Kommentar
Fra 2030 er det slut med 10. klasse og HF. Der indføres skærpede adgangskrav til det kendte gymnasium, fra karakteren 5 til 6. Til gengæld etableres en ny gymnasial retning, EPX af to-tre års varighed, hvor adgangskravet er karakteren 2 fra folkeskolen. Regeringen har fået reformen vedtaget med støtte fra Dansk Folkeparti og SF.
Den nye uddannelsesreform har været på beddingen i flere år. Linjen blev lagt med nedsættelsen af Reformkommissionen i 2020 og deres forslag til en ny ungdomsuddannelse, der i dette regi fik navnet HPX, der har givet inspiration og kontekst til den nye EPX.
Flere i arbejde og flere i uddannelse har været kommissionens opdrag, og dette skulle ske ved at øge tempoet og skære al unødvendig spildtid væk. I denne kontekst er det 10. klasse og HF, som karakteriseres som spil af tid. 10. klasse har altid været en torn i øjet for DI, som adskillige gange har foreslået at lukke dette tilbud, senest med deltagelse af Dansk Metal.
Katastrofe at nedlægge 10. klasse
Reformen får stor betydning for alle unge, der fra 2030 er færdig med folkeskolen og skal beslutte sig for, hvad så?
I dag er det cirka halvdelen af eleverne, der efter 9. klasse vælger 10. klasse. Og heraf vælger cirka halvdelen en 10. klasse på efterskole. Dette sidste vil fortsat være en mulighed efter 2030, men for gruppen, som i dag vælger den kommunale 10. klasse, vil den vej være lukket.
Den mest udsatte gruppe vil være elever, som forlader folkeskolen uden at have bestået folkeskolens afgangsprøve. Denne gruppe var i 2023 på 11,5 procent og voksende sammenlignet med årene før. For denne gruppe er tilbuddet om FGU så det eneste tilbage.
Karakteristisk for denne gruppe er, at de kommer fra såkaldte uddannelsesfremmede hjem, hvor forældrene typisk er ufaglærte. Folkeskolen har aldrig rigtig bidt på denne gruppe, og de skal nu betale med forringede tilbud og muligheder.
10. klasse var og er en kæmpe hjælp for denne gruppe, men også for elever, som “bare” har brug for et år til at modnes både fagligt og socialt. Men det bliver der ikke tid til i 2030 i konkurrencens hellige navn.
Efterlader de svageste på perronen
Det er svært at finde aktører på området, som synes, det er en god ide at lukke og slukke for 10. klasse.
Det er “skuffende og vil ramme socialt skævt”, siger lærerformand Gordon Ørskov Madsen i en pressemeddelelse.
– Halvdelen af en ungdomsårgang vælger i dag 10. klasse, hvor de bliver løftet markant både fagligt og socialt, og 10. klasse fungerer også som sikkerhedsnet for rigtigt mange elever. EPX’en er i sig selv en god ide, men at det skal ske på bekostning af 10. klasse, er helt, helt skævt, udtaler han og tilføjer:
– Vi kommer til at efterlade de unge, der har allermest brug for et år mere til at modnes fagligt og socialt, på perronen, mens de unge, der kommer fra ressourcestærke hjem, fortsat kan få et år på efterskole, siger han.
Netop spørgsmålet om nedlæggelsen af 10. klasserne har været hovedårsagen til, at de øvrige partier, som ofte er med i uddannelsespolitiske reformer, Konservative, Radikale har takket nej. Også Danmarksdemokraterne og Enhedslisten står uden for aftalen.
Reformen vil øge uligheden
Med den nye EPX-uddannelse øges adgangskravet til det almene gymnasium fra et karaktergennemsnit fra folkeskolen på 5 til 6.
Elever, hvis forældre har grundskolen som højeste uddannelse, vil blive hårdest ramt. Denne gruppe er i forvejen ikke stor i gymnasierne, da den udgør 3,5 procent af eleverne. Denne lille gruppe vil blive formindsket med 33 procent og dermed udelukket fra det almene gymnasium. Til sammenligning er det 11 procent af de unge, hvis forældre har en videregående uddannelse, som vil blive forhindret adgang til gymnasiet.
Karakterkravet vil også ramme skævt på kønnet. Der går i forvejen flest piger, 53 procent mod 47 procent drenge. Kravet vil udelukke 13 procent af pigerne, mens det vil dreje sig om 18 procent af alle drengene.
For unge med anden herkomst end europæisk vil det betyde, at dobbelt så mange bliver forhindret i optag sammenlignet med unge af dansk herkomst.
På nogle gymnasier vil op imod en tredjedel af eleverne ikke kunne blive optaget. Det gælder blandt andre Tørring Gymnasium, Høje Taastrup og Ørestad Gymnasium i København. Generelt vil hovedstaden blive mindst ramt, og hårdest vil det ramme Nordjylland. I provinsen vil flere unge end i større byer blive forhindret i optag på det almene gymnasium.
Resultat: Det almene gymnasium vil blive fyldt op med elitens unge, med en klar overvægt af piger og etnisk danske.
Forøget mistrivsel i folkeskolen
Ud over at medføre en større ulighed blandt de unge vil reformen sætte sig i en større mistrivsel i folkeskolen.
Rektor fra Halsnæs Peter Brink udtalte: “Den mistrivsel, vi ved, allerede eksisterer blandt unge på grund af egne og omgivelsernes pres til dem for at præstere, frygter jeg er minimal i forhold til, hvad vi vil se ske, når de unge bliver bekendt med, at der bliver et elitært tilbud på STX med adgangskrav på minimum 6 fra folkeskolen, hvor ressourcestærke forældres børn skal gå”. (1).
Også fremgangsmåden og hele forløbet op til denne reform møder voldsom kritik fra flere rektorer.
Tilbage til Peter Brink: “Det er metoden, der er helt gal! Det bliver folkeskolereformen om igen, hvor man heller ikke tog parterne med til udformningen – og siden har måttet erkende, at meget måtte laves om. Det samme tror jeg kommer til at ske i 2035 eller deromkring.”
Noter:
- Frederiksborg Amts avis den 9. oktober 2024.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
