Analyse
Denne artikel, som har været bragt i Magasinet Arbejderen nr. 3, 2025, er en uddrag af en længere artikel, som kan læses i det amerikanske tidsskrift Monthly Review fra maj 2025 under titlen ”The MAGA Ideology and the Trump Regime”.
Selv om artiklen er skrevet til et amerikansk publikum, er det Magasinet Arbejderens opfattelse, at artiklen er relevant for os i Danmark, hvor vi også skal være opmærksomme på neofascismens tænkere.
Vi bringer ikke noterne, som kan findes i den amerikanske udgave.
*
“Det modsatte af fascisme er borgerligt demokrati, ikke feudalisme eller socialisme.” Sådan skrev den marxistiske økonom Paul M. Sweezy i 1952. “Fascisme er en af de politiske former, som kapitalismen kan antage i den monopolimperialistiske fase.”
I den klassiske definition, der stammer fra marxistiske teoretikere – og som blev brugt af Franz Neumann i Behemoth: The Structure and Practice of National Socialism, i Nürnberg-processerne – har de bevægelser og regimer, der tilhører den fascistiske genre, deres materielle grundlag i en spinkel alliance mellem monopolkapitalen og et mobiliseret småborgerskab eller en lavere middelklasse. Sidstnævnte blev af C. Wright Mills betegnet som det kapitalistiske systems “bagtrop” på grund af deres generelt regressive ideologi, der var et produkt af deres modsætningsfyldte klassetilhørsforhold.
Når man beskæftiger sig med den aktuelle neofascisme, er det bydende nødvendigt at se den som et produkt af senkapitalismens materielle grundlag.
Monopolkapitalen mobiliserer den lavere middelklasse/de lavere lag. Det finder sted, når de øverste lag i samfundet ser sig truet af en række interne og eksterne faktorer, der bringer deres hegemoni i fare. Det fører til angreb på den liberale demokratiske stat og til, at en del af den herskende klasse, støttet af en hær af tilhængere nedefra, tager magten i staten – i starten ofte med lovlige midler, som dog hurtigt overskrider de forfatningsmæssige grænser.
Magt er koncentreret i hænderne på en leder, en duce eller Führer, bag hvem der befinder sig gigantiske kapitalistiske interesser. Når først fascismen har vundet magten over staten, er nøglen til dens styre, at den på vegne af monopolkapitalen privatiserer store dele af regeringen, et koncept der først blev formuleret i relation til Adolf Hitlers Tyskland. Dette ledsages af en ekstrem undertrykkelse af forskellige lag af befolkningen, der ofte gøres til syndebukke. Bevægelser af denne art forsøger uundgåeligt at befæste deres styre ideologisk ved at tage kontrol over samfundets samlede kulturelle apparat i en proces, som nazisterne kaldte Gleichschalthung eller ensretning.
Denne almene fascismeopfattelse var fremherskende i 1930’erne og 1940’erne og frem til den sidste del af det tyvende århundrede. I den liberale diskurs blev fascismen som politisk formation imidlertid efterhånden omfortolket på idealistisk vis til en ren ideologi. Den blev begrebsmæssigt adskilt fra sit klassegrundlag og sin materialistiske basis. Den blev reduceret til sin ydre form som ekstrem racisme, nationalisme, revanchisme og fremkomsten af autoritære personligheder. Og alt dette blev anset som adskilt fra kapitalismen selv.
Meget af dette lå faktisk implicit i den kritik af “totalitarisme”, der blev udviklet af koldkrigsfigurer som Hannah Arendt. Hun fremlagde fascismen som et ekstremt system på højrefløjen, begrebsligt adskilt fra kapitalismen, og som på venstrefløjen finder sit modsatte begreb i kommunismen. I den herskende ideologi blev fascismen således nyfortolket som en form for voldelig autoritarisme/totalitarisme, som en afvigelse fra kapitalismen, der udelukkende blev anset som lig med det liberale demokrati.
Disse omformuleringer savner ethvert reelt historisk-materielt grundlag og overser virkelighedens klasseforhold. De var derfor alene et middel til at understøtte kapitalismen selv, og de har vist sig ubrugelige, hvis man vil forsøge at forstå de fascistiske og neofascistiske kræfters genopblussen i vor tid.
Når man beskæftiger sig med den aktuelle neofascisme, er det bydende nødvendigt at se den som et produkt af senkapitalismens materielle grundlag, de klasse- og herskerrelationer der præger den. Den kan ikke blot forstås ud fra dens “populistiske”, hyperracistiske, hypermisogynistiske eller hypernationalistiske ydre former, men må snarere forstås på basis af en substantiel klassekritik.
Fascisme er altid et angreb på det liberale demokrati og en erstatning af en jernhård politisk orden under monopolistisk finanskapital. Dens revanchistiske ideologi stammer ikke primært fra monopolkapitalen selv. Den er snarere en mekanisme til at mobilisere højrekræfter, der hovedsageligt kommer fra den lavere middelklasse, og som rekrutterer en hær af faktiske eller potentielle stormtropper (uanset om de bærer sorte skjorter, brune skjorter eller MAGA-kasketter), og som leverer begrundelsen for at afvikle den liberale demokratiske stat.
