Engang vil jeg rejse i Europa
og føle mig hjemme overalt.
Engang vil hjulene dreje
for mennesker og ikke profit.
Engang vil langsomme flyvere
være hurtige nok.
Engang vil flagene samles
i en kulørt ballon.
Sådan lyder første vers i Jesper Jensens ”Europavalsen” (1972), som var meget populær, og som er blevet spillet og sunget mange gange, når modstanderne af EF og senere EU, ikke mindst inden for Folkebevægelsen, var samlet til møder, agitation og demoer.
Prøv lige at tjekke versets linjer ud; det er da morsomt, at Jesper Jensen, med strofen om de langsomme flyvere, dengang formulerede noget, der er helt dagsaktuelt, og som foregriber den grønne omstilling af transporten, som i dag er vital og indiskutabel.
Naturligvis var det ikke det, Jesper Jensen havde i tankerne, da sangen med den smukke vision blev til.
Men man kan godt forestille sig, at det alternative samfund, han antyder konturerne af, stod for nogle værdier, som vægter samspillet mellem mennesker og klima, miljø og natur. Og hvor tempoet generelt er sat ned. I modsætning til markedskræfternes og storkapitalens EF, senere EU.
Men i dag er flyvningen som bekendt en enorm klimasynder. Og der bliver gjort alt for lidt for at reducere flyvning, neddrosle lufthavnskapacitet og stoppe lufthavnsudvidelser.
Men vi kommer ikke uden om også at inkludere borgernes transportadfærd og gå i dybden med studiet af rejsemønstre og de transportmidler, der anvendes, når folk skal på ferie. Som udgangspunkt for at skrue på nogle håndtag på en virkningsfuld måde. For eksempel flyafgifter, der virkelig batter noget.
På det seneste møde i Rådet for Bæredygtig Trafiks bestyrelse havde vi inviteret Søren Have, den grønne tænketank CONCITO, til at holde oplæg som led i en temadrøftelse om turismens klimaaftryk.
I en såkaldt ”Hotspotanalyse af danskernes ferievaner” vurderer CONCITO, at danskernes forbrugsudledninger som turister, enten i Danmark eller i udlandet, er cirka 9,3 millioner ton CO2e. Det svarer til 12 procent af danskernes forbrugsudledninger. Transporten er ikke overraskende den altdominerende bidragyder her.
Søren Have gennemgik på vores bestyrelsesmøde hovedpunkterne i analysen, der er på 29 sider. Og han lagde op til en drøftelse af de anbefalinger, der findes på side 27.
Det fremføres heri, at en omstilling af flyrejser til for eksempel rejser med tog fra den ene dag til den anden, ikke er realistisk, hvorfor anbefalingerne i analysen giver en bred vifte af tiltag og virkemidler.
Det er tydeligt, at klassesamfundet med dets enorme, ja uhyrlige, indkomstforskelle også kan aflæses af borgernes rejsemønstre og turistadfærd.
De, som er ved muffen, som har tjek på økonomien og er begunstiget af store indtægter, kan tillade sig meget mere end dem med stramme budgetter, og som kæmper en daglig kamp for at opretholde en eksistens, med og uden børn.
Eller som pensionister (minus de velbjærgede ældre, som der jo også er nogle stykker af) med indtægter, der kun rækker til det mest nødvendige. Tilsvarende med de unge og yngre, som er uden for arbejdsmarkedet, men kæmper ihærdigt for at få foden indenfor og finde et job.
Men jeg tager mig lidt til hovedet, når jeg ser og detailstuderer store, helsides avisannoncer for rejser til destinationer rigtig langt væk fra puslingelandet Danmark. I for eksempel Information og Kristeligt Dagblad. Til eksempelvis Lykien (Tyrkiet), Madagaskar og Titicaca-søen på grænsen mellem Peru og Bolivia.
Der bliver gjort alt for lidt for at reducere flyvning, neddrosle lufthavnskapacitet og stoppe lufthavnsudvidelser.
Og jeg studser, når jeg ser prisen, som sagtens kan være over 25.000 kroner per deltager. Hold da helt op, tænker jeg, hvem har dog råd til at betale for rejser, der er så dyre!
Nå ja, jeg skal ikke komme for godt i gang, for hvordan har jeg selv ageret i mit lange liv med et job, som gav mig mulighed at tage rundt til mange lande med fly.
Flyskam? Nix, det udtryk kendte vi ikke dengang. Og jeg rejste til Grønland flere gange for at deltage i fjeldture og med kontakt til lokalbefolkningen. Og tog også flyveren på fritidsrejser til Island og Færøerne. Og flere andre steder.
Der tages dog heldigvis nogle skridt i en mere positiv retning; det er ikke noget, der rykker markant her og nu, men der er sået nogle frø og sendt nogle klare signaler, og en hel del, både unge og seniorer, er begyndt at lytte. De har taget budskabet til sig.
Der gennemføres således alternative rejsefestivaler; for eksempel holdt Gladsaxe bibliotek i slutningen af januar et sådant åbent arrangement, som var ganske velbesøgt, og hvor Rådet for Bæredygtig Trafiks forperson Poul Kattler også deltog og delte ud af sin viden og praktiske erfaringer indhøstet blandt andet som rejseleder for grupper, som rejser grønt, altså med tog til og i blandt andet Schweiz.
Og tager turen på skinner op gennem Sverige til områderne nord for polarcirklen. Poul agiterede ved denne lejlighed naturligvis også for nattoget som rejseform med klare klimarelaterede fordele.
På Hovedbiblioteket i Gladsaxe repræsenterede Poul Udlandstog.dk. Det er et projekt, som udvikles af Rådet for Bæredygtig Trafik i samarbejde med de vigtigste aktører på området.
Idéen er, at rejsende, der er uøvede togbrugere (ikke de, der er vant til at flyve) skal kunne hjælpe sig selv med at skabe sig et overblik og derved lokalisere de bedst mulige websteder og apps og blive i stand til selv at finde frem til og købe deres togrejse.
I dag er der faktisk enormt mange, der kommer med spørgsmål om løst og fast på den facebookgruppe, som har navnet Togrejser. Eller sidder i kø til DSB’s billetsalg eller andre steder. Og det kan vi jo tage som noget positivt: En vilje til at rejse med tog som vi også fra Rådet for Bæredygtig Trafik side er hooked på at stimulere og understøtte.
Hjemmesiden kom op at stå den 1. juli 2024. Vi får faglig hjælp og rådgivning fra DSB-Udland og Togrejse.dk samt en række velvillige organisationer og transportoperatører, som vi har kontakt med både herhjemme og i udlandet.
Men hvad gør EU? I hvert fald ikke nok, og kan man i det hele taget bruge EU som en nøglespiller, når det kommer til at være den centrale drivkraft i den helt nødvendige udvidelse af togtrafikken på tværs af europæiske grænser? Og etableringen af den nødvendige infrastruktur, som også muliggør højhastighedstog?
Ja, det må tiden vise, jeg er skeptisk.
Denne er blog er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
28. februar 2025 | 06:18
Det er massebilismen, der er den største klimaødelægger. Og skrønen om grøn turisme er, som så mange andre eufemismer, en gedigen løgn. Faktum er at stort set alle turister, inklusiv arbejdere, arriverer til deres turistdestinationer, ikke med deres cykler, men i CO-2 udledende biler, henholdsvis toksiske el-biler.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
