Nyhedskommentar til psykiatriplanen 2. del
I et samråd i Folketinget i dag skal beskæftigelsesministeren svare på, hvordan hun vil sikre, at syge ikke fastholdes uretmæssigt i årevis på kontanthjælp i det kommende beskæftigelsessystem.
Spørgsmålet er stillet af Enhedslistens beskæftigelsesordfører Victoria Velásquez på baggrund af en artikel i Arbejderen om Denis Beglerovics sag.
Efter mange års kamp mod Københavns Kommune fik 39-årige Denis Beglerovic, der lider af en række alvorlige fysiske og psykiske sygdomme, tilkendt førtidspension i september 2020.
Men Byretten på Frederiksberg slog i en dom den 13. februar i år fast, at der burde være givet førtidspension allerede tilbage i 2010, hvor Denis Beglerovic første gang søgte om pension.
Det betyder, at Denis Beglerovic har omkring en million kroner til gode, fordi han i ti år har været parkeret på kontanthjælp af kommunen, selv om han var berettiget til førtidspension.
Ikke et enkeltstående tilfælde
Victoria Velásquez understreger, at samrådet ikke handler om en enkelt sag, det handler om et system, der gang på gang svigter de mennesker, der har allermest brug for hjælp.
– Denis Beglerovic er ikke en undtagelse, han er et menneskeligt eksempel på en praksis, der alt for længe har tvunget alvorligt syge mennesker igennem ydmygende, opslidende og umenneskelige forløb. Og nu vil regeringen i den nye beskæftigelsesreform give kommunerne endnu mere magt – men uden at sikre, at retssikkerheden og ressourcerne følger med. Det er et farligt eksperiment, der kan få katastrofale konsekvenser for dem, der allerede er udsatte. Derfor må ministeren stå til ansvar. Vi skal vide, hvordan vi forhindrer, at mennesker bliver fanget i et system, der slider dem op, før det hjælper dem, siger Enhedslistens beskæftigelsesordfører om baggrunden for samrådet.
Den her sag er en skandale! Intet mindre. At en mand skal bruge 15 år på at få den ret, han hele tiden har haft – det burde ryste os alle.
Victoria Velásquez, Enhedslistens beskæftigelsesordfører
Hun retter en skarp kritik af, at regeringen med den kommende beskæftigelsesreform vil give kommunerne større frihed til at tilrette beskæftigelsesindsatsen, som de selv ønsker, samtidig med, at der skal spares 2,7 milliarder kroner på beskæftigelsesområdet.
– Når vi allerede i dag ser syge borgere få afslag på den hjælp, de har krav på, hvordan kan vi så tro, at det bliver bedre, når kommunerne samtidig skal spare milliarder på netop disse mennesker? Jeg frygter, at vi kommer til at se endnu flere sager som Denis’ – og det kan vi simpelthen ikke acceptere, siger Victoria Velásquez.
Kritik af Ankestyrelsen
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen skal også svare på, hvordan hun vil sikre, at Ankestyrelsen i fremtiden reelt fungerer som en uafhængig klageinstans, der kan rette op på kommunernes fejl, i stedet for at bekræfte dem, som det skete Denis Beglerovics sag?
Denis Beglerovics partsrepræsentant sendte i 2020 en klage til Ankestyrelsen og argumenterede for, at førtidspensionen burde være tilkendt med tilbagevirkende kraft fra 2010, hvor der blev søgt om førtidspension første gang. Allerede dengang var Denis Beglerovic alvorligt syg og ude af stand til at arbejde. Men Ankestyrelsen afviste klagen. Derfor gik Denis Beglerovic rettens vej, hvor han altså fik medhold.
Byretten går stik mod både Ankestyrelsen og Københavns Kommune og skriver i dommen, at “samtlige de fysiske og psykiske lidelser, som førte til afgørelsen om førtidspension, også var til stede hos Denis Beglerovic den 9. december 2010”.
Derfor lyder dommen, at “Ankestyrelsen skal anerkende, at Denis Beglerovic er berettiget til førtidspension fra den 9. december 2010.”
– Ankestyrelsen burde være borgernes sikkerhedsnet – en garanti for, at fejl bliver rettet. Men alt for ofte fungerer de mere som et skjold for kommunerne end en beskyttelse for de mennesker, der bliver ramt. Når selv retten slår fast, at Denis skulle have haft førtidspension i 2010, men Ankestyrelsen nægter at anerkende det, så er der noget grundlæggende galt. Vi kan ikke have et system, hvor borgerne ikke kan stole på, at en klageinstans faktisk er en klageinstans, erklærer Victoria Velásquez.
– Den her sag er en skandale! Intet mindre. At en mand skal bruge 15 år på at få den ret, han hele tiden har haft – det burde ryste os alle. Når systemet gør folk så desperate, at de må tage kampen op mod staten selv, så er det ikke længere et sikkerhedsnet – så er det en kampplads, hvor kun dem med de stærkeste ressourcer kan vinde, tilføjer hun.
Victoria Velásquez har indkaldt til digitalt stormøde torsdag den 24. april klokken 17.30-20 for at diskutere konsekvenserne af den politiske aftale om beskæftigelsesreformen. Alle interesserede er velkomne.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