Selvom det er de reelle materielle klassekræfter snarere end en abstrakt ideologi, man primært skal have in mente, er det ikke desto mindre sandt, at ideer, når de først er opstået, selv kan blive til en materiel kraft. “Ideologi”, skrev Georg Lukács, er “den højeste form for [klasse]bevidsthed.”
Hvis vi vil forstå det fremvoksende MAGA-regimes karakter, må vi derfor undersøge den ideologi, der styrer det, og under hvilke former det organiserer sig politisk. Det skal understreges, at meget lidt af dette kan tilskrives Trump selv, der inden for MAGA-bevægelsen ofte beskrives som et noget mangelfuldt, om end nyttigt, redskab for den nye orden.
Claremont Institute – MAGA’s nervecenter
Tænketanken Heritage Foundation har fået betydning, fordi den står bag udgivelsen af Project 2025 (planen for at vinde præsidentposten udgivet af Heritage Foundation, red.) Men det er i virkeligheden ikke Heritage Foundation, der er den førende tænketank for Trump-bevægelsen. Det er snarere Claremont Institute.
Claremont Institute blev grundlagt i 1979 i Upland, Californien. Det var oprindeligt en base for straussianistisk tænkning (afledt af den ultrakonservative politiske teoretiker Leo Strauss), men har nu udviklet sig til MAGA’s nervecenter. Det finansieres af megadonorer. Blandt dem er Thomas D. Klingenstein Fund (en fond på flere milliarder dollar, der forvaltes af investeringsbankmanden Thomas D. Klingenstein, bestyrelsesformand for Claremont Institute), Dick and Betsy DeVos Foundation (forvaltet af milliardæren og tidligere Trump-uddannelsesminister Betsy DeVos), den ultrakonservative Lynde and Harry Bradley Foundation og Sarah Scaife Foundation.
Claremont Institutes to vigtigste udgivelser er The American Mind og Claremont Review of Books. Instituttet har også tilknyttet en afdeling, der ligger i Washington DC, over for Capitol: Claremont Institute Center for the American Way of Life.
Akademikere og eksperter, der et tilknyttet Claremont Institute, dominerer Hillsdale College i Michigan. Hillsdale udgiver Imprimis, der i alt væsentligt er en MAGA-publikation fra Claremont Institute. Instituttet udbyder en række stipendier, herunder Lincoln Fellowship. Dets hjemmeside sporer, om virksomheder “finansierer BLM” (BLM står for Black Lives Matter-bevægelsen) og hævder på yderst tvivlsomt grundlag, at virksomheder har afsat 82,9 milliarder dollars til kritisk raceteori, woke-forhold eller kulturel marxisme. Virksomheder fordømmes som moralsk korrupte for at give efter for kulturel marxisme, men de kritiseres sjældent økonomisk. Det er i øvrigt også generelt for MAGA-ideologien.
Dette svarer fint til hele den småborgerlige ideologis historie, som den kommer til udtryk i 1800-tallets skrifter af berømte skikkelser som Thomas Carlyle og Friedrich Nietzsche, hvis ideologiske udgydelser, som Lukács bemærkede, afspejlede “en modstridende dobbelt tendens” i en “kritik af kapitalismens manglende kultur”, samtidig med at de støttede en orden forankret i kapitalismen.
I 2019 tildelte Trump Claremont Institute den såkaldte National Humanities Medal. Den 6. januar 2021 spillede advokat John Eastman, der er medlem af bestyrelsen for Claremont Institute, (hvor han stadig er tilknyttet), sammen med andre medarbejdere ved Claremont Institute en ledende rolle i organiseringen af MAGA-angrebet på Capitol Building i Washington D.C. Han skrev også de vigtige notater, der havde til formål at presse vicepræsident Mike Pence til at annullere valget i 2020 i et forsøg på at omgøre Trumps nederlag til Joe Biden.
Alt dette gav Claremont Institute ry som “hjernecentret” bag kupforsøget den 6. januar 2021.
Ligeledes er Claremont Institute blevet den vigtigste intellektuelle rugekasse for Trump II. Mere end et dusin eksperter tilknyttet Claremont og tidligere Claremont-medarbejdere optræder regelmæssigt på Fox News. Ud over den tidligere nævnte John Eastman omfatter det berømtheder som:
- Michael Anton, seniorstipendiat ved Claremont og højtstående Trump-ansat i Udenrigsministeriet.
- Christopher Caldwell, medredaktør af Claremont Review of Books og fortaler for hvidt overherredømme.
- Brian T. Kennedy, tidligere præsident for Claremont og nuværende bestyrelsesmedlem samt formand for Committee on the Present Danger, der fremmer en ny form for McCarthyisme.
