Status på 12 års arbejde for social retfærdighed
Ulf Harbo ser en lige linje mellem kampen imod sagsmishandling i beskæftigelsessystemet til kampen mod kemiske kønsskifte af børn. Det skriver han om i denne blog.
Som socialister er det vores vigtigste opgave at stå vagt om og beskytte vores svageste og mest udsatte borgere. Især når staten og kommunerne behandler udsatte uretfærdigt, uværdigt eller fornedrende eller ligefrem skaber sygdom, fattigdom og elendighed hos dem, de burde hjælpe, er det vigtigt, at vi står på de udsattes side og udøver magtkritik.
Da jeg startede i politik for 12 år siden, var det med det hovedformål at gøre op med det, som jeg så som ekstrem social uretfærdighed.
Kronisk syge, handicappede og ulykkesramte fik med et pennestreg fra en sagsbehandler eller en forhadt kommunalt ansat lægekonsulent stoppet deres sygedagpenge og smidt i det sorte hul uden forsørgelse på ubestemt tid.
Nedslidte mennesker, som i 40 år havde arbejdet, handicappede mennesker, som aldrig har kunnet arbejde, trafikofre og selv terminalt syge kræftpatienter risikerede alle som en at blive smidt i det sorte hul og fastholdt i kontanthjælpssystemet. Hverken kommuner, fagforeninger, beskæftigelsesminister eller Ankestyrelse tog ansvar for de tusindvis, som blev udsat for systematisk ulovlig sagsbehandling og økonomisk kassetænkning.
Det gjorde mig i en periode upopulær både hos forvaltning og kollegaer i Norddjurs Kommune og hos fagbevægelsen, som ikke brød sig om, at jeg kritiserede, at de med HK i spidsen havde valgt at nedprioritere deres hjælp til deres syge og ulykkesramte medlemmer.
Det sociale sikkerhedsnet var væk og den sociale kontrakt brudt med det stort set fulde stop for førtidspensioner, der kom med førtids- og fleksjobreformen i 2013. Så det var en værdig kamp, vi i de sociale modstandsbevægelser har kæmpet og stadig kæmper, selv om antallet af førtidspensioner nu er femdobbelt de seneste år i forhold til 2013-2018.
Det var en kamp, jeg blev hædret for, da jeg blev valgt som Danmarks bedste lokalpolitiker af de samlede sociale modstandsbevægelser, som afholdt en støttedemonstration i 2018 for undertegnede og Norddjurs.
Kamp mod kemisk eksperiment med børn
Men de sidste to år har jeg kaster mig ind i en ny kamp for social retfærdighed, hvor jeg er blevet beskyldt for at lave en transfobisk og hadefuld hetz mod transkønnede og være i ledtog med det yderste religiøse højre i USA og imod både kvinders ret til abort og homoseksuelles rettigheder. Det ledte i sidste ende til, at jeg blev ekskluderet fra Enhedslisten.
Der er mange, som ikke forstår, at jeg går så meget op i transkønnede. Men for mig er det en helt naturlig og nødvendig socialistisk kamp for vores mest udsatte borgere.
For det er vores mest udsatte børn, som risikerer mest, når vi som samfund hjælper børn med at skifte køn i børnehaven for at redde dem fra selvskade og selvmord.
Det er nemlig først og fremmest de ensomme, seksuelt misbrugte, psykisk syge og autistiske børn og unge, som tror, løsningen på deres problemer er, at de i virkeligheden er født i en forkert krop med det forkerte køn.
Som det er lige nu, får kommunalt ansatte at vide, at børn fra to-tre år skal bekræftes i, at de er transkønnede, og hjælpes til socialt kønsskifte i børnehaven.
Hvis der bare var tale om en leg med navne, tøj, tonefald og sjove nye ord som polykønnet og demigirl, så ville det bare være lige som alle de tidligere ungdoms identitetssøgende bevægelser gennem tiden. Nemlig en form for oprør og søgen efter at finde sig selv i en kompleks og ofte meningsløs og brutal verden.
Men når identitetssøgningen startes allerede i børnehaven af velmenende pædagoger, psykologer og forældre, og konsekvensen af ikke at leve op til kønsrollestereotyperne leder til, at vi kemisk eksperimenterer med at stoppe børns pubertet, fra de er 11 år gamle, og skader deres kroppe for livet, så er der grund til at stoppe op og være på vagt.
Den 23. februar i år advarede Autisme- og Aspergerforeningen i et høringssvar som den første autismeorganisation i verden om, at den såkaldt kønsbekræftende behandling af børn risikerer at skade og sterilisere autistiske børn for livet uden lægefaglig evidens.
Den 9. maj kom der så ny artikel fra deres hånd om problemet: “Kommer en statsminister til at undskylde for kemisk kastration og sterilisering af autistiske mindreårige?”
Unuanceret mediedækning
De nationale medier dækker ikke området nuanceret med oplysning eller kritik af kønsskifte af børn. Samtidig har der i årevis været massiv eksponering af, at transpersoners mangler støtte og hjælp og næsten daglige positive historier om nonbinære kunstnere, kvinder der får fjernet deres bryster og børn som får juridisk kønsskifte.
Når der endelig er en tragisk historie om et barn med kønsdysfori, holdes det skjult, at der er tale om en transperson. Hvilket er tilfældet med TV2’s nye dokumentar “Pigen der forsvandt”.
