26. maj 2025. Så er valget i Venezuela veloverstået, og med næsten 43 procents valgdeltagelse må det siges at være et overordentligt tilfredsstillende resultat, selv om en del af oppositionen boykottede valget, da de, ligesom USA’s mediemaskine, anser valget for en “farce” og “valgsvindel”.
Næsten 80 procent af pladserne i Nationalforsamlingen gik til Nicolás Maduros regeringskoalition Gran Polo Patriótico (GPP), og 23 ud af 24 guvernørposter gik til GPP.
“Sofavælgere” kender man overalt i verden, men i Venezuela har man, specielt siden chavisme-perioden begyndte omkring århundredskiftet, oplevet, at store dele af oppositionen har boykottet valget.
Ved det netop afsluttede valg var det ikke mindst oppositionslederen María Corina Machado, der opfordrede folk til ikke at stemme. Machado er den samme kvinde, som sammen med taberen af sidste præsidentvalg, Edmundo Gonzalez, nægtede at anerkende præsidentvalget i juli 2024, hvor de påstod, at de havde vundet en klar sejr over Nicolás Maduro. De kunne sågar bevise det!
Det går ikke, at oppositionen søger støtter fra USA, som har erklæret Venezuela for en usædvanlig og ekstraordinær national sikkerhedstrussel, for så samarbejder man med fjenden.
Problemet er blot, at oppositionen aldrig skriftligt bad om en eftertælling af stemmeafgivelsen, som skal ske inden for fem dage efter et valg, og da stemmeafgivning foregår elektronisk, er det umuligt at bevise noget som helst uden et skriftligt krav om eftertælling. Det skal igen huskes, at Jimmy Carter i 2012 udtrykte, at Venezuelas digitale valgsystem var det mest sikre i verden!
Men med USA’s (og EU’s) støtte til den venezuelanske opposition er det nemt i medierne at stigmatisere Venezuela og underkende valget ud fra påstande om valgsvindel eller kalde Maduro for “diktator”.
Kort karriere som demokrati
Venezuela har en relativ kort karriere som demokrati bag sig, ikke mindst på grund af USA, der – ligesom så mange andre steder i Latinamerika, Afrika og Asien – har støttet diktatorer, højreradikale kupmagere eller højreradikale partier. For med MAGA-mantraet i baghovedet tænker USA kun i egne interesser, og i forhold til Venezuela handler det alene om at få kontrol med specielt verdens største olieressourcer.
Med USA’s (samt EU’s) indblanding i landets interne anliggender – et decideret brud på FN-pagten – har Venezuela igennem hele chavisme-perioden måttet se sig stadig mere ramt af US-interventioner i form af kupforsøg, attentater, sabotage- og terroraktioner samt hårde økonomiske sanktioner mod landet.
Dette har ført til en strangulering af landets økonomi, der har kostet mange menneskeliv og skabt en stor emigration, samtidig med at USA har udnyttet den politiske situation til at støtte den mest reaktionære del af den venezuelanske elite med henblik på at sabotere valgresultaterne ved de sidste mange valg.
Der er som sådan ikke noget galt i, at oppositionen i Venezuela boykotter valget. Det gør ikke valget udemokratisk, men udelukker blot oppositionen for politisk indflydelse – ligesom sofavælgerne udelukker sig selv for indflydelse.
Det går bare ikke, at oppositionen samtidig søger støtter fra USA, som har erklæret Venezuela for en usædvanlig og ekstraordinær national sikkerhedstrussel, for så samarbejder man med fjenden. Det ville også i Danmark blive sanktioneret med op til livstidsfængsel, hvilket man kan informere sig om i kapitel 12 i den danske straffelov, Forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed.
Når alt det er sagt, må jeg erkende, at det har været meget interessant og en smuk oplevelse at deltage som valgobservatør ved det netop afsluttede valg. Både dagene inden valget samt selve valgdagen og dagen efter valget, hvor vi har været på besøg i et lokalsamfund, Tiura, i udkanten af Carácas, har været oplevelsesrig.
