Åbent brev
Stort set alle landets kommuner er økonomisk pressede og har svært ved at få budgetterne til at hænge sammen inden for de økonomiske rammer, som regeringen fastlægger for et år ad gangen.
Men en række kommuner er så hårdt ramt, at de ikke engang har råd til at bruge de penge, som regeringen med sin årlige serviceramme giver kommunerne lov til at bruge på velfærd. De har simpelthen ikke penge nok i kassen til at udfylde servicerammen.
– 26 ud af 98 kommmuner har flere gange inden for de seneste fire år ikke kunnet bruge deres serviceramme, fordi de ikke har haft likviditet til det, eller fordi deres økonomi er alt for usikker. Det er meget uretfærdigt, når andre kommuner har stort overskud af penge, sagde Michael Fenger, konservativ borgmester i Gentofte Kommune, da han den 11. marts var oplægsholder til en høring på Christiansborg om fremtidens kommunale økonomi.
De fattigste kommuner bruger tre gange så meget på sociale udgifter som de rigeste. For de fattigste omfatter det knap 37 procent af deres driftsudgifter.
Peter Holdt-Olesen, direktør analysefirmaet Index100
Høringen satte fokus på den kommende reform af den kommunale udligning, som regeringen har bebudet efter pres fra landets kommuner. Både fattige kommuner og rige kommuner som Gentofte er enige om, at det nuværende kommunale udligningssystem har spillet fallit.
Hvad er problemerne ved det nuværende system, og hvordan skal et nyt system indrettes? Det var til debat på høringen, der var arrangeret af Folketingets Indenrigsudvalg. Landstingssalen på Christiansborg var fyldt, og en stor del af landets borgmestre havde taget vejen til København denne dag.
Nødvendig økonomisk omfordeling
Med det kommunale udligningssystem omfordeles der penge fra landets rigeste kommuner til de fattigste. Formålet med udligningssystemet er at sikre, at alle kommuner har mulighed for at have nogenlunde det samme serviceniveau med nogenlunde samme skatteprocent.
– Hvis ikke vi havde et udligningssystem, ville det have ret store konsekvenser for kommunerne. Hvis kommunerne skulle sikre samme serviceniveau uden udligningsordning, ville det for eksempel betyde, at den kommunale indkomstskat i Lolland Kommune skulle hæves fra 26,3 procent til 40 procent, sagde indenrigs- og socialminister Sophie Løhde, der var den første oplægsholder.
– Vi er nok et lille land, men der er 98 meget forskellige kommuner. Der er store forskelle i de økonomiske vilkår, muligheder for at tiltrække erhvervsvirksomheder, bosætning, turisme og sammensætningen af befolkningen, forklarede ministeren.
En af de andre oplægsholdere på høringen, Niels Jørgen Mau Pedersen, konstaterede tørt, at Lolland ville få en kæmpestor bøde, hvis de hævede skatten til 40 procent. Muligheden for, at kommunerne kan få flere penge ved at hæve skatten, er stærkt begrænset i det nuværende meget sanktionsprægede skattesystem, understregede han.
Niels Jørgen Mau Pedersen er projektchef hos VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, hvor han især arbejder med den kommunale økonomi. På høringen deltog han online på grund af et brækket ben.
Niels Jørgen Mau Pedersen oplyste, at den kommunale udligning er helt afgørende for mange kommuners mulighed for at levere velfærd.
– Mere end 30 procent af indtægterne i mange kommuner kommer fra udligning. Med kommunalreformen i 2007 fik kommunerne flere opgaver. Det har sat udligningen på en større opgave, forklarede han og tilføjede:
– En analyse fra VIVE viser, at 40 procent af de offentlige udgifter er kommunale. Danmark er nok verdens mest kommunaliserede land. Det kræver også verdens mest effektive udligningssystem, hvis kommunerne skal have mulighed for at sikre nogenlunde samme rimelige serviceniveau med nogenlunde samme skatteprocent.
