Anmeldelse
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen undlod at svare på flere af de spørgsmål, hun blev stillet på et samråd i Folketinget den 23. april.
Samrådet var indkaldt af Enhedslistens beskæftigelsesordfører Victoria Velásquez, der igennem en time forgæves forsøgte at få ministeren til at svare på nogle spørgsmål omkring den kommende beskæftigelsesreform.
Victoria Velasquez ville blandt andet vide, hvordan ministeren vil sikre, at syge ikke fastholdes uretmæssigt i årevis på kontanthjælp i det kommende beskæftigelsessystem. Spørgsmålet var stillet på baggrund af en artikel i Arbejderen om Denis Beglerovics sag.
Efter mange års kamp mod Københavns Kommune fik 39-årige Denis Beglerovic, der lider af en række alvorlige fysiske og psykiske sygdomme, tilkendt førtidspension i september 2020.
Men Byretten på Frederiksberg slog i en dom den 13. februar i år fast, at der burde være givet førtidspension allerede tilbage i 2010, hvor Denis Beglerovic første gang søgte om pension. Det betyder, at Denis Beglerovic har omkring en million kroner til gode, fordi han i ti år har været parkeret på kontanthjælp af kommunen, selv om han var berettiget til førtidspension.
– Denis’ sag taler sit helt tydelige sprog. Selvom hans krop var ødelagt og hans psyke smadret, så vi et system, der ikke bare ikke greb ham, men som direkte skadede ham yderligere. Hvordan undgår vi, at det, som Denis har oplevet, kan ske i det nye beskæftigelsessystem, spurgte Victoria Velásquez ministeren, samtidig med at hun pointerede, at der jo er mange andre lignende sager.
Tiltro til kommunerne
Ane Halsboe-Jørgensen oplyste, at hun ikke kan gå ind i den konkrete sag, og understregede samtidig, hvor meget borgernes retssikkerhed ligger hende på sinde.
– Grundlæggende set har kommunerne en forpligtigelse til at give hjælp så hurtigt sam muligt, give en helhedsorienteret vejledning med udgangspunkt i det enkelte menneske, borgeren har ret til at blive inddraget, og kommunerne har ansvar for at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, inden de træffer en afgørelse, sagde ministeren og henviste til retssikkerhedsloven og forvaltningsloven som det centrale grundlag for borgernes retssikkerhed.
– Vores forventning må være, at kommunerne overholder lovgivningen, erklærede ministeren.
Med den nuværende refusionsordning har kommunerne et økonomisk incitament til at fastholde folk i kontanthjælpssystemet, fordi det økonomisk kan betale sig for dem.
Victoria Velásquez, Enhedslisten
Disse synspunkter fremførte Ane Halsboe-Jørgensen den ene gang efter den anden i løbet af samrådet. Hun argumenterede for, at når der med beskæftigelsesreformen bliver saneret ud i mange af de krav og regler, som politikerne har lagt ind i beskæftigelsessystemet, vil det blive nemmere for kommunerne at finde ind til de grundlæggende regler i de to love.
– Hvor kommer den tillid fra til, at kommunerne lever op til lovgivningen? Med den nuværende refusionsordning har kommunerne et økonomisk incitament til at fastholde folk i kontanthjælpssystemet, fordi det økonomisk kan betale sig for dem. Hvilket bolværk vil ministeren give borgerne mod dét økonomiske incitament i det nye beskæftigelsessystem, spurgte Victoria Velásquez.
Men selv om spørgsmålet blev gentaget i forskellige varianter i løbet af samrådet, kom der aldrig et svar fra ministeren på det. Hun gled simpelthen helt uden om at forholde sig til, at det for økonomisk trængte kommuner kan være en fordel at fastholde borgere på kontanthjælp frem for at give dem en førtidspension.
Samtale uden garantier
I april blev et flertal af partier på Christiansborg enige om en aftale om den kommende beskæftigelsesreform. Aftalen slår fast, at i forhold til borgere, der er længere fra arbejdsmarkedet, falder kravet til antal samtaler i det første halve års arbejdsløshed fra fire til kun én samtale.
Derefter er der kun krav om én årlig afklaringssamtale, hvor kommunen skal tage stilling til, om borgeren er på den rette ydelse og får den rette indsats. Borgerne har ikke længere krav på en indsats. Det er op til kommunen at vurdere, om borgeren har behov for en indsats.
