Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Den vestlige verden, endda inklusiv de lande som engang var en del af østblokken og det tidligere Sovjetunionen, står i en interessant menneskelig brydningstid, fordi en ny mur skal falde, Vestens. Da Berlinmuren faldt, var det ikke kun den fysiske mur mellem øst og vest (Berlin), det var en samlet mental mur, som faldt i forhold til ideologi, overbevisninger og social adfærd.
I Vesten og især lederne, deres “eksperter”, fra medierne og alle dem med fanatisk hang til kapitalisme og vestlige værdier mente, at faldet skyldtes “de indespærredes” ønske om liberalisme, frihed, dollars, demokrati, fred og ytringsfrihed. Men selv dengang rynkede socialister, humanister, kommunister og progressive på panden og både tænkte og sagde til hinanden: “Ja, ja, det er godt med jer!”
Ministerordene “vi skal nok løse det socialt retfærdigt og balanceret” er en lodret løgn … Og en løgn er ikke demokratisk.
36 år er gået, og “Vestens værdier”, som også har nationale navne i stil med “de danske værdier” eller “de amerikanske værdier”, er blevet mere og mere radikaliserede i sit udtryk, det gælder nationalt og internationalt.
I sit grimmeste ansigt kommer det til udtryk som racisme, islamofobi, ulovlige krige, højreekstremistiske partier med folkevalgte politikere, homofobi, en tydeligere kolonimagtsmentalitet ved fortsat at fordreje de historiske realiteter og begivenheder, ulighedsskabende politiske love der tilgodeser de rigeste på bekostning af i forvejen fattige medborgere, som i dag udgør et trecifret millionantal i den vestlige verden, udnyttelse af billig arbejdskraft uden for Europa hos medborgere både på det afrikanske kontinent og i Asien.
Og sidst, men værst af alt en gennemkynisk neo-koldkrigsoprustning, hvor der nu i en rum tid er kørt “fjender” i stilling (Iran, her er det et land og ikke et navn), Putin (her er det et navn og ikke et land), Kina, Nordkorea, Palæstina, muslimer, flygtninge og enhver arabisk person, der begår en ugerning, er på et splitsekund erklæret “terrorist” … Men det mest sindssyge er, at fjendelisten er meget længere, for i princippet er/bliver enhver, der gør modstand, også kaldt “en landsforræder”.
I Danmark står alt fra Socialdemokratiet og ud til den yderste højrefløj på mål for det førnævnte, og det kommer blandt andet til udtryk ved den uforbeholdne støtte til det private foretagende kaldet NATO. Dette rabiate foretagende har nu igen dikteret landes nationalbudgetter.
Det er ikke omvendt, at det er de folkevalgte mandater (regeringer), der har undersøgt, studeret og dokumenteret, hvad der skal betales til NATO, og sagt til generalerne: “Hej, hvad siger I til lidt flere penge, for vi synes sgu, fjenderne puster os i nakken.”
Når det er NATO, stiller ingen folkevalgte politikere spørgsmålstegn til den demokratiske procedure eller mangel på samme, hvilket til gengæld sker, når sygeplejersker, sosu’er, lærere med flere pipper lidt fra reden. Så skal Mette nok vise, hvordan demokratiet fungerer og før hende alle de andre bøvsesnakkende statsministre.
Hvorfor er der ingen, som kræver en folkeafstemning?
Lad os se lidt nøgternt på “det hele”. Indtil for nylig har Danmark været styret af maksimalt 2 procent af BNP til NATO. I den tid er velfærden blevet tyndslidt, nedslidt og har mistet sin potens og uskyldighed på en og samme tid.
Nu er der planer om på grund af NATO, at vi skal styres med måske op til 5 procent af BNP. Ministerordene “vi skal nok løse det socialt retfærdigt og balanceret” er, og jeg lægger alt, hvad jeg ejer og har på blokken, en lodret løgn … Og en løgn er ikke demokratisk. Og da den nuværende regering har flertal, betyder det derfor lovbrud.
Derfor skal vi ikke acceptere det ulovlige projekt mod menneskeheden, som NATO og deres kumpaner inklusiv folkevalgte forsøger sig med for tiden.
Skal vi finde os i en ny kold krig? Nej, selvfølgelig skal vi ikke det og det med tanke på tre ting: Den ene er FN’s menneskerettigheder, som ingen lande har taget til sig og fået implementeret ord for ord i sine respektive grundlove. Fordi, og det er nummer to, lige efter blækket tørrede, blev den første kolde krig igangsat. Og fuck hvor blev der brugt meget tid og energi på at få det monster stoppet.
Den sidste ting er, at lige efter Muren faldt, så gav både Bush og Gorbatjov hinanden hånd og underskrifter på, at der skulle arbejdes for fred, og at NATO ikke skulle udvide til andre lande. Hvilket viste sig igen at blive til et forræderi mod menneskeheden, fordi USA og NATO ikke havde i sinde at stoppe krigseventyret. Og selv her vil folkevalgte, ikke kun i Danmark, hellere pisse i modvind end at tage tyren ved hornene.
Derfor skal vi ikke acceptere det ulovlige projekt mod menneskeheden, som NATO og deres kumpaner inklusiv folkevalgte forsøger sig med for tiden.
Lad os derfor kræve en folkeafstemning for fred og samtidig også kræve, at de volds- og krigsparate personer, banker, firmaer, medier, folkevalgte, foreninger, “eksperter” med flere selv betaler for oprustningsgildet, fordi alle os andre hellere end gerne ønsker at betale til fred, lighed, demokrati, retfærdighed, sundhed, uddannelse med mere.
Længere er historien ikke, fordi vi skal ikke finde os i at blive undertrykt, nedgjort, mistænkeliggjort og kriminaliseret, fordi vi ønsker os en verden uden krig og uden vold. Tak.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.