Baggrund
Fra 2019-2022 var vestlige medier pludselig fyldt med artikler, der hævdede, at den kinesiske regering begik ubeskrivelige handlinger i den vestligste del af landet. At der foregik et folkemord i Xinjiang, og at op mod to millioner mennesker blev holdt fanget mod deres vilje i koncentrationslejre. BBC, CNN, AP, Washington Post og New York Times bragte alle sådanne historier – og de dukker op igen med jævne mellemrum.
Påstanden om, at Kina tilbageholder millioner af uighurer i genopdragelseslejre, stammer fra interviews med otte personer.
Uafhængige nyhedsmedier som Grayzone har imidlertid efter grundige undersøgelser afsløret, at det hele var et fupnummer, som blev taget op af mainstreammedierne for at angribe den kinesiske regering (1). De har afsløret, hvordan højreekstreme lobbyorganisationer, der huser tidligere nazikollaboratører og evangeliske ekstremister, er blevet brugt af den amerikanske regering.
Jeg vil i denne artikel gennemgå de vigtigste informationer fra Grayzones afsløringer vedrørende mainstreammediernes kilder. De citerer nemlig alle kun to kilder: Den ene er en artikel fra juni 2020 skrevet af en tysk højreekstrem evangelisk “forsker” ved navn Adrian Zenz. Den anden stammede fra en uafhængig organisation med løs tilknytning til FN med navnet Network of Chinese Human Rights Defenders (CHRD).
Hvem er Adrian Zenz, som er blevet beskrevet som “en af verdens førende forskere i Folkerepublikken Kinas officielle politik over for landets vestlige regioner Tibet og Xinjiang”? Han er faktisk en højreekstrem kristen fundamentalist, som har sagt, at han “ledt af Gud” er imod Kinas regering. Han bekæmper homoseksualitet og ligestilling mellem kønnene og har udelukkende undervist på evangeliske teologiske institutioner.
Adrian Zenz er forsker ved Victims of Communism Memorial Foundation, som er en højreekstrem lobbyorganisation.
“Fødselspolitik som folkedrab“
I sin artikel, der er udgivet af Jamestown Foundation, hævder Zenz at “fremlægge det hidtil stærkeste bevis for, at Beijings politik i Xinjiang opfylder et af de kriterier for folkedrab, der er nævnt i FN’s konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab” fra 1948.
Han henviser til artikel II punkt D i denne konvention. Dette punkt betegner som folkedrab “at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler indenfor gruppen”. Artikel II i konventionen beskriver også, at for at blive betragtet som folkedrab skal de pågældende handlinger “begås i den hensigt helt eller delvis at tilintetgøre en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan” (vor fremhævning, red.)
Som de uafhængige journalister fra Grayzone Gareth Porter og Max Blumenthal har påpeget:
“”Forebyggelse af fødsler” kan ikke i sig selv være bevis for påstået folkedrab, uden at der føres bevis for hensigten om at tilintetgøre den pågældende gruppe. Ellers ville ethvert program for prævention, der tilbydes en etnisk gruppe, være et prima facie-bevis (2) på en politik for folkedrab mod gruppen.”
Adrian Zenz hævder, at den kinesiske regerings fødselskontrol kan betegnes som folkemord, fordi befolkningstilvæksten faldt med 84 procent i de to største uighuriske præfekturer mellem 2015 og 2018 og yderligere i 2019 i flere minoritetsområder.
Grayzone afslørede imidlertid, at Adrian Zenz i sin rapport citerede data, der fuldstændig modsiger hans konklusion, samtidig med at han bekvemt udelod data, der også modsagde hans resultater.
“Zenz fremlagde statistikker, der afslørede, at mellem 2005 og 2015 var den uighuriske befolkningstilvækst i Xinjiang 2,6 gange højere end den han-kinesiske i Xinjiang-regionen.”
“Både officielle kinesiske tal og Zenz er enige om, at den uighuriske befolkning i Xinjiang steg markant mellem 2010 og 2018.”
Årsagen til faldet i han-befolkningen skyldtes Kinas etbarnspolitik. Politikken resulterede i overdrivelser, hvor partiets embedsmænd hårdt straffede dem, der overskred antallet af tilladte børn, med store bøder, ødelæggelse af personlig ejendom og nægtelse af at registrere børn.