Store skævheder øges år for år
Høringen gjorde det meget klart, at Danmark er langt fra at have verdens mest effektive udligningssystem. Der er store skævheder, som øges år for år.
Sidste sommer opstod der en situation, som åbnede manges øje for, at der er noget helt galt med udligningssystemet.
I slutningen af maj præsenterede regeringen og Kommunernes Landsforening det, der blev kaldt den bedste kommunale økonomiaftale i 15 år.
Men få måneder efter oplevede omkring halvdelen af landets kommuner, at de ekstra penge fra økonomiaftalen blev ædt op af blandt andet en teknisk regulering i forbindelse med den økonomiske udligning mellem kommunerne.
Derudover fik mange kommuner i forbindelse med indførelsen af det nye ejendomsskattesystem lavere indtægter fra grundskyld end ventet. Det var ellers aftalt, at kommunerne skulle sikres samme indtægt fra grundskyld som tidligere, selvom der kom et nyt system.
Situationen førte til, at regeringen blev presset til at afsætte 2,5 milliarder kroner ekstra til de nødstedte kommuner på finansloven for 2025.
Samtidig rejste der sig et massivt krav fra mange af landets borgmestre om at få et nyt kommunalt udligningssystem. Det krav har regeringen nu erklæret sig enig i, men et nyt udligningssystem vil tidligst kunne træde i kraft i 2029. Indtil da vil skævhederne i det nuværende system vokse sig stadig større, og en lang række kommuner vil stå med voldsomme problemer.
Arne Ullum, der er chefredaktør for netmediet NB Økonomi og følger den kommunale økonomi meget tæt, rettede på høringen en skarp kritik af den udligningsreform, som et flertal i Folketinget gennemførte i 2020. Bag udligningsreformen stod den daværende S-regering, Venstre, Radikale, SF og Alternativet.
Et væld af særordninger
– Politikerne valgte dengang at trodse 50 års faglig udvikling af udligningssystemet. Danmark var ellers ret anerkendt for udviklingen af vores udligningssystem, netop fordi det var relativt objektivt. Men politikerne bag reformen valgte at sætte eksperterne fra Indenrigsministeriet og Finansieringsudvalget til side og gik i gang med håndholdte og skræddersyede særtilskud. Det betød, at systemet ikke kunne opfange nye skævheder. Det er en meget lille overraskelse, at det system er kørt i hegnet på bare fire til fem år, erklærede Arne Ullum.
Finansieringsudvalget er et embedsmandsudvalg under Social- og Indenrigsministeriet med repræsentanter for Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Finansministeriet, Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet. Udvalget har til opgave at vurdere kommunernes finansieringsbehov.
Arne Ullum pegede på, at problemerne voksede i årene op til 2020, fordi kommunernes rammevilkår udviklede sig stadig mere forskelligt. Rammevilkår omfatter for eksempel befolkningssammensætning, antal på overførselsindkomster og skatteindtægter. Samtidig kom der flere lovkrav til regeringen fra kommunerne, krav som kommunerne er forpligtiget til at følge.
– I den situation steg behovet for et velfungerende udligningssystem. Men vedligeholdelsen af udligningssystemet gik nærmest i stå fra 2012 og døde helt i 2018. Udligningssystemet virker ikke. Det rammer især to slags kommuner, yder- og landkommunerne, sagde Arne Ullum.
– Systemet fanger i dag kun under 50 procent af nye udgiftsbehov i disse kommuner. Det rammer meget skævt og er simpelthen ikke godt nok. Politikerne lyttede ikke til økonomerne, men skræddersyede tilskud til de enkelte kommuner baseret på en blanding af subjektive opfattelser, skævheder og politiske ønsker, tilføjede han.
Niels Jørgen Mau Pedersen er ikke helt så skarp i sin kritik af det nuværende udligningssystem.
– Der er behov for at genoprette og udvikle udligningssystemet. Jeg vil ikke som Arne Ullum sige, at det er kørt helt i hegnet, men der er et stort reparationsbehov. Der skal lægges vægt på det generelle system, og vi skal undgå særordninger. Vi er oppe på 23 særordninger nu, og mange af særordningerne er kun sparsomt fagligt underbygget, sagde Niels Jørgen Mau Pedersen.
