appel
Der var mange store ord, da regeringen den 16. maj præsenterede sin nye værdighedsreform. Der blev talt om et paradigmeskifte i socialpolitikken og en særlig samfundskontrakt for de allermest udsatte.
– Regeringen er klar til at tage et opgør med ret og pligt for de allermest socialt udsatte borgere. Som lever et liv så langt ude på kanten af samfundet, at de bliver klemt i systemet i dag. Faktisk modtager en del af dem slet ingen hjælp. Derfor er der behov for et paradigmeskifte. Vi lægger med værdighedsreformen op til en særlig samfundskontrakt for de allermest udsatte i samfundet. Hvor vi vil stille færre krav og idømme færre sanktioner. Række ud til dem med hjælp. Vi vil acceptere et skævt liv, men ikke et uværdigt liv, sagde social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen ved præsentationen af reformen.
Gadens Huse
Reformen lægger blandt andet op til at etablere såkaldte Gadens Huse i landets større byer samt mobile udsatte-enheder i resten af landet. Det skal ske i et samarbejde mellem kommune, region og civilsamfundsorganisationer.
I Gadens Huse og de mobile udsatte-enheder skal der gives helhedsorienteret hjælp og støtte. Her skal være både sygeplejerske, læge, socialrådgiver, varmestue, rusmiddelbehandling, gældsrådgivning med mere.
Et andet vigtigt initiativ i reformen er flere stofindtagelsesrum og længere åbningstider i de allerede eksisterende stofindtagelsesrum.
SVM-regeringen fremlagde den 16. maj 2025 forslag til en værdighedsreform, der blandt andet indeholder følgende initiativer:
- Gadens Huse i de større byer skal samle hjælpen for de mest udsatte. Her skal være sygeplejerske, læge, socialrådgiver, varmestue, rusmiddelbehandling, gældsrådgivning med mere.
- De mest udsatte i resten af landet skal mødes af udkørende hjælp og tilbydes ophold i mobile væresteder.
- Flere stofindtagelsesrum og længere åbningstider. Ret til at beholde stoffer til eget forbrug for de mest udsatte med stærk afhængighed.
- Treårig forsøgsordning hvor kommunale sagsbehandlere i Gadens Huse og i de mobile udsatte-enheder kan iværksætte akutte sociale indsatser til de mest udsatte borgere, uanset hvor i landet borgeren kommer fra og har sin adresse.
- Styrket frivillige gældrådgivning så flere udsatte kan få hjælp til at komme af med deres gæld.
- Lettere adgang til eftergivelse af gæld til det offentlige. Der er sat 197 millioner kroner af til reformen i 2026 og 264 millioner kroner årligt derefter.
Kilde: Værdighedsreform maj 2025
Rådet for Socialt Udsatte, Hjemløseorganisationen Sand, Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogerne, Kirkens Korshær og andre organisationer på socialområdet hilser reformen velkommen.
Jeanette Bauer, chef for Kirkens Korshær, glæder sig især over, at der nu kommer Gadens Huse. Organisationen har længe efterlyst flere af den slags helhedsorienterede tilbud, hvor der er er bred vifte af støtte samlet ét sted. Kirkens Korshær har tidligere foreslået at udbrede det, de kalder supervarmestuer, som er et lignende socialt helhedstilbud, til hele landet.
– Vi kan se, at det virker. Supervarmestuen redder liv, skaber stabilitet og giver brugerne et anker i hverdagen. De ved, hvor de skal gå hen – uanset om de har brug for hvile, mad, tøj, at indtage stoffer sikkert, rusmiddelbehandling eller bare at få omsorg af et andet menneske. Det giver håb – og værdighed, siger Jeanette Bauer.
Problemer der ikke bliver løst
Repræsentanter fra de hjemløses landsorganisation SAND deltog ved præsentationen af værdighedsreformen. SAND glæder sig især over reformens tiltag omkring eftergivelse af offentlig gæld, bedre muligheder for abstinensbehandling samt opgøret med de såkaldte handlekommune-regler. Reglerne betyder i dag, at mange hjemløse ikke kan få hjælp dér, hvor de opholder sig. I stedet er det deres tidligere hjemkommune, der har pligt til at handle.