- Charles R. Kesler, redaktør for Claremont Review of Books og førende fortaler for en “kold borgerkrig”.
- Charlie Kirk, tidligere Claremont Lincoln Fellow og grundlægger og administrerende direktør for Turning Point USA (TPUSA),der inkluderer en “Professor Watch List” og en evangelisk gren: TPUSA Faith.
- John Marini, seniorforsker ved Claremont og førende højreorienteret intellektuel kritiker af den “administrative stat” og:
- Christopher F. Rufo, tidligere Claremont Lincoln Fellow og berygtet ekspert i modstand mod kritisk raceteori.
Michael Anton – republikansk cæsarisme
Michael Anton, der er tidligere investeringsdirektør hos BlackRock og nu er seniorforsker ved Claremont Institute, var viceassistent for præsidenten og vicenational sikkerhedsrådgiver for strategisk kommunikation i Det Nationale Sikkerhedsråd i Trumps første periode. Han er nu direktør for politikplanlægning i det amerikanske udenrigsministerium under Marco Rubio. Det var Anton mere end nogen anden, der forbandt Claremont Institute med MAGA og alt-right-bevægelsen (Alternativt Højre, red).
I 2016 skrev han en artikel i Claremont Review of Books med titlen The Flight 93 Election. Han benyttede her metaforen om passagerer, der stormede cockpittet på terrorflyet den 11. september 2001. Artiklen gik viralt og spillede en vigtig rolle i at mobilisere militant støtte til Trumps kampagne. I artiklen hævdede Anton, at valget i 2016 var et storm cockpittet eller dø-valg: “Måske dør du måske alligevel” i forsøget, men hvis Hillary Clinton blev valgt, var “døden sikker”.
Selvom artiklen var usammenhængende, vidtløftig og ulogisk, fangede metaforen alligevel og katapulterede Anton op til højrefløjens berømmelse og førte til, at han med støtte fra den højreorienterede techmilliardær Peter Thiel blev udnævnt til Trumps Nationale Sikkerhedsråd.
I 2019 udgav Anton After the Flight 93 Election… And What We Still Have to Lose, der understregede behovet for en krig mod hele venstrefløjen, hvilket indbragte ham ros fra Trump. I 2020 fulgte hans bog The Stakes: America at the Point of No Return, hvor han foreslog, at indvandring ideelt set skulle stoppes helt, mens fødselsret – altså statsborgerskab alene på grund af at være født i USA, selvom man ikke er barn af amerikanske statsborgere – skulle ophæves øjeblikkeligt. Kina var den primære fjende, mens der skulle sluttes fred med Rusland. Sidstnævnte, forklarede Anton, tilhørte samme “civilisatoriske sekt” som USA og Europa “på en måde, som Kina aldrig ville kunne”.
Antons The Stakes er dog bedst kendt for hans eksplicitte forsvar for en “rød [det vil sige republikansk eller højreorienteret] cæsarisme”, hvor præsidentembedet ville blive en “form for absolut monarki” eller “enmandsstyre” med bred folkelig opbakning. Den holdning fulgte han straks op på med en opfordring til at “genvælge Trump!” Først efter han blev valgt, skulle Trump udråbe sig selv til kejser.
I en artikel i Claremont Review of Books i 2019 populariserede Anton Unmasking the Administrative State, skrevet af John Marini. John Marinis analyse ses som en bekræftelse af Alexandre Kojèves konservative fortolkning af G. W. F. Hegels tyske idealistiske filosofi. Højrefløjen fortolker denne filosofi som et argument for autokratisk borgerligt styre ved historiens afslutning. Anvendt på nutidige institutioner skal de bureaukratiske herskere i den administrative stat betragtes som den “herskende klasse”.
På den baggrund argumenterer Marini og Anton således for, at Trump er nødt til at smadre den administrative stat og erstatte den med et mere centraliseret styre. De samme synspunkter fik den amerikanske højesteretsdommer Clarence Thomas, der i en tidligere fase af sin karriere havde ansat Marini som særlig assistent, til at udbryde: “Vi må læse Marini!”
Nietzscheansk influencer
Michael Anton har udtalt, at for at vinde “har vi brug for bloggere, meme-skabere, Twitter-trolls, gadekunstnere, komikere, propagandister, teologer, dramatikere, essayister, romanforfattere, hackere, flacks og intellektuelle” – samt Trump og rettænkende kapitalister. Hans mest spektakulære og religiøst krænkende handling på Claremont Institute bestod i at skrive en artikel om den alt-right Nietzsche-fascistiske propagandist Bronze Age Pervert, forfatter af Bronze Age Mindset. Bronze Age Pervert er kendt som BAP, men det er afsløret, at bag pseudonymet gemmer sig den rumænsk-amerikanske Costin Vlad Alamariu, der har en ph.d. fra Yale.
