Fælles lån og nedskæringer på solidaritetsfonde skal finansiere våbenindkøb
Fint. Sådan en uddybende artikel læser man ikke i mainstream medierne.
Log ind for at svareHovedløs oprustning…
En gave til våbenindustrien…
Skridt på vejen mod krigsøkonomi…
Sådan lyder reaktionerne fra de to europæiske fredsnetværk European Network Against Arms Trade (ENAAT) og Stop Wapenhandel og fra Kommunistisk Parti på den historisk store oprustning på 6000 milliarder kroner, som EU vil sætte gang i.
– ReArm Europe-planen har i det mindste én fordel: Et klart navn for, hvad den er, nemlig hovedløs oprustning i en ond spiral af sikkerhedsdilemmaer. Historien har gang på gang vist os, at det er den sikreste vej til en storkrig, især når den kombineres med fornyet imperialisme, siger talsperson for det europæiske fredsnetværk European Network Against Arms Trade (ENAAT) Laëtitia Sédou til Arbejderen.
Hun uddyber:
– Planen fører EU-kommissionens neoliberale økonomiske logik til sit højdepunkt: Initiativet koges ned til et forsøg på at skaffe flere penge til våben og dermed overlade krig og fred til den private sektor, i dette tilfælde våbenhandlerne. Politikker og praksisser for konfliktforebyggelse og -løsning bliver fuldstændig marginaliseret på et tidspunkt, hvor de burde udvides kraftigt. For ikke at tale om at midlerne går fra presserende udfordringer og behov som eksempelvis kampen mod klimaforandringer og for sundhed.
Kommunistisk Parti advarer om, at EU med planen bevæger sig mod en krigsøkonomi.
– Det ser ud til, at EU er på vej mod en egentlig krigsøkonomi. Det vil kun skade den grønne omstilling og velfærden i de enkelte EU lande. Det er kun våbenindustriens aktionærer, der vil tjene på oprustning, siger Svend Erik Christensen, medlem af Kommunistisk Partis EU-udvalg.
“En gave til våbenindustrien”
Fredsnetværket Stop Wapenhandel kalder den massive oprustningspakke for en gave til den europæiske våbenindustri.
– De høje budgetter er en gave til den europæiske våbenindustri, som har lobbyet i årevis for flere penge og mindre kontrol. Men selv om den europæiske våbenindustri vil få massiv profit, vil en stor del af pengene også gå til våbenindustri i USA. Trumps aggressive krav om, at Europa skal øge sine militærudgifter, bliver nu belønnet ved at overføre europæiske offentlige penge til store amerikanske våbenfirmaer og deres aktionærer, konstaterer Wendela de Vries over for Arbejderen.
Hun er talsperson for netværket Stop Wapenhandel, der researcher i EU’s stigende militarisering og våbenindustriens lobbyisme i EU.
REARM Europe-planen har i det mindste én fordel: Et klart navn for hvad den er, nemlig hovedløs oprustning i en ond spiral af sikkerhedsdilemmaer.
Laëtitia Sédou, European Network Against Arms Trade
– Samtidig sænker EU sine standarder for våbeneksport for at støtte EU’s militære produkters konkurrencemæssige position på det internationale våbenmarked. Dette vil føre til mere våbeneksport til diktaturer og aggressive regimer og mindre beskyttelse af menneskerettighederne. Verden vil blive mere usikker, uddyber hun.
Hvis man lægger de mange milliarder, som EU vil bruge på oprustning oven i de mange milliarder, som medlemslandene i forvejen har besluttet at bruge på oprustning, så bliver det til rigtig mange penge, der de kommende år vil blive brugt på våben de kommende år, advarer Wendela de Vries:
– De 800 milliarder euro, som EU-kommissionen ønsker at sende til militæret, kommer oven i de hastigt stigende militærudgifter i EU’s medlemslande. I 2023 steg EU-landenes militærudgifter med 10 procent i forhold til året før til et rekordhøjt beløb på 279 milliarder euro. Selv før von der Leyen foreslog sin plan til 800 milliarder euro, var udgifterne for 2024 forventet at nå op på 326 milliarder euro.
EU vil opruste for 6000 milliarder kroner
På et ekstraordinært EU-topmøde i torsdags besluttede EU’s stats- og regeringschefer at give grønt lys til en “ReArm Europe”-plan, der skal sætte gang i en massiv oprustning på 6000 milliarder kroner, der skal bruges til forskning og udvikling og produktion af avancerede våben og til at sikre lukrative kontrakter til den europæiske våbenindustri.
For at føre den omfattende oprustning ud i livet får EU’s medlemslande blandt andet lov til at overtræde EU’s budgetregler. Reglerne sætter grænser for, hvor stort landenes underskud på de offentlige finanser må være. Dermed sætter reglerne reelt grænser for, hvor mange penge landene kan bruge på velfærd, uddannelse og andre offentlige udgifter.
Men fremover skal EU-landene fritages fra de strenge krav til de offentlige budgetter, når det gælder investeringer i våben.
