Mahatma Ghandi sagde under den indiske frihedskamp: “Et demokrati kan ikke opretholdes i en permanent tilstand af krigsforberedelser og forblive et demokrati.”
Det var kloge ord dengang – og det burde de også være i dag. Men ingen lyttede dengang som nu på Ghandis advarsel. Det ser vi dagligt bekræftet i vor tid. Man lytter ikke til historiens lære – man skriver den om, så den kommer til at stemme med de til enhver tid siddende magthaveres mål.
Som da den danske udenrigsminister Erik Scavenius drog på besøg hos Hitler for at underskrive Antikominternpagten. Ved hjemkomst udtalte han blandt andet:
“Som en naturlig konsekvens af denne politiske linje, som allerede er blevet fulgt i Danmark, har den danske regering anset det for rimeligt at efterkomme den tyske rigsregerings indbydelse til i dag ved denne højtidelige statsakt i det stortyske riges hovedstad, at erklære Danmarks tiltraden til Antikominternpagten og deltage i den fælles bekæmpelse af kommunismen”.
Mange år senere, den 11. september 2001, ramtes World Trade Center og Pentagon af flyangreb, og omkring 11.000 mennesker døde, da bygningerne styrtede sammen. Den 20. september holdt daværende præsident Bush en tale, hvor han stillede en række ultimative krav til Taleban: “Enten udleverer I lederne, eller også kommer I til at dele skæbne med dem.” Derefter henvendte han sig til samtlige verdens ledere: “Enhver nation i hver eneste verdensdel har en beslutning, der skal tages. Enten er I med os – eller I er med terroristerne!”
Alt, hvad der har fået stor betydning for vort lands fremtid, er skabt af mennesker fra de underste lag. Det viser historien os.
Meldingen blev forstået verden over – også i Danmark, hvor daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen udtalte sin store beundring for præsident Bush, som han omtalte som frihedens fremmeste forkæmper. Derefter tog han hjem, hvor han sammen med Folketingets altid villige flertal sendte Danmark i krig på en lodret løgn. Danmark blev medlem af “de villiges koalition”, de mest villige af de villige, villige til alt. Og det er de fortsat – altid klar til en rask lille krig, når hundeføreren pifter i fløjten ovre i Washington. For kendsgerningen er, at: Ét NATO-lands krig er alle NATO-landes krig. Og virkeligheden er også, at USA altid er parat til krig, hvis de føler deres globale interesser gået for nær.
I juni i år blev der afholdt en høring på Christiansborg, fordi vi – krigens børn, efterkommere af tidligere kommunistiske modstandsfolk og kz-fanger – havde fremsendt et brev til regeringen ved statsminister Mette Frederiksen, hvor vi forlangte en undskyldning for forræderiet mod de danske kommunister under besættelsen. Et forræderi som kostede mange livet – og for de, der overlevede, livslange traumer fysisk som psykisk og en alt for tidlig død. Vi gjorde også klart, at det ikke var en bøn, men et krav. Men måske skyldes det manglende svar, at regeringen har mere end nok at se til i øjeblikket. Vi kan i hvert fald konstatere, at der intet er sket i vores sag. Derfor er vi her igen i dag. Vi giver ikke op, skulle nogen fejlagtigt tro det. Vi kræver fortsat, at retfærdigheden for en gangs skyld sker fyldest.
Men vi er realister, og vi tror ikke på mirakler. Men vil regeringen ikke imødekomme vores rimelige krav, vil vi tage vore forholdsregler.
Fordi det for os drejer sig om meget mere end en klam undskyldning fra statsministeren. Skal der ændres noget grundlæggende – og det skal der – skal der mobiliseres fra neden. Alt, hvad der har fået stor betydning for vort lands fremtid, er skabt af mennesker fra de underste lag. Det viser historien os. Derfor henvender vi os til alle de mange mennesker, som kæmper for miljøet og vor klodes overlevelse. Vi henvender os til alle fredsforkæmpere, som er modstandere af militarismen og oprustningsvanviddet.
Vores kamp er jeres kamp – jeres kamp er vores!
Vi støtter op om alle de, som kæmper for retfærdighed og ligeløn på arbejdspladserne – alle de der som sygeplejerskerne i øjeblikket kæmper for en ordentlig løn.
Solidariteten skal genopbygges, pampervældet nedbrydes!
Alternativet er politistaten, at den personlige frihed yderligere begrænses samt at retssikkerheden bliver mere og mere illusorisk. Straffeloven sættes hyppigt ud af kraft til fordel for terrorlovene. Solidaritet med mennesker i nød er nu stort set forbudt, hvis man ikke vil udråbes til terrorist – eller endnu værre, kommunist. Man må se stort på medmenneskelighed og menneskerettigheder, som det dagligt kommer til udtryk i behandlingen af flygtninge og indvandrere. Magtarrogancen lyser ud af disse magtens mænd. Magtmisbrug på alle planer fra politikere til finansspekulanter og bankdirektører hører til dagens orden. Et imperialistisk og racistisk tankesæt – som er en slyngelstat værdig – har vundet indpas i det politiske sprog. Tilbage er et skindemokrati, som politikerne sædvanen tro hylder i floromvundne taler på grundlovsdag. Og dermed er det også slut med det demokratipjat. Det er derfor, Horserød-Stutthof Foreningen kalder til samling.
Kun sammen kan vi vinde den nødvendige kamp om fremtiden og friheden.
Digteren Otto Gelsted formulerede det i et digt sådan:
“Slægter går frem som bølger af hav. Og brydes mod livets bred. Men dem skal vi mindes i deres grav, der døde for frihed og fred. Den store tanke, de kæmpede for, var en ny og retfærdig tid. Vi gør deres drøm og vilje til vor: Den lyser for os i vor strid .”
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.