Antons artikel stammer fra 2019, hvor den blev publiceret i Claremont Review of Books under titlen Are the Kids Al(t) Right. Her gør han Bronze Age Pervert (altså BAP) mainstream for MAGA for på den måde at forsøge at trække desillusionerede hvide unge ind i den neofascistiske bevægelse. Anton beskrev, hvorledes BAP’s selvudgivne bog Bronze Age Mindset leverede en “forenklet pastiche af Friedrich Nietzsche”. Og bogen “nåede op på Amazons top-150-liste – ikke i en bestemt kategori på Amazon, men sammenlagt for alle kategorier”. På den baggrund argumenterede han for, at bogen udgjorde en mulighed for MAGA-højrefløjen til at dominere undergrundsdiskursen blandt unge.
BAP betegnede de liberale eliter, intellektuelle, venstreorienterede tænkere og den brede befolkning som usle kryb uden heroisme, svarende til Nietzsches “det sidste menneske”. Mennesker i almindelighed blev portrætteret som viljeløse organismer. Løsningen lå i mandlig bodybuilding via vægtløftning og dyrkelse af billedet af græske bronzealderhelte.
BAP er en hvid fortaler for hvidt overherredømme, der fremhæver arisk renhed og modbydelige angreb på forskellige befolkningsgrupper overalt. Som Anton selv har indrømmet, er “den stærkeste og nemmeste indvending mod Bronze Age Mindset, at den er “racistisk”, “antisemitisk”, “antidemokratisk”, “kvindefjendsk” og “homofobisk””, hvilket gør den mere “skandaløs” end Nietzsche. Alligevel hævder han, at BAP er “mildere” end tænkere som Karl “Marx, [V. I.] Lenin, Mao [Zedong]… [Che] Guevara, [Saul] Alinsky og Foucault eller et hvilket som helst antal fanatikere, hvis skrifter, der undervises i på eliteuniversiteterne.” I sidste ende understregede Anton vigtigheden af BAP’s angreb på “de usle kryb” og “insektsværme” og indarbejdede disse synspunkter i MAGA.
En undersøgelse af Bronze Age Mindset afslører giftige henvisninger til “slumkvartererne i den tredje verden” og angreb – med citater fra Nietzsche – på “præariske livsformer, socialismens tilbagevenden, langhusene, feminismen” og “sataniske marxistiske sekter”. Den athenske general Alkibiades, erobrerne Hernán Cortés og Francisco Pizarro, Napoleon Bonaparte, Theodore Roosevelt, Alfredo Stroessner (tidligere diktator i Paraguay) og især Bob Denard (en brutal fransk lejesoldat fra det 20. århundrede, der var aktiv i Congo og på Comorerne) er BAP’s forbilleder på, hvordan bronzealderens ariske mennesker kan vende tilbage i moderne tid. BAP’s foretrukne præsident før Trump er James K. Polk, der indledte den mexicansk-amerikanske krig. Den “hvide befolkning” i USA, skriver han, erobrede Mexico “ved hjælp af deres tapperhed”.
Feminisme betragtes som en vederstyggelighed. “Intet så latterligt som kvinders frigørelse er nogensinde blevet forsøgt i menneskehedens historie”, erklærer BAP og beskriver det som et forsøg på at “vende tilbage til det præariske matriarkat”. Han tilføjer: “Social retfærdighed er en modbydelig parasitisme.”
Nutidens byer, der er udsat for bølger af indvandrere, er “befolket af horder af dværglignende zombier, der er importeret til slavearbejde, og politiske agitatorer fra verdens spyfluebefængte lokummer”. Han hævder åbent: “Jeg tror på fascisme eller noget værre”.
Af alle disse grunde skal Trump ifølge BAP støttes til at erobre magten. “Leviathan”, den administrative stat domineret af “uduelige mennesker”, skal knuses for at skabe en ny “oprindelig orden”, insisterer han.
Med støtte fra Michael Anton og andre blev BAP anerkendt som en slags underverdenens nietzscheanske influencer bag MAGA-bevægelsen, der skulle tiltrække unge, regressive hvide mænd. Han blev nærmest obligatorisk læsning for unge hvide medarbejdere i den første Trump-regering.
Ringenes Herre som våben
Det var den selvudnævnte “dark enlightenment”-tænker Curtis Yarvin, der opfordrede Michael Anton til at læse BAP. Yarvin er en neofascist tæt på både Anton og J. D. Vance (den tilsyneladende arvtager til MAGA). Ligesom Vance og Anton støttes Yarvin kraftigt af Silicon Valley-milliardæren Thiel. Yarvin beundres også åbent af Trump-rådgiveren og Silicon Valley-venturekapitalisten Marc Andreessen for sine antidemokratiske synspunkter. Vance kalder Yarvin, som han i venligt drilleri har omtalt som en “fascist”, for “min største politiske inspirator”.