125 gange står der pige, hun eller hende i beskrivelsen af dokumentaren, og intet sted står der, at hun blev født som dreng, var transkønnet, var en biologisk dreng eller bare, at hun i virkeligheden var en dreng, og dermed bliver vi 125 gange misinformeret om, at det er en pige, som har begået selvmord.
Dokumentaren omhandler i virkeligheden en 15 år gammel og voldsomt selvmordstruet dreng, som begik selvmord, selv om han var tvangsindlagt og bad om hjælp, fordi han på grund af en voldsom psykose var ekstremt selvskadende, og på trods af at han i detaljer beskrev, hvordan han ville begå selvmord.
Journalister har en særlig etisk forpligtelse til at sige sandheden ifølge den engelske journalist Andrew Doyle, og derfor bruger han ikke foretrukne pronomener eller omtaler transkvinder som hun/hende/datter/kvinde eller transmænd som han/ham/søn/mand.
Jeg kan kun være enig og tilføje, at vi alle har en etisk forpligtelse til at sige sandheden.
Ingen dreng eller pige skal kaldes det modsatte af, hvad de er.
Ingen dreng eller pige skal have hjælp af de voksne til fra vuggestuealderen at skifte socialt og juridisk køn.
Ingen dreng eller pige skal have stoppet deres pubertet som 11-12-årige og have ødelagt deres krop for livet med eksperimentel hormonbehandling.
Særligt drenge, som får stoppet deres pubertet, bliver uigenkaldeligt skadet for livet. Deres kroppe forbliver som små underudviklede drengekroppe med mikropenis, atrofierede testikler uden funktion, svage knogler, ingen libido eller fertilitet og mental og emotionel umodehed, men med bryster og blød hud på grund af de store doser østrogen, de får oven i stophormonerne.
Testosteron er et meget vigtigt stof, ikke kun for at drenge bliver til stærke mænd, men også i forhold til, at hjernen modnes og bliver bedre til impulskontrol, planlægning, konsekvensberegning og appetitregulering.
Voksne mænd må for min skyld gerne tage flyet til Bangkok og få skåret nosser og penis af og få lavet et hul, hvis de har lyst til det, men vores offentlige sundhedssystem skal ikke kemisk kastrere børn, som ingen erfaringer har med at være voksne fuldt udviklede mænd.
Vores sundhedssystem skal i det hele taget ikke lave assisteret selvskade, men hjælpe mennesker i psykisk mistrivsel på bedste vis ved at sige sandheden og tilbyde behandling, som hjælper også på langt sigt.
Køn er et biologisk faktum
Man kan ikke skifte køn. Køn er et biologisk faktum.
Hvis du gerne vil gå klædt eller se ud som det modsatte køn, så kan du sagtens gøre det uden at ødelægge din krop med hormoner og kirurgi.
Min egen søn er 11 år gammel og har dermed samme alder, som Jazz Jennings og Kim Storm havde, da de startede på stophormoner i bedste sendetid. Det er hjerteskærende at tænke på, og det skal stoppes.
Socialt og juridisk kønsskifte af børn er omsorgssvigt, som kan lede til børnemishandling i form af medicinsk pubertetsstop.
Det her drejer sig om børn i psykisk mistrivsel, som skal hjælpes med omsorg og den rette behandling og ikke medicinske eksperimenter.
Argumentet om, at børn begår selvmord, hvis ikke de får hjælp til kønsskifte, er ikke kun absurd og statistisk uden belæg, men skaber faktisk flere selvmord. Vi ved fra selvmordsforskningen, at jo mere man italesætter selvmord og selvmordsrisiko, jo flere selvmord kommer der.
Derudover skaber selve behandlingen i stedet for at løse de bagvedliggende psykologiske problemer, som foråsager køns- og kropsdysfori, helt nye og voldsomme helbredsproblemer, som invaliderende kroniske smerter, knogleskørhed, ødelagt krop uden libido og seksuel funktion.
Som kommunalbestyrelsesmedlem har jeg fået sat gang i, at vi skal have undersøgt i Norddjurs, hvad vi gør på området. Vi skal tage politisk stilling til, hvad vi vil som kommune. Det er min klare målsætning, at vi skal stoppe med at hjælpe børn med socialt kønsskifte i vores børnehaver og skoler, og at vores sundhedsplejersker ikke skal sende spørgeskemaer til alle forældre i 0. klasse om kønsidentitet og om, at det kan være deres børn er transkønnede eller nonbinære.
Jeg forsøger at tage ansvar og sige stop, og det håber jeg stadig, flere vil gøre, for ellers får vi ikke stoppet denne børnemishandling.
Som det er lige nu, får kommunalt ansatte at vide, at børn fra to-tre år skal bekræftes i, at de er transkønnede og hjælpes til socialt kønsskifte i børnehaven. Samtidig har sexologisk klinik siden 2022 kun behandlet to procent af de cirka 300 henviste børn om året, fordi de ryster i bukserne over, om behandlingen er skadelig, og kan se, hvordan det ene land efter det andet stopper for behandlingen.
I Danmark har der ingen opfølgning været på de 341 børn, som fra 2016-2022 blev behandlet med hormoner, hvor 33 procent har en autismediagnose, så vi ved intet om, hvor mange der er fortsat, hvor mange der som Elias er døde, og hvor mange der som Bastian slet ikke begyndte på den tilbudte behandling, og hvor mange der er stoppet med behandlingen.
Jeg mener, det er alles pligt åbent at sige fra over for disse overgreb, og at passivitet gør én indirekte medskyldig i vor tids største medicinske statsfinansierede overgreb på udsatte børn og unge.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
23% af 750.000 DKK
170.281 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
