I en region, der alt for ofte er præget af krig, især mellem de to atombevæbnede naboer Indien og Pakistan, kan betydningen af en varig våbenhvile ikke overvurderes.
Mens militære sammenstød og nationalistiske udtalelser fylder overskrifterne, afleder de opmærksomheden og ressourcerne fra den virkelige kamp mod fattigdom, analfabetisme, arbejdsløshed og kriser i det offentlige sundhedsvæsen.
En nations storhed ligger ikke i dens våbenarsenal, men i dens befolknings velfærd. Våbenhvileaftalen mellem Indien og Pakistan i maj 2025 giver mulighed for at genoverveje de nationale prioriteringer og flytte fokus fra grænsekonflikter til opbygning af retfærdige og lige samfund.
Fattigdom er et politisk valg og ikke en uundgåelig realitet.
I denne sammenhæng understreger Keralas banebrydende fremskridt inden for fattigdomsbekæmpelse, hvad der bliver muligt, når regeringer vælger velfærd frem for krig, sociale investeringer frem for militærudgifter.
I en verden, der kæmper med dybt rodfæstet ulighed, er den indiske delstat Kerala fremstået som et lysende håb. I november 2025 vil Kerala blive den første delstat i Indien, der fuldstændig udrydder ekstrem fattigdom, en milepæl, der blev annonceret af ministerpræsident Pinarayi Vijayan efter succesen med Dharmadam, delstatens første valgkreds uden ekstrem fattigdom.
Denne præstation er ikke blot en statistisk triumf, men et vidnesbyrd om årtier med socialistisk inspirerede politikker, der prioriterer retfærdig udvikling, græsrodsdemokrati og menneskelig værdighed.
Keralas rejse giver vigtig indsigt i, hvordan systemiske, samfundsdrevne strategier kan løfte millioner ud af fattigdom og dermed bevise, at fattigdom er et politisk valg og ikke en uundgåelig realitet.
En datadrevet tilgang til at forandre
Keralas succes er rodfæstet i en omhyggelig, deltagerbaseret tilgang for at identificere og bekæmpe fattigdom. Projektet til udryddelse af ekstrem fattigdom (EPEP) blev lanceret i maj 2021 og satte en global standard for præcision.
Ifølge den økonomiske rapport, der blev offentliggjort i 2024 af Kerala State Planning Board, begyndte initiativet med at udvælge 118.309 fattige husstande fra lokale distrikter, efterfulgt af en streng firetrins verificeringsproces: kontrol af underudvalg under den lokale selvstyre (LSG), personlige interviews, godkendelse af Grama Sabhas (distriktsforsamlinger) og en 20 procent stikprøvekontrol for at sikre nøjagtigheden.
Undersøgelsen fokuserede på fire indikatorer – mangel på mad, indkomst, bolig og sundhedspleje – og udelukkede familier, der allerede var omfattet af eksisterende velfærdsordninger for at undgå dobbeltregistrering.
I november 2025 vil Kerala blive den første delstat i Indien, der fuldstændig udrydder ekstrem fattigdom.
Den endelige opgørelse afslørede, at 64.006 familier levede i ekstrem fattigdom, hvoraf 81 procent boede i landdistrikter. Malappuram-distriktet havde det højeste antal (8.553 familier), mens Kottayam havde det laveste (1.071 familier)
Sundhedskriser ramte over 40.000 familier, fødevareusikkerhed plagede 34.523 husstande, og 15.091 manglede tilstrækkelig bolig. Disse tal dannede grundlag for udarbejdelsen af skræddersyede mikroplaner for hver husstand, der kombinerede øjeblikkelig nødhjælp (fødevarepakker, akut sundhedspleje) med kortvarig støtte (midlertidig bolig, beskæftigelsesstøtte) og langsigtede løsninger (faglig uddannelse, permanent bolig).
For eksempel modtog familier med akutte medicinske behov gratis behandling gennem Keralas revitaliserede offentlige hospitaler, mens andre fik adgang til selvstændig beskæftigelse via kooperativer.
Søjlerne i Keralas socialistiske arv
Keralas rammer for bekæmpelse af fattigdom er forankret i en lang historie med strukturelle reformer ledet af Det Indiske Kommunistparti (Marxistisk) og Den Venstreorienterede Demokratiske Front (LDF).
Disse reformer har bidraget til et dramatisk fald i fattigdommen i delstaten fra 59,79 procent i 1970’erne til kun 11,03 procent i 2011. Denne transformation blev muliggjort gennem en kombination af politiske innovationer, der ændrede ejerforhold, styreformen, velfærdsydelserne og kønsrollerne.
En hjørnesten i Keralas fremskridt var det omfattende landbrugsreformprogram. Jordreformerne afskaffede de fasttømrede feudale hierarkier ved at give jordbrugere ejendomsret til jorden, indføre lofter over jordbesiddelser og omfordele overskydende jord til jordløse landarbejdere.