I MAGA-verdenen er Yarvin stadig en noget anonym skikkelse, på trods af at han har formuleret de mere reaktionære strategier i Trump-regimet. Han er en tidligere computerprogrammør og højreorienteret blogger, der skriver under pseudonymet Mencius Moldbug og er fortaler for “mørk oplysning” eller den neoreaktionære bevægelse (“NRx”). Tucker Carlson dedikerede et helt program til at interviewe Yarvin i 2021.
Yarvin er bedst kendt for sine antidemokratiske argumenter og for at insistere på, at præsidenten kan etablere sig som en “administrerende direktør for hele nationen” eller endda en “diktator”, der koncentrerer al magt i den udøvende gren og således tilsidesætter retssystemet og domstolene, samtidig med at han skifter fra en “oligarkisk kongres” til en “monarkisk præsident”. Amerikanerne, insisterer han, “bliver nødt til at komme over deres diktatorfobi”.
Yarvin har brugt J. R. R. Tolkiens Ringenes Herre som våben og ser den venstreorienterede elite eller den professionelle lederklasse som et “elveraristokrati”, den “lavere middelklasse” er “hobbitter”, og “mørke elver” som ham selv er hobbitternes forsvarere. Ligesom Steve Bannon, Trumps tidligere stabschef i Det Hvide Hus, som han identificerer sig med, ser Yarvin sig selv som en tilhænger af MAGA.
Men i modsætning til Bannon nedtoner han modsætningen mellem MAGA-kræfterne i den lavere middelklasse og de monopolkapitalistiske milliardærer i toppen. Yarvins virkelige loyalitet ligger hos milliardærerne, ikke hos den lavere middelklasse. Han benægter faktisk, at han er en rigtig fascist, på trods af at han selv har påsat sig den fascistiske etiket og karakteriserer sig selv som en mere direkte tilhænger af diktatur (eller monarki), da han har absolut foragt for masserne. Ikke desto mindre siger Yarvin sarkastisk: “Ærligt talt, minder Hitler meget om mig” – dog, indrømmer han, mere talentfuld og mere ondskabsfuld.
Yarvin, der bredt set er en stort set ukendt person, har hjulpet Trump med at manipulere systemet og har leveret den overordnede plan for et imperialt præsidentskab. Han argumenterer for, at den reelle magt er “oligarkisk” (i modsætning til den klassiske opfattelse af oligarki som baseret på rigdom) og udøves af mennesker, der kontrollerer medierne og universiteterne og udgør “katedralen”.
Katedralen kan kun væltes af en monark eller diktator, der fungerer som en administrerende direktør. Hvis Trump først blev valgt, hævdede Yarvin, kunne han rense det føderale bureaukrati, (enten via hvad Yarvin kalder “RAGE” eller ved at pensionere alle offentligt ansatte). Trump skulle i så fald hævde, at han havde et valgt mandat, der gav ham ret til at overtræde loven og tvinge både domstolene og Kongressen til at adlyde ham. Alle retskendelser, der pålægger præsidenten at ophøre med sine handlinger, bør ignoreres. Mainstreammedievirksomheder og universiteter burde lukkes. I en podcast sagde Anton til Yarvin: “Du går i bund og grund ind for den gamle taktik, at man lovligt vinder magten gennem et valg og derefter udøver magten ulovligt.” Yarvin svarede: “Det ville ikke være ulovligt. Man ville blot erklære undtagelsestilstand i sin indsættelsestale.” Præsidenten kunne anvende dette på alle stater og overtage “alle retshåndhævende myndigheder”. Ligesom Anton erklærede Yarvin om præsidenten: “Du bliver kejser”.
Neo-McCarthyisme
Michael Anton har udtalt, at universiteterne er “onde”, en holdning der støttes kraftigt af Rufo, der tidligere var direktør ved Discovery Institute for intelligent design og Claremont Lincoln Fellow. Rufo er bredt anerkendt i MAGA-kredse for sine store propagandistiske bedrifter med at gøre begreber som kritisk raceteori og DEI (mangfoldighed, lighed og inklusion) til giftige begreber i folks bevidsthed. Han er i øjeblikket senior fellow ved Manhattan Institute for Policy Research og medredaktør af instituttets City Journal.
I Critical Race Theory: What It Is and How to Fight It for Hillsdales Imprimis argumenterer Rufo for, at kritisk raceteori er et produkt af kulturel marxisme og “identitetsbaseret marxisme”. I hvad der er blevet et kerneelement i MAGA-ideologien, hævder han, at nutidens marxister alle er identitetsteoretikere og er imod “lighed”, som de erstatter med “retfærdighed”, der “er lidt mere end omformuleret marxisme”.
Kritisk raceteori, erklærer han, fremmer “neosegregation”. Den krænker princippet om borgerrettigheder, og dens antihvide politikker gør den diskriminerende. Således skal borgerrettighedslove omdirigeres, så de vendes mod racemæssige minoriteter. Rufo forbinder kritisk raceteori og Black Lives Matter med antikapitalisme og omvendt racisme. Hans angreb på kritisk raceteori påvirkede Trumps kritik af det i hans første periode.