– Færre og færre kommuner får særtilskud, men med større og større beløb. Det er vigtigt at være inde i varmen. Det værste er særtilskuddet til vanskeligt stillede kommuner. Her kan man spørge, hvorfor for eksempel Assens eller Slagelse ikke får særtilskud, og om Lolland virkelig skal basere sin økonomi på et særtilskud på 208 millioner kroner. 73,3 procent af særtilskuddet går stort set til de samme kommuner år efter år, tilføjede han.
Brug for objektive kriterier
Der var enighed blandt oplægsholderne på høringen om, at et kommende system ikke skal basere sig på et væld af særordninger, men på nogle objektive kriterier, der kan fange øgede udgiftsbehov hos de enkelte kommuner. I dag er de mange forskellige særordninger oppe på at omfordele hele 14 milliarder kroner om året.
Arne Ullum pegede på to af de værste eksempler på problemerne i det nuværende udligningssystem.
– Som det er nu, straffes kommuner, der får borgere i småjob nogle få timer om ugen, i den kommunale udligning. Samtidig kan det bedre betale sig for kommunerne rent økonomisk at sende borgere i et dyrt og dårligt botilbud i egen kommune end et billigere og bedre tilbud uden for kommunen, fortalte chefredaktøren.
– Når det gælder ejendomsskatterne, indgår de i udligningen. Men de nye ejendomsvurderinger er helt skæve. Borgere i yder- og landkommuner betalte enten den rigtige eller en for høj grundskyld, mens husejere i landets rigeste kommuner kun betalte en brøkdel af, hvad de egentlig skulle. Derfor fastfrøs regeringen den gamle grundskyldsbetaling frem til 2029. Der er tale om et meget regressivt element i vores skattesystem, hvor de svageste skuldre betaler den højeste andel i skat. For eksempel skal en borger i Varde, en af de fattigste kommuner, betale 17,7 promille i grundskyld, mens en borger på Frederiksberg, en af landets rigeste kommuner, skal betale 3,1 promille, tilføjede han.
Arne Ullum konstaterede tørt, at det regressive element i ejendomsskatten for mange højtlønnede mere end opvejer den topskat, som der ellers tales så meget om.
Meget forskellige vilkår
Kommunernes meget forskellige vilkår og muligheder blev på høringen belyst af flere oplægsholdere.
Peter Holdt-Olesen er direktør i analysefirmaet Index100. Han pegede blandt andet på de store forskelle, der er i kommunernes sociale udgifter, der i dette tilfælde omfatter udgifterne på beskæftigelsesområdet samt til børn, unge og voksne med særlige behov.
– De fattigste kommuner bruger tre gange så meget på sociale udgifter som de rigeste. For de fattigste omfatter det knap 37 procent af deres driftsudgifter. De laveste sociale udgifter er i hovedstadsområdet og de største byer, mens de højeste udgifter er på Bornholm, Møn, Lolland, Falster, Vestsjælland, Nordjylland med flere.
Blandt oplægsholderne var fire borgmestre fra så forskellige kommuner som Gentofte, Ishøj, Tønder og Hedensted. De satte også fokus på de store forskelle i kommunernes vilkår.
Trods forskellighederne var de fire borgmestre enige om, at der er brug for et nyt udligningssystem, det nuværende er ikke retfærdigt.
Gentofte Kommune er en af de rige kommuner, som hvert år betaler et stort beløb til udligningsordningen.
– Gentofte betaler rigtig mange penge videre til andre kommuner. Vi betaler tæt på en femtedel af den samlede udligning, små 4,6 milliarder kroner. Det svarer til 60 procent af vores indkomstskat. Det synes jeg sådan set er lidt i overkanten. Men der eksisterer stadig nogle steder en opfattelse af, at der er nogle kommuner, som bare kan blive ved med at betale, sagde Michael Fenger, konservativ borgmester i Gentofte.