Regeringen vil igangsætte en treårig forsøgsordning, hvor kommunale sagsbehandlere i Gadens Huse samt i de mobile udsatte-enheder kan igangsætte en række sociale indsatser til de mest udsatte beboere, uanset hvor borgeren kommer fra og har adresse.
“Regeringens udspil til en værdighedsreform tager en masse små skridt i den rigtige retning, men at kalde det en reform er at tage munden for fuld”, skriver Ask Svejstrup, sekretariatsleder i SAND, i en kommentar i Altinget den 19. maj.
I en anden kommentar i Socialmonitor konstaterer Ask Svejstrup, at der bag regeringens store ord gemmer sig væsentlige huller, som reformen ikke adresserer.
Uden støtte til dem, der mister paragraf 34, flere muligheder for at få småjobs og frijobs og bedre muligheder for at få hjælp i en anden kommune vil reformen ikke blive den game changer, som regeringen lover.
Ask Svejstrup, sekretariatsleder i SAND
Han peger blandt andet på, at regeringen med vedtagelsen af kontanthjælpsreformen i december sidste år afskaffede den særlige støtte gennem paragraf 34 i aktivloven til kontanthjælpsmodtagere, der har høje huslejeudgifter eller stor forsørgerbyrde.
“Det betyder, at udsatte borgere i hele landet mister den støtte, der har gjort det muligt for dem at betale husleje. I Kalundborg står 50 borgere til at miste særlig støtte på 1500 kroner om måneden i gennemsnit, mens 140 borgere står til nedgang i den månedlige ydelse på over 1000 kroner. For mange kan dette være forskellen på at blive i deres bolig eller ende på gaden”, skriver Ask Svejstrup.
Han kritiserer også, at muligheden i værdighedsreformen for at få akut og midlertidig hjælp i den kommune, hvor man opholder sig, ikke omfatter længerevarende ydelser som botilbud.
“Værdighedsreformen indeholder nogle rigtig gode initiativer som at samle hjælpen i Gadens Huse og sikre mere værdige vilkår for stofbrugere. Men uden støtte til dem, der mister paragraf 34, flere muligheder for at få småjobs og frijobs og bedre muligheder for at få hjælp i en anden kommune vil reformen ikke blive den game changer, som regeringen lover. Den vil for mange udsatte fremstå som endnu en gang store ord uden den nødvendige handling”, opsummerer sekretariatslederen.
Mennesker med handicap er ikke med
Regeringen lægger op til, at værdighedsreformen skal hjælpe omkring 12.000 mennesker, der lever meget udsatte liv på kanten af samfundet. Den peger konkret på mennesker, der lever med svære psykiske lidelser, misbrug og hjemløshed.
Der er afsat 197 millioner kroner i 2026 til initiativerne i reformen. De følgende år stiger beløbet til 264 millioner kroner årligt.
Lisbeth Zornig Andersen, forfatter, samfundsdebattør og tidligere formand for Børnerådet, skriver i et indlæg i Socialmonitor, at “regeringens nye værdighedsreform er et tiltrængt opgør med en socialpolitik, der alt for længe har sat regler over relationer og kontrol over omsorg”.
“Men jeg kan ikke lade være med at stille det spørgsmål, regeringen ikke selv stiller: Hvem afgør egentlig, hvem der er “de allermest udsatte”? Et udtryk, regeringen selv bruger i værdighedsreformudspillet. For det er jo ikke kun mennesker på gaden, stofmisbrugere og psykisk syge, der lever uværdigt”, skriver Lisbeth Zornig Andersen.
Hun peger på “mennesker med handicap, der i disse år oplever stigende afmagt og stigma. De mister blandt andet deres støtteordninger, deres ledsagelse, deres selvstændighed. Ikke fordi de ikke har behov – men fordi systemet er blevet mere rigidt, mere økonomistyret og mere mistroisk. FN’s Handicapkomité har i flere gange kritiseret Danmark for at svigte mennesker med handicap. Vi overholder ikke Handicapkonventionen, og det har FN sagt højt.”
Men der er ikke ét ord i værdighedsreformen om mennesker med handicap.
“Det bekymrer mig. For det viser, at vi – igen – risikerer at dele udsatte op i dem, vi har sympati for, og dem vi ikke forstår… Reformen er et vigtigt skridt. Men det er netop dét: et skridt. Nu mangler resten af vejen”, slutter Lisbeth Zornig Andersen.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