For nylig har Rufo argumenteret for at “belejre institutionerne”. Det indebærer angreb på alle virksomheder, der har indført DEI-politikker, fordi disse ses som et produkt af kulturmarxisme, kritisk raceteori og Black Lives Matter. Det er en neo-McCarthyistisk opfattelse, som deles af Floridas guvernør Ron DeSantis. De vigtigste angrebsmål er “radikal kønsteori” og det, Rufo kalder “det transkønnede imperium”. Han hævder, at “vi må kæmpe for at få det transkønnede imperium ud af drift for evigt”. Rufo og MAGA-højrefløjen raser mod “college-kartellet” og argumenterer for, at der skal ske en genopdragelse i K-12-skolen (skolesystemet fra børnehave til 12. klasse, red.), og at den bør begynde med fremme af “vestlig civilisation”.
En af de mest ihærdige kritikere af mangfoldighed på MAGA-højrefløjen er Caldwell, der i sin artikel The Browning of America argumenterer for, at “mangfoldighed [altid] har været et kendetegn for beherskede befolkningsgrupper”. At anerkende mangfoldighed som grundlag for socialpolitik strider derfor mod principperne i den amerikanske forfatning. I en artikel om Robert E. Lee argumenterede Caldwell for, at venstrefløjens kritik af denne sydstatshærfører for at forsvare det slaveholdende syd og dermed af slaveri havde til formål at eliminere Lee som “den moralske kraft for halvdelen af nationen”.
Kesler – redaktør af Claremont Review of Books og medlem af Trumps 1776 Commission (et rådgivende udvalg nedsat i 2020 til støtte for “patriotisk uddannelse” i USA’s historie, red.) – havde som mål at modvirke 1619-projektet om slaveriets historie i USA og har været en førende figur i at promovere MAGA-forestillingen om en kold borgerkrig mellem højrefløjen og de såkaldt dominerende kræfter på venstrefløjen.
Udtrykket “woke” opstod oprindelig i borgerrettighedsbevægelsen, men siden 2019 har højrefløjen vendt det på hovedet, og med hjælp fra de konservative medier har den brugt udtrykket nedsættende om alle nutidens progressive politiske og kulturelle mærkesager. Det bruges som et middel til at nedgøre sociale retfærdighedskampe mod racisme og kønsulighed. Mest almindeligt bruges det som et slags racistisk kodeord.
MAGA-ideologiens kolde borgerkrig er tæt knyttet til angreb på Kina. Brian Kennedy er bestyrelsesmedlem i Claremont Institute og samtidig formand for Committee on the Present Danger (hvor Bannon er medlem). Som formand der er han del af en bevægelse, der søger at skabe en ny form for mccarthyisme med fokus på Beijing. Han hævder, at kinesisk kommunisme har infiltreret det amerikanske samfund under dække af Black Lives Matter. Han skriver: “Vi risikerer at tabe en krig i dag, fordi for få af os ved, at vi er i krig med en fjende, det kinesiske kommunistparti (CCP) [sic], der vil ødelægge os.”
Også kristne nationalister rekrutteres til den kolde borgerkrig/den nye mccarthyisme. Kirks Turning Point USA blev i 2016 berygtet for sin Professor Watch List (overvågning af akademiske undervisere, red.), der udpegede hovedsageligt venstreorienterede akademikere over hele landet som mål for højrefløjen på en mccarthyistisk måde. Kirk, der også var medlem af Trumps 1776-kommission, er kendt for sin kraftige påvirkning af unge. Han fremhæver “krigen mod hvide mennesker” og opfordrer til hvid nationalisme. Hans organisation samarbejdede med Claremont Institute og kørte 6. januar 2021 MAGA-tilhængere til demonstrationen og stormløbet på Capitol.
I et radioprogram og en podcast sammen med den hvide fortaler for hvidt herredømme Steve Sailer roser Kirk Yarvin, der har beskrevet slaveri som “et naturligt menneskeligt forhold” og fremmer biologisk determinisme og monarki. Kirk har skrevet Right Wing Revolution: How to Beat the Woke and Save the West, som udkom i 2024. Ifølge forlagets omtale er “Amerika … truet af en dødelig ideologi, der søger at ydmyge og udslette alle, der ikke bøjer sig for dens alter … Kirk trækker wokeismen ud af skyggerne og beskriver de konkrete skridt, der skal til for at stoppe dens giftige spredning”, som “allerede er trængt ind i alle aspekter af det amerikanske samfund”.
Evangelisk kristen nationalisme
På det seneste er Kirk blevet den førende fortaler for evangelisk kristen nationalisme inden for MAGA-bevægelsen. Han har oprettet en afdeling af Turning Point USA kaldet TPUSA Faith, der henvender sig til hvide evangeliske kristne.