– Løsningen er ikke at skovle flere penge ind i systemet. Der er rigeligt med penge, systemet er overfinansieret. Men vi skal fordele pengene, så alle kommuner har mulighed for at bruge servicerammen i de årlige budgetaftaler med regeringen. Det handler om retfærdighed, først og fremmest for de kommuner, der trænger mest, men også for os, der betaler en stor del af udligningen. Det er jo ikke, fordi vi svømmer i penge eller idrætsfaciliteter. I forhold til sidstnævnte ville jeg for eksempel gerne bytte med Langeland, tilføjede han.
Situationen for Ishøj er helt anderledes. Her er der brug for økonomisk hjælp fra udligningssystemet. Ishøj er en af landets mindste kommuner med omkring 24.000 indbyggere, hvoraf 48 procent er indvandrere. 38 procent har rod i et ikke-vestligt land, mens landsgennemsnittet er ti procent. I de seneste år er der kommet 100 ukrainere og knap 1000 nepalesere til kommunen, oplyste den socialdemokratiske borgmester Merete Amdisen.
– Et nyt udligningssystem skal ikke ændre for meget på de kriterier i udligningssystemet, der tilgodeser kommuner, som løser store integrationsopgaver på vegne af alle landets kommuner og har mange almene boliger. At sikre chancelighed for borgerne er et omdrejningspunkt i udligningssystemet, sagde Merete Amdisen.
– En af årsagerne til de mange indvandrere i Ishøj er, at vi har mange gode billige almene boliger til almindelige lønarbejdere. De nordlige hovedstadskommuner har prioriteret deres arealer anderledes. Det giver en skæv udvikling, som udligningen skal kompensere for. På Københavns vestegn er der næsten 40 procent almene boliger. Det er over det dobbelte af landsgennemsnittet. I Ishøj er der 46 procent. Mange beboere i almene boliger har folkeskolen som højeste uddannelsesniveau. Det betyder ofte job til en ringere løn. Vi har en lavere gennemsnitsindkomst end andre kommuner. Der er flere sundhedsproblemer, høj arbejdsløshed og flere sociale udfordringer, tilføjede hun.
I den anden ende af landet ligger Tønder Kommune, som også har behov for hjælp fra udligningsordningen.
– Tønder Kommune har tilbagegang i befolkningstallet og lever op til alle kriterier for at være en vanskeligt stillet kommune. Her er mange ældre, og børnetallet falder, de unge flytter til universitetsbyerne. Vi har lukket otte folkeskoler for at tilpasse kvaliteten og skal måske til det igen, fortalte Jørgen Popp Petersen, der repræsenterer Slesvigsk Parti og er borgmester i Tønder.
Han oplyste også, at tyndt befolkede Tønder Kommune har en af landets højeste udgifter per borger til asfalt. Samtidig har kommunen den største andel af særligt beskyttede Natura 2000-områder og mange vandløb, der kræver vedligeholdelse.
– Vi gik på sommerferie sidste år med en historisk høj økonomiaftale med regeringen. To dage efter kom der besked fra vores økonomiafdeling om, at det så helt anderledes ud. Der er brug for mere omfordeling, der er noget galt i systemet. Vi har brug for at kunne lave langsigtede budgetter. Som det er nu, ved vi ikke, om vi er købt eller solgt. Vi skal hvert år starte med at operere med en masse besparelser, og så får vi måske besked i august-september om, at vi får nogle ekstra penge, sagde Jørgen Popp Pedersen.
Også i Hedensted Kommune gjorde oplevelsen i forhold til sidste års økonomiaftale det meget tydeligt, at noget er helt galt.
– Der blev sendt 3,3 milliarder kroner ud i kommunerne, og 44 kommuner gik i minus. Det viste, at noget ikke fungerer. Jo mere vi analyserede situationen, gik det op for os, at der er brug for et helt nyt kommunalt finansieringssystem. Det er ikke nok blot med en udligningsreform, sagde Ole Vind, Venstre-borgmester i Hedensted.