- Areal: 912.050 kvadratkilometer.
- Hovedstad: Caracas
- Indbyggere: 28,8 millioner
- Føderal republik med præsidentielt styre.
- Præsidentvalg afholdes hver 6. år. Parlamentet, Nationalforsamlingen vælges for 4 år.
- Præsident: Nicolás Maduro, senest valgt i 2018.
- Markedsbaseret økonomi.
- Hovedindtægtskilde: Olie- og gasproduktion som tegner sig for 85 til 90 procent af landets valutaindtægter.
- I mere end 15 år har Venezuela været udsat for USA’s sanktioner.
- Både USA’s daværende præsidenter Barack Obama og især hans efterfølger Donald Trump har indført lammende sanktioner, som siden 2017 også har omfattet landets olieproduktion.
- Sanktionerne rammer statslige virksomheder i Venezuela samt alle virksomheder, amerikanske såvel som ikke-amerikanske, der handler med Venezuelas statslige virksomheder og institutioner.
Kilde: Venezuelanalysis
Frem for alt får man en oplevelse af en meget stolt og selvsikker kultur med socialt sammenhold og politisk bevidsthed. Der er en høj grad af uhøjtidelighed og hjertevarme i venezuelanerne, alt sammen elementer som udspringer af Chavez-filosofien.
Tillige fornemmer man en stærk patriotisme i landet med ønske om kontrol over egne ressourcer, en omfordeling af goderne med henblik på skabelse af et mere lige samfund, specielt i forhold til marginaliserede grupper.
Chavismen har igennem årene hjulpet store marginaliserede grupper med gratis uddannelse, sundhed og boliger samt en satsning på kulturområdet, og det er i det lys, at man, trods de barske kriseår, kan mærke en tydelig støtte til GPP, der står for en fortsættelse af afdøde Hugo Chavez’ tanker, og som i dag personificeres i den nuværende præsident Nicolás Maduro.
Besøg hos Tiura-kommunen
Tiura-kommunen med cirka 5300 indbyggere var et rigtig godt eksempel på chavisme-filosofien og støtten til GPP. Som en del af præsident Maduros decentraliseringsplan kunne kommunen stolt fremvise opbygningen af en ny sundhedsklinik, som snart skal tages i brug. Den indeholder både familielæge samt forskellige speciallæger, og med det nødvendige udstyr kan mange sundhedsproblemer løses lokalt og hurtigt. Lokalsamfundet står for opbygningen af klinikken, og staten finansierer byggeri og lægeudstyr.
Der blev holdt taler, og lokale børne- og ungegrupper viste traditionelle afroindianske danse akkompagneret af trommer og sang.
Det blev en sand kulturudveksling, da flere af valgobservatørerne kommer fra Vest- og Midtafrika, og disse har de samme rytmer i blodet og assisterede de lokale i dansene. Nysgerrigheden og spontaniteten prægede dagens udflugt, til stor glæde for de lokale samt gruppen af valgobservatører!
Ved gårsdagens valg besøgte vi forskellige valgsteder for at følge valgprocessen, som forløb stille og roligt. Det var tydeligt, at der ikke var lange køer ved valgstederne, måske fordi interessen for valget ikke var så stor, eller fordi den yderste højrefløj boykottede valget.
Selv om den ekstreme højrefløj råber op om valgsvindel, er det meget svært at få øje på, at det skulle kunne lade sig gøre, og jeg tror, at samtlige valgobservatører var enige i, at det var et meget sikkert valgsystem. Det blev også bekræftet af de snakke, jeg selv nåede at få med lokale, der kom for at stemme, og med de valgtilforordnede.
Det betød ikke, at alle var fortalere for Maduros blok GPP, men det var tydeligt, at man havde tillid til valgsystemet.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.