Uighur-befolkningen var dog helt undtaget fra etbarnspolitikken. Uighur-familier måtte have to børn i byerne, og i landområderne måtte de have tre børn. I praksis var familierne på landet dog ret store, og i nogle tilfælde var der ni eller ti børn i en enkelt familie.
De lokale myndigheder i Xinjiang opfordrede indtrængende centralregeringen til at vedtage en ensartet anvendelse af familieplanlægningspolitikken.
“I 2015 annoncerede den kinesiske regering en lempelse af den årtier lange et-barns-grænse for han-par i byerne, så par i byerne kunne få to børn, og familier i landdistrikterne kunne få tre. I Xinjiang, hvor fødselstallet rutinemæssigt oversteg de tidligere fastsatte grænser, opfordrede lokale embedsmænd til at anvende familieplanlægningspolitikken på lige fod mellem han- og uighur-par.
I juli 2017 ophævede Xinjiangs regionale regering undtagelsen fra de gamle grænser for børn for uighurer. Uighur-par forventedes derfor at følge de samme begrænsninger, som blev pålagt han-par: to børn i byområder og tre i landområder.
Som den kinesiske regering åbent har erkendt, var et fald på fem procent i fødselstallet i Xinjiang mellem 2017 og 2018 resultatet af en ensartet håndhævelse af familieplanlægningspolitikken på tværs af etniske skel.
Mens Zenz undgik dette punkt, overså han også det faktum, at Kinas samlede fødselsrate er faldet voldsomt i de senere år på tværs af det demografiske spektrum, efterhånden som befolkningen ældes, og præventionsmidler bliver mere tilgængelige gennem programmer som regeringens årlige gratis uddeling af en milliard kondomer. I byen Guangzhou, som ligger langt fra Xinjiang, er antallet af nyfødte for eksempel faldet til det laveste niveau i et årti.”
“Over en million tilbageholdt i koncentrationslejre“
Omtrent samtidig med Adrian Zenz’ påstande om folkedrab blev en anden påstand fremsat, om at den kinesiske regering tilbageholdt over en million uighurer mod deres vilje. Mainstreammedierne fremstillede det, som om oplysningerne kom fra en officiel rapport fra FN, og det amerikanske parlament drog sammenligninger mellem Folkerepublikken Kina og Nazityskland.
Sandheden er dog igen meget anderledes. Påstanden kom igen fra en enkelt kilde, nemlig en NGO ved navn Network of Chinese Human Rights Defenders. Og i deres rapport drog de den konklusion, at Kina tilbageholdt millioner af uighurer ud fra interviews med otte personer. Ja, kun otte.
“Tallet “millioner tilbageholdte” blev først populariseret af en Washington DC-baseret NGO, der støttes af den amerikanske regering, Network of Chinese Human Rights Defenders (CHRD).
I en rapport fra 2018 til FN’s komité for afskaffelse af racediskrimination – som ofte fremstilles forkert i vestlige medier som en FN-forfattet rapport – anslår CHRD, at omkring en million etniske uighurer er blevet sendt til “genopdragelses”-lejre, og at omkring to millioner er blevet tvunget til at deltage i “genopdragelses”-programmer i Xinjiang. Ifølge CHRD var dette tal “baseret på interviews og begrænsede data”.
Mens CHRD siger, at de har interviewet masser af etniske uighurer i løbet af deres undersøgelse, var deres enorme estimat i sidste ende baseret på interviews med præcis otte uighurer.”
Som Grayzone endnu en gang påpeger:
“Baseret på denne absurd lille stikprøve i et område med en samlet befolkning på 20 millioner” udledte CHRD, at “mindst ti procent af landsbyboerne (…) bliver tilbageholdt i genopdragelseslejre, og 20 procent bliver tvunget til at deltage i dag/aften-genopdragelseslejre i landsbyerne eller byerne, i alt 30 procent i begge typer lejre.”
Ved at anvende disse anslåede tal på hele Xinjiang nåede CHRD frem til de tal, der blev forelagt