– Siden efteråret 2023 havde vi i kommunen været drevet af en undring over, hvad der gik galt. Vi vækster og er blandt de billigst drevne kommuner. Vi har god befolkningsvækst, vækst i virksomhederne og lav ledighed. Alligevel bliver vi fattigere og fattigere og kan ikke bruge hele servicerammen i økonomiaftalen mellem kommunerne og regeringen, tilføjede han.
Fra Hedensted er der et ønske om, at det bliver en uvildig ekspertkommission, der skal se på det samlede kommunale økonomiske system, og at alle de mange nye reformer tænkes ind i arbejdet med et nyt udligningssystem.
Forslag til nyt system
Der var på høringen en række forslag til indretningen af et nyt udligningssystem. Gennemgående var ønsket om, at det i så høj grad som muligt kommer til at basere sig på objektive kriterier, som vil gøre det muligt løbende at tage højde for ændringer i den enkelte kommunes situation og vilkår.
Kommunernes Landsforening er blevet enige om ni grundlæggende principper for den kommende udligningsreform. Kommunerne peger blandt andet på, at et nyt system skal basere sig på en grundig analyse, på aktuelle data og på objektive kriterier. Udligningssystemet skal sikre, at alle kommuner har mulighed for at levere et rimeligt serviceniveau.
På høringen var der forslag om, at selskabsskatten tages helt ud af et nyt udligningssystem. Andre mente, at det var tilstrækkeligt med en større udligning af selskabsskatterne.
– En vigtig årsag til uligheden er selskabsskatten, hvor der kun er 50 procents udligning af selskabsskatter. Jo større indtægter, nogle kommuner har på selskabsskatter, jo flere penge mister de øvrige kommuner, fordi bloktilskuddet reduceres samlet set for at balance kommunernes indtægter og udgifter, sagde Arne Ullum fra NB Økonomi.
Der er stor forskel på kommunernes indtægter fra selskabsskatter. For eksempel er der store fordele for de kommuner, hvor Novo har slået sig ned, mens andre kommuner har virksomheder, der har langt mindre overskud og betaler langt mindre i selskabsskat.
– Man kunne godt se nærmere på udligningsniveauet for selskabsskat, der kun er på 50 procent. Det kunne skrues op til 75 procent. Nogle kommuner får ganske mange penge på selskabsskat, sagde Niels Jørgen Mau Pedersen.
Merete Amdisen argumenterede for, at selskabsskatten slet ikke burde indgå i udligningssystemet. Hun afviste ideen om, at det skal virke som et incitament for kommunerne til at tiltrække flere virksomheder.
– Udligningssystemet er et kompensationssystem, ikke et incitamentssystem, sagde Ishøjs borgmester og henviste til, at også her har kommunerne meget forskellige vilkår. I Ishøj har staten sat sig på mange arealer. Det betyder, at der simpelthen ikke er plads til nye store virksomheder.
Tønders borgmester talte også for, at selskabsskatten kom helt ud af udligningssystemet. Flere andre borgmester pegede i debatten på problemerne med, at flertallet af kommuner betaler prisen for, at nogle kommuner er så heldige at have store indtægter fra for eksempel Novo, Mærsk eller Lego.
Regeringens plan er nu, at Finansieringsudvalget skal arbejde med en grundig analyse, der skal danne grundlag for en ny udligningsreform. I løbet af sommeren vil der blive vedtaget et kommissorie for arbejdet, som derefter skal gå i gang. Udvalget skal aflevere sin rapport i slutningen af 2027. Derefter går den politiske proces i gang.
Det betyder, at et nyt udligningssystem tidligst vil kunne træde i kraft i 2029. Flere konstaterede på høringen, at systemet vil udvikle sig endnu mere skævt i de kommende år, og at det derfor bliver nødvendigt med midlertidige lappeløsninger, indtil der kommer et nyt udligningssystem.
Høringen handlede udelukkende om udligningssystemet. Der var ikke fokus på, om kommunerne samlet set har den nødvendige økonomiske ramme til at sikre det løft i velfærden, som mange efterlyser.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