Disse foranstaltninger underminerede den traditionelle dominans af jordbesiddere fra de øverste kaster, forbedrede levestandarden i landdistrikterne betydeligt og styrkede forhandlingspositionen for bønder og landarbejdere.
- Kerala er en indisk delstat, som ligger i den sydligste del af landet.
- Indbyggere: Over 33 millioner.
- Religion: Flertallet praktiserer hinduisme, en fjerdedel praktiserer islam, og 20 procent er kristne.
- Analfabetismen er stort set udryddet, og Kerala er den indiske delstat med det mest avancerede uddannelsessystem.
- Der en gratis grundskole for alle børn i alderen 6 til 14 år.
- Der er gratis læge- og hospitalsbehandling.
- Landbrug er delstatens vigtigste erhverv.
Keralas eksperiment med decentraliseret styring har yderligere styrket den demokratiske deltagelse og den lokale kapacitet. Ved at overdrage betydelige finansielle og administrative beføjelser til lokale selvstyreorganer (LSG’er) har staten gjort det muligt for panchayats (lokalt selvstyreformat, red.) at udforme og gennemføre velfærdsprogrammer, der er tilpasset de lokale forhold.
Under COVID-19-pandemien viste denne struktur sig at være afgørende, da der hurtigt blev oprettet fælleskøkkener, og frivillige hjalp med at levere måltider til dem, der havde brug for det. Decentraliseringsprocessen har også fremmet gennemsigtighed, øget borgernes bevidsthed om politik og styrket ansvarligheden i gennemførelsen.
Delstatens mangeårige fokus på folkesundhed og uddannelse har skabt et solidt fundament for menneskelig udvikling. Aardram Mission, der blev lanceret i 2017, har revitaliseret de primære sundhedscentre ved at integrere mental sundhedspleje og traumebehandling, hvilket har gjort dem mere tilgængelige og patientvenlige.
At 96,2 procent af Keralas befolkning kan læse og skrive er resultatet af årtiers investeringer i almen uddannelse, erhvervsuddannelse og offentlig skolegang, hvilket har bidraget til en mere velinformeret, kvalificeret og sund arbejdsstyrke.
Styrkede rettigheder for kvinder har været centralt i Keralas udviklingsmodel, især gennem Kudumbashree-programmet, der blev lanceret i 1998. Med over 4,5 millioner medlemmer er Kudumbashree et af verdens største kvindeledede initiativer til bekæmpelse af fattigdom og styrkelse af kvinders rettigheder.
Gennem en synergi mellem mikrofinansiering, iværksætteri, kollektivt landbrug og lokal styring har programmet gjort det muligt for hundredtusinder af kvinder at sikre sig et udkomme og udfordre patriarkalske sociale strukturer.
Disse tiltag suppleres af solide sociale sikringsordninger, der har til formål at beskytte sårbare befolkningsgrupper. Initiativer som Agathi Rahitha Keralam udgør et omfattende sikkerhedsnet, der tilbyder pensioner til ældre, handicapydelser og stipendier til børn fra marginaliserede samfund. Disse programmer afspejler Keralas engagement i at opbygge en velfærdsstat, der prioriterer inklusion, værdighed og social beskyttelse.
Sammen er disse søjler et eksempel på, hvordan en socialistisk orienteret udviklingsvision – baseret på lighed, omfordeling og deltagelse – kan udgøre et levedygtigt alternativ til neoliberale vækstmodeller, især i den globale syd.
Paralleller til kinesiske socialistiske modeller
Keralas resultater afspejler Kinas hidtil usete kampagne for udryddelse af fattigdom. Keralas målrettede kampagne for at udrydde ekstrem fattigdom finder betydelig genklang i Kinas fattigdomsbekæmpelsesprogram.
Mens Kinas bredere fattigdomsbekæmpelse begyndte i slutningen af 1970’erne, var det afgørende skub mellem 2014 og 2020 rettet mod at løfte de mest marginaliserede – dem, der stadig lever i absolut fattigdom – gennem en koordineret, datadrevet og lokalt forankret styringsmodel.
Keralas projekt til udryddelse af ekstrem fattigdom (EPEP), der blev lanceret i 2021, afspejler mange af de samme institutionelle principper og metoder, der er forankret i socialistisk planlægning, statsligt ansvar og deltagende styring.
Et centralt element, der er fælles for begge modeller, er den præcise identifikation af de fattige. Kinas kampagne begyndte med en massiv national undersøgelse i 2014, der identificerede 89,62 millioner mennesker, der levede under den nationale fattigdomsgrænse. Tilsvarende gennemførte Kerala en flerstrenget verifikationsproces gennem lokale selvstyreinstitutioner, landsbyforsamlinger og sociale revisioner for at identificere 64.006 husstande, der levede i ekstrem fattigdom.