EU vil blandt andet finansiere oprustningen ved at optage fælles lån, som medlemslandene igen kan låne til at købe våben for. EU vil også åbne op for, at Den Europæiske Investeringsbank (EIB) fremover kan udlåne penge til indkøb af våben.
– Det bliver en katastrofe, hvis den vanvittige oprustning skal finansieres med fælles EU-lån, som vi, vores børn og børnebørn kommer til at hænge på. Vi kan se, at de fælles EU-lån, der blev optaget under coronaen, belaster EU’s budget. Coronalånene stjæler 12 procent af EU’s budget. Hvis der skal lånes milliarder til oprustning, så er 12 procent kun småting i forhold til, hvad vi kan forvente.
Endelig vil EU omdirigere penge fra EU-budgettet til våbeninvesteringer. Eksempelvis skal der tages penge fra EU’s strukturmidler – der ellers skulle gå til at udligne økonomiske og sociale forskelle mellem regionerne i EU – til at finansiere indkøb af våben.
Endelig vil EU have flere almindelige mennesker, pensionsfonde og så videre til at sætte deres sparepenge i våbenindustrien ved at “… signalere til private investorer, hvor vigtig forsvarsindustrien er for Europa”, som det hedder i konklusionen fra EU-topmødet.
Herudover gav EU-lederne hinanden håndslag på så hurtigt som muligt at fremlægge en køreplan for den europæiske våbenindustri.
Men EU’s ReArm Europe-plan handler ikke kun om at booste støtten til, at våbenindustrien kan forske, udvikle og producere nye og flere våben.
EU lægger også op til at styrke egen militære opbygning. Inden længe offentliggør EU en hvidbog, der kommer med konkrete forslag til, hvordan EU-militæret kan udbygges, og hvordan der kan sikres flere penge til at opbygge EU’s egne militære enheder og kommandostruktur.
Gyldne tider i europæisk våbenindustri
Den europæiske våbenindustri er udset til at spille en central rolle i EU’s oprustning – både på kort og lang sigt.
For at booste den europæiske våbenindustri og sætte turbo på produktionen af missiler og anden ammunition, kampvogne, droner, kampfly og så videre vil EU-kommissionen fjerne alle unødige, generende regler for våbenindustrien.
Konkret vil EU “… forenkle de retlige og administrative rammer, navnlig for offentlige indkøb, industrisamarbejde, tilladelser og rapporteringskrav for at fjerne alle hindringer og flaskehalse, der står i vejen for en hurtig optrapning af forsvarsindustrien”, fastslår EU-lederne i deres konklusion fra topmødet.
EU’s omfattende milliardoprustning vækker da også begejstring hos den europæiske våbenindustris lobbyorganisation Aerospace, Security and Defence Industries Association of Europe (ASD).
Læs også
Udland
EU’s oprustning tiltrækker lobbyister
Våbenindustrien sender sine store kanoner til Bruxelles
– ASD hilser konklusionerne fra Det Europæiske Råd velkommen, ligesom alle bestræbelser på at sætte Europa i stand til at afværge militær aggression og forsvare sig selv. Den europæiske forsvarsindustri står klar til at styrke Europas kapacitet til at gøre det. Europæiske forsvarsvirksomheder har allerede investeret betydeligt i at udvide deres produktion, siger generalsekretæren for våbenlobbyen Aerospace, Security and Defence Industries Association of Europe Jan Pie.
Han efterlyser, at politikerne placerer langsigtede kontrakter hos våbenindustrien.
– Når sådanne kontrakter er indgået, og der er afgivet faste tilsagn, kan den europæiske forsvarsindustri hurtigt øge sin produktionskapacitet. Tiden er afgørende, og den europæiske forsvarsindustri er fuldt ud i stand til og klar til hurtigt at øge produktionen yderligere, levere i højt tempo og opfylde europæiske behov, så snart ordrerne er afgivet.
Han uddyber:
– Det er nu mere end indlysende, at Buy European er en strategisk nødvendighed. Vi skal reducere – og helst undgå – kritisk afhængighed af ikke-europæiske leverandører. En stærk og innovativ europæisk forsvarsindustri er uundværlig for Europas sikkerhed – det er en forsvarskapacitet i sig selv.
Krigen i Ukraine, Trumps indtog i Det Hvide Hus og EU’s og de europæiske regeringers beslutning om at opruste har får aktierne i de europæiske våbenvirksomheder til at skyde i vejret.
Thales‘ aktier er tredoblet fra 80 euro ved Ukrainekrigens start i februar 2022 til 234 euro per aktie primo marts 2025.
Næsten samme eksplosive vækst oplever våbengiganter som BAE Systems. Den tyske våbengigant Rheinmetal har seksdoblet værdien af sin aktie – fra 200 euro i starten af februar til 1200 euro i marts 2025. Aktierne i våbenfirmaet Leonardo er ligeledes seksdoblet – fra syv til 42 euro.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
