Kollektiv ret over ressourcer og et liv i pagt med naturen
Boligaktionen/ GO globaloffice Analytics
Skamløshedens politiske sprog
Per Stig Møller var forleden inde på et nyt begreb han havde observeret i sine studier og det er begrebet “skamløshedens generationskultur”. – det vil vi studere nærmere.
Det er dette fænomen der finder udtryk i vor tids politikere i relation til deres krigeriske narrativ i Europa. Det er ligesom de ønsker en krig for enhver pris og ikke lytter til os andre eller anvender sig af international diplomati, skønt det er et oplagt alternativ.
Forestillingen om, at nogle politikere i dagens Europa kan have en form for “krigerisk narrativ” eller en tendens til at fremme konflikt frem for diplomatiske løsninger, kan ses i lyset af flere bredere samfundsmæssige og kulturelle tendenser, herunder det, vi her nævner som en form for “skamløshedens generationskultur”
Skamløshedens kultur i politik
Hvis vi ser på politik som en del af den bredere kultur, kan det argumenteres, at nogle politikere handler med en form for “skamløshed,” hvor de ikke længere føler behov for at skjule aggressive eller konfrontatoriske holdninger. Dette kan være en refleksion af en mere generel tendens til at normalisere eller endda fejre konflikt, især hvis det opfattes som en måde at vise styrke eller beslutsomhed på. I stedet for at skamme sig over krigsretorik eller militaristiske løsninger, kan nogle politikere bruge det som en måde at markere sig selv eller appellere til en bestemt vælgergruppe.
Begrebet “klæmomani” kan også være relevant her. Hvis vi ser på det som en fascination af det, der tidligere blev betragtet som pinligt eller upasseligt, kan det politiske landskab i dag vise tegn på en lignende tendens. For eksempel kan nogle politikere bevidst provokere eller skabe splid, fordi de ved, at det får opmærksomhed – selvom det går imod traditionelle normer for diplomatisk fornuft eller fredelig konfliktløsning. Dette kan være en form for politisk “klæmomani,” hvor man omfavner det, der tidligere blev set som uacceptabel adfærd (fx krigsretorik eller militaristisk aggression).
Det at politikere ikke lytter til befolkningen eller undgår internationalt diplomati, kan også være en del af denne tendens. Hvis skamløshed og provokation bliver normaliseret, kan det føre til en form for arrogance eller en følelse af, at man ikke behøver at retfærdiggøre sine handlinger over for andre. Dette kan resultere i en afvisning af diplomatiske løsninger, som kræver tålmodighed, kompromis og respekt for andre nationers perspektiver.
4. Krig som en “løsning”
Ideen om, at nogle politikere “ønsker en krig for enhver pris,” kan også ses som en del af en bredere kulturel tendens til at romantisere eller trivialisere konflikt. Dette kan være en følge af, at krig og militarisme bliver fremstillet som heroiske eller nødvendige handlinger, især i medier og populærkultur. Hvis denne tankegang trænger ind i den politiske sfære, kan det føre til en farlig negligering af de menneskelige og moralske konsekvenser af krig.
5. Generationskultur og politisk adfærd
Hvis vi ser på dette gennem linsen af “generationskultur,” kan det være, at yngre generationer af politikere eller ledere er påvirket af en kultur, der belønner konfrontation og dramatisk adfærd frem for forsigtighed og diplomati. Dette kan være en reaktion på en opfattelse af, at tidligere generationers tilgang til international politik har været for passiv eller ineffektiv.
Moralsk skamløshed som afspejler sig i den politiske retorik, hvor virkeligheden fordrejes eller ignoreres til fordel for en agenda, der tjener bestemte interesser. Dette minder meget om begrebet “newspeak” fra George Orwells 1984, hvor sprog bruges som et værktøj til at manipulere og kontrollere tanker og opfattelser af virkeligheden. I denne sammenhæng kan vi se, hvordan nogle politikere eller magthavere bruger retorik, der er fuldstændig løsrevet fra fakta eller moralske overvejelser, for at fremme deres mål.
I dagens politiske landskab ser vi mange eksempler på, hvordan sprog bruges på lignende måder:
“Overbevist forløgenhed,” er en vigtig pointe. Det refererer til en form for selvsikkerhed eller arrogance, hvor politikere eller magthavere insisterer på deres version af virkeligheden, selv når den er tydeligt forkert eller manipuleret.
Desuden er den moralske skamløse retorik, en farlig tendens, der underminerer både demokrati og menneskelig værdighed. Ved at bruge sprog som et værktøj til manipulation og kontrol, kan magthavere skabe en falsk virkelighed, der tjener deres egne interesser på bekostning af sandheden og moralen. Det er vores opgave som borgere at gennemskue denne retorik og insistere på en mere ærlig og ansvarlig tilgang til politik og magt.
Konklusion
Ja, vi kan finde beviser for, hvordan moralsk skamløs retorik, newspeak og manipulation af narrativer spiller en væsentlig rolle i Ukraine-konflikten, i DCA spørgsmålet og vedrørende NATO´s oprustning til krig mod Rusland.
Disse fænomener er ikke unikke for denne konflikt, men de er særligt tydelige her på grund af konfliktens intensitet og dens globale betydning.
Ved at analysere og forstå disse mekanismer kan vi bedre modstå magthaveres manipulation og selv arbejde for en retfærdig og fredelig verden.
Log ind for at svare