Han argumenterer for, at USA’s grundlæggere dannede en kristen nation og går ind for det såkaldte Seven Mountain-mandat, som indebærer en ekstrem evangelisk kristen nationalisme, hvor de troende er forpligtet til at forsøge at dominere hele virkeligheden, herunder familie, religion, uddannelse, medier, kunst, erhvervsliv og regering. Dette hænger sammen med forestillinger om verdens undergang og religiøs apokalyptik (Kristi genkomst). Kirk har søgt at fremme had mod LGBTQ+ og transkønnede for at motivere den evangeliske bevægelse til at påtage sig en mere direkte politisk rolle.
Inden for Trump-administrationen er den mest magtfulde kristne nationalist uden tvivl Russell Vought, der er direktør for Office of Management and Budget (en myndighed, der hører under præsidenten, red.) I en artikel, The American Mind, skrevet i 2022 for Claremont Institute hævdede Vought, at Center for Renewing America, som han grundlagde i 2021, på et angiveligt juridisk grundlag havde påvist, at “ulovlige udlændinge, der krydser” den amerikanske Mexico-grænse udgjorde “en invasion”. Det skulle angiveligt gøre det muligt for delstatsguvernører at benytte magt mod disse “indtrængere”, uafhængigt af den føderale regering – selvom de ifølge artikel 1, afsnit 10, klausul 3 i den amerikanske forfatning ikke må “indlede krig, medmindre de faktisk bliver invaderet”.
Som en kristen nationalistisk organisation er Center for Renewing America urokkeligt anti-palæstinensisk og modsætter sig ethvert forsøg på at give palæstinensere lov til at immigrere til USA med den begrundelse, at “det ville være svært at finde et folk eller en kultur, der er mere fundamentalt i strid med grundlaget for amerikansk selvstyre end palæstinenserne”. Palæstinenserne har “en kultur, der er giftig for amerikanske samfunds sundhed og integritet”, og deres ideologi har til formål at udrydde Israel fuldstændigt, uanset at “intersektionelle marxister” påstår det modsatte. Voughts Center for Renewing America er stærke tilhængere af at fjerne den palæstinensiske befolkning fra Gaza og genbosætte dem i lande inden for Den Arabiske Liga.
Bevægelser tilhørende den fascistiske slægt har ofte været præget af opportunistiske skift fra venstre til højre. Et klassisk eksempel herpå er den italienske venstreorienterede tænker Enrico Ferri, en reaktionær pseudosocialist, der blev kraftigt angrebet af Friedrich Engels og senere blev tilhænger af Benito Mussolini. I dag er magasinet Compact blevet det vigtigste intellektuelle redskab for MAGA-ideologiens samarbejde med “venstreorienterede” i en fælles antiliberal ånd. Compact er grundlagt af den iransk-amerikanske højreorienterede og tidligere trotskist Sohrab Ahmari, en af Vances nære medarbejdere og nu redaktør af UnHerd, og af den nationalpopulistiske Edwin Aponte, redaktør af Bellows, et MAGA-inspireret tidsskrift.
Magasinet Compact blev engang beskrevet i Jacobin som et “blandings”-magasin for både venstre- og højrefløjen. Men i stedet for at være et slags mødested for venstre- og højrefløjen er det stærkt tilhænger af Trump og Vance, samtidig med at det med succes tiltrækker tidligere venstreorienterede bidragydere såsom Christian Parenti og Slavoj Žižek (en medredaktør), til en publikation, hvor pro-MAGA-synspunkter er dominerende.
Yarvin, Anton, Caldwell og Rufo har alle skrevet flere artikler til Compact om emner som nihilismen i den venstreorienterede herskende klasse, kulturmarxisme, kritisk raceteori, afviklingen af den administrative stat og støtte til Viktor Orbáns ultrakonservative regering i Ungarn og det neofascistiske Alternative für Deutschland (AfD) i Tyskland.
Parenti, der engang var en kendt venstreorienteret journalist, skriver regelmæssigt for Compact. I hans klummer har han støttet Trumps udnævnelse af Kash Patel som FBI-direktør og Robert F. Kennedy Jr. som sundhedsminister. Han har også skrevet klummer, hvor han hævder, at Trump er antiimperialist, og at “mangfoldighed er en herskende klasses ideologi”.
Siden Trumps genvalg har Parenti fremstillet Trump og nogle af hans ministre (Kennedy, Patel og Tulsi Gabbard, Trumps direktør for national efterretning) som potentielle modstandere af “deep state” eller overvågnings- og efterretningsstaten og i den henseende dermed på linje med venstrefløjen. Dette er imidlertid en grov fejlopfattelse af, hvad Trump-/MAGA-regimet er, for det har ikke noget til fælles med åbenhed eller demokratisk kontrol, men er derimod ved at etablere grundlaget for selv at styre direkte.
Žižek har brugt Compact som en platform for at engagere sig i de mest reaktionære temaer. I en artikel med titlen Wokeness Is Here to Stay fremførte han således et transfobisk argument, hvor han erklærede, at “brugen af pubertetsbloggere er endnu et eksempel på woke-kapitalisme”.