Et andet fælles træk er vægten på husstandsspecifikke fattigdomsbekæmpelsesplaner. I Kina modtog hver identificeret husstand en skræddersyet strategi, der omfattede indkomstskabelse, kompetenceudvikling, adgang til sundhedspleje, boligstøtte og i nogle tilfælde frivillig flytning. Kerala indførte en lignende tredelt model: øjeblikkelig nødhjælp (f.eks. fødevarepakker og akut lægehjælp), kortvarig støtte (midlertidig bolig, hjælp til at finde arbejde) og langsigtede løsninger (permanent bolig, kompetenceudvikling og kooperativt drevet selvstændig erhvervsvirksomhed).
Begge modeller var også eksempler på, at lokale forvaltningsstrukturer spillede en vigtig rolle i leveringen af social beskyttelse. Kina indsatte over tre millioner græsrodsembedsmænd og partikadre til at gennemføre og overvåge fattigdomsbekæmpelsen på landsbyniveau. I Kerala blev de folkevalgte Panchayati Raj-institutioner sammen med den kvindeledede Kudumbashree-bevægelse centrale aktører i identificeringen af behov, leveringen af tjenester og sikringen af ansvarlighed.
Der er dog stadig udfordringer. Trods udryddelsen af ekstrem fattigdom står Kina over for indkomstforskelle mellem by og land, mens Kerala kæmper med stigende leveomkostninger og en aldrende befolkning.
En undersøgelse fra 2024 foretaget af Centre for Socio-Economic and Environmental Studies viste, at næsten en tredjedel af de ekstremt fattige husholdninger blev drevet ud i fattigdom efter store chok, såsom dødsfald af en forsørger eller alvorlige sundhedsmæssige nødsituationer.
Undersøgelsen opfordrede til proaktiv identifikation af udsatte husholdninger og »nødhjælpsfonde« på LSG-niveau for at forhindre tilbageskridt – en påmindelse om, at fattigdom er dynamisk og kræver løbende opmærksomhed.
Ud over fattigdom: Omdefinering af udvikling
Keralas resultater med at udrydde ekstrem fattigdom lægger grundlaget for at tackle en bredere vifte af strukturelle udfordringer, der bliver stadig mere relevante i hele den globale syd.
Disse udfordringer er ikke blot et resultat af teknologiske fremskridt, men snarere af, hvordan sådanne teknologier er indlejret i ulige sociale og økonomiske systemer. Keralas udviklende politiske retning giver værdifuld indsigt i, hvordan stater kan omfavne innovation og samtidig prioritere lighed, bæredygtighed og menneskers trivsel.
I takt med at automatisering og kunstig intelligens begynder at transformere arbejdsmarkederne, har Kerala indtaget en proaktiv holdning. I stedet for at modsætte sig teknologiske forandringer investerer staten i nye sektorer såsom vedvarende energi og digital infrastruktur.
For eksempel har Kerala Fibre Optic Network (KFON)-initiativet til formål at levere gratis eller billig højhastighedsinternet til underforsynede samfund og dermed fremme digital inklusion og beskæftigelsesmuligheder.
Samtidig styrker staten beskyttelsen af deleøkonomien, herunder indførelsen af velfærdsråd for platformbaserede arbejdstagere som chauffører og leveringspersonale. Disse initiativer afspejler elementer i Kinas strategi for ›fælles velstand‹, som omfatter bestræbelser på at regulere tech-giganter og mindske uligheden i velstanden gennem beskatning og omfordeling.
Keralas engagement i bæredygtig udvikling understøttes af dens decentraliserede styringsmodel. Gennem bemyndigede panchayats og lokale selvstyreorganer sikrer delstaten, at udviklingen er deltagerbaseret og skræddersyet til de lokale forhold.
For eksempel integrerer Haritha Kerala Mission miljøbeskyttelse i den lokale planlægning ved at tilskynde til opsamling af regnvand, økologisk landbrug og affaldshåndtering på lokalt plan. Denne tilgang er i tråd med Kinas strategi for genoplivning af landdistrikterne, som omfatter anvendelse af digitale teknologier, landbrugsrådgivning og investeringer i infrastruktur for at mindske kløften mellem by og land.
Tilsammen understreger disse initiativer Keralas engagement i en udviklingsmodel, der sætter mennesker i centrum, ikke blot produktion eller profit. Ved at væve økonomisk retfærdighed, økologisk bæredygtighed og menneskelig værdighed sammen skaber delstaten en vej, der udfordrer de konventionelle kapitalistiske succesmål.
Det signalerer, at udvikling kan omorienteres mod det offentlige gode, socialt ejerskab og deltagelsesbaseret styring – principper, der genklanger i forskellige sammenhænge i det globale Syd, der søger mere humane og inkluderende fremtid.
Denne artikel er produceret af Globetrotter.
Om forfatteren: Atul Chandra er forsker ved Tricontinental: Institute for Social Research. Hans interesseområder omfatter geopolitik i Asien, venstreorienterede og progressive bevægelser i regionen og kampe i det globale Syd.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