Den 9. april 2025 præsenterede SVM-regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale og Liberal Alliance en aftale om et nyt beskæftigelsessystem. Hovedpunkter i aftalen er:
- Jobcenterregimet afskaffes og kommunerne får frie hænder til at tilrettelægge indsatsen efter lokale forhold.
- Fremadrettet skal der spares 2,7 milliarder kroner årligt på beskæftigelsesområdet. Nedskæringerne rammer blandt andet vejledning, opkvalificering og mentorordninger.
- Antallet af målgrupper i beskæftigelsessystemet beskæres fra 13 til fem. Blandt andet afskaffes revalidering, ressourceforløb, jobafklaring og jobrotation.
- Samlet set skal der holdes cirka 500.000 færre samtaler i kommuner og a-kasser.
- 70.000 sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, skal ikke længere til samtaler hos kommunen.
- Ni ud af ti sanktioner forventes at bortfalde for udsatte arbejdsløse.
- En tre-årig forsøgsordning giver udvalgte dagpengemodtagere mulighed for at lade a-kassen stå for kontakten til dem i de første fire måneders arbejdsløshed.
- En anden tre-årig forsøgsordning giver udvalgte dagpengemodtagere frit valg til et kontaktforløb hos enten kommunen, a-kassen eller en privat aktør i de første fire måneders arbejdsløshedshed.
- Kilde: Mere værdighed, større frihed og færre regler
På samrådet efterlyste Victoria Velásquez, at der blev stillet nogle krav til de årlige afklaringssamtaler som for eksempel, at de skal indeholde konkrete afgørelser, som borgeren har mulighed for at klage over, og at der skal være noget på skrift.
Den slags garantier afviste Ane Halsboe-Jørgensen at give. Hun henviste til, at hvis borgerne ikke synes, at der sker nok i deres sag, har de altid mulighed for at søge førtidspension på det foreliggende grundlag.
– På den her måde bygger vi et system, der kun er for de stærke, der selv kan kræve deres ret. Det er vigtigt, at afklaringssamtalerne reelt fører til fremdrift i sagerne, påpegede Victoria Velásquez.
Ministeren afviste på det skarpeste, at det nye system kun er for de stærke.
– Det er helt forfejlet at sige det. Det nuværende system går hårdt til de mest udsatte med det sanktionsregime, der er. Det betyder, at man fattiggør mennesker, der ikke er i stand til at flytte sig andre steder hen. Det gør vi op med nu. Vi får et bedre beskæftigelsessystem for udsatte borgere, erklærede Ane Halsboe-Jørgensen.
Victoria Velásquez påpegede tørt, at Socialdemokratiet i årevis har fastholdt sanktionsregimet på trods af dets skadelige konsekvenser. Hun kritiserede ministeren for at bruge afskaffelse af sanktioner som et røgslør i forhold til det faktum, at de mest udsatte ikke er sikret en reel hurtig afklaring af deres sag med den nye reform.
Intet svar om Ankestyrelsens rolle
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen skulle på samrådet også svare på, hvordan hun vil sikre, at Ankestyrelsen i fremtiden reelt fungerer som en uafhængig klageinstans, der kan rette op på kommunernes fejl i stedet for at bekræfte dem, som det skete Denis Beglerovics sag?
Denis Beglerovics partsrepræsentant sendte i 2020 en klage til Ankestyrelsen og argumenterede for, at førtidspensionen burde være tilkendt med tilbagevirkende kraft fra 2010, hvor der blev søgt om førtidspension første gang. Allerede dengang var Denis Beglerovic alvorligt syg og ude af stand til at arbejde. Men Ankestyrelsen afviste klagen. Derfor gik Denis Beglerovic rettens vej, hvor han altså fik medhold.
– Ankestyrelsen skønner meget sjældent anderledes end kommunerne. Hvordan vil ministeren sikre, at Ankestyrelsen fremover kan fungere som borgernes vagthund i stedet for som kommunernes forlængede arm, spurgte Victoria Velásquez.
Ministeren understregede blot, at Ankestyrelsen er en uafhængig klageinstans, og at borgerne kan gå til domstolene, hvis de er utilfreds med Ankestyrelsens afgørelser.
Enhedslistens beskæftigelsesordfører konstaterede til slut, at debatten om den kommende beskæftigelsesreform langt fra et slut. De øvrige medlemmer af Folketingets Beskæftigelsesudvalg deltog ikke i debatten under samrådet.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