I samme anti-woke-artikel generaliserede Žižek ud fra erfaringerne fra en sort professor, der blev stærkt kritiseret af studerende fra et afropessimistisk standpunkt (som beskrevet i en anden artikel i Compact). Derfra fortsatte Žižek med at fremsætte en ekstraordinært racistisk udtalelse rettet mod et overvejende hvidt reaktionært publikum, nemlig at “den sorte woke-elite er fuldt ud klar over, at den ikke vil nå sit erklærede mål om at mindske undertrykkelsen af sorte – og at den ikke engang ønsker det. Det, de virkelig ønsker, er det, de er i færd med at opnå: En position som moralsk autoritet hvorfra de kan terrorisere alle andre.”
Compact-magasinets chefredaktør Geoff Shullenberger har specialiseret sig i at bringe Bronze Age Perverts ideer ind i MAGA-mainstreamen, både i Compact og andre steder. Shullenberger er også medredaktør af COVID-19 and the Left: The Tyranny of Fear, der modsætter sig lockdowns, vaccinepligt og maskepligt som reaktion på covid-19 og tillægger dem venstrefløjens ekstremisme.
Tilsvarende er Compact-klummeskriveren og MAGA-tilhængeren Batya Ungar-Sargon, forfatter til Bad News: How Woke Media is Undermining Democracy (2021), i år udnævnt til viceredaktør for Newsweek.
MAGA-tænketankene finansieres af midler fra store kapitalinteresser og fremmer i denne henseende ofte en libertær ideologi. Men for at nå den hvide lavere middelklasse og opbygge en massiv vælgerbase blander de den libertære ideologi med et reaktionært, nationalistisk-populistisk, revanchistisk, racistisk, kvindefjendsk og antisocialistisk perspektiv.
Den MAGA-ideologi, der kommer ud af denne blanding, spredes gennem bredere medier som Fox News, taleradio, sociale medier, YouTube-videoer, blogs og podcasts. Den indflydelsesrige infotainment-hjemmeside Breitbart, der engang blev ledet af Bannon, har offentliggjort adskillige artikler, der angriber kulturmarxismen og har specialiseret sig i sensationelle chokangreb på venstrefløjen. Breitbarts seniorredaktør for teknologi, Allum Bokhari, en tidligere Claremont Lincoln Fellow, har skrevet for Hillsdales Imprimis om behovet for højrefløjens ret til at kontrollere big tech, i tråd med det som Musk efterfølgende har implementeret hos X.
Claremont Lincoln Fellow Raheem J. Kassam, tidligere stabschef for brexit-lederen Nigel Farage og en allieret af Bannon, er tidligere chefredaktør for Breitbart London. For nylig var Kassam medvært på Bannons MAGA-radioprogram/podcast “War Room”. I 2018 blev Kassam chefredaktør for det trumpistiske nyhedswebsted National Pulse og optræder ofte som “ekspertkommentator” på Fox News, hvor han har diskuteret “How Did America Fall to Marxism?” (Hvordan faldt Amerika for marxismen?)
MAGA-analyser spredes også gennem konservative bogudgivelser. Rufos bestseller America’s Cultural Revolution: How the Radical Left Conquered Everything (2023) og Kirks The MAGA Doctrine (2020) blev begge udgivet af Broadside Books, HarperCollins’ forlag for ultrakonservative fagbøger, som overtog Fox News’ bogbrand.
De fem største engelsksprogede forlag har alle særskilte imprints, der udelukkende er dedikeret til ultrakonservative bøger rettet mod hvide overherredømmerepublikanere/MAGA. Antons After the Flight 93 Election, Keslers Crisis of the Two Constitutions: The Rise, Decline, and Recovery of America’s Greatness (2021), Kennedys Communist China’s War Inside America (2020) og Ungar-Sargons Bad News blev alle udgivet af Encounter Books, der blev grundlagt af den højreorienterede Bradley Foundation, en finansieringskilde for Claremont Institute. Encounter Books blev grundlagt i 1998 og tog bevidst sit navn fra det pseudovenstreliberale tidsskrift Encounter, som i 1970’erne blev afsløret af Ramparts som en CIA-finansieret publikation. Kirks Right Wing Revolution: How to Beat the Woke and Save the West (2024) blev udgivet af Winning Team Publishing, der blev medstiftet i 2021 af Donald Trump Jr.
Alle de nye højreorienterede koncepter og samtaleemner ender på sociale medier. Som Fox News-værten Jesse Watters udtalte:
“Vi fører en informationskrig mod venstrefløjen i det 21. århundrede. Det er som en guerillakrig fra græsrodsniveau. En eller anden siger et eller andet på de sociale medier, Musk retweeter det, [Joe] Rogan podcaster det, Fox sender det, og når det er nået ud til alle, har millioner af mennesker set det.”
Denne artikel er oversat af Magasinet Arbejderen, som også har indsat mellemoverskrifter, og har været bragt i nr. 3, 2025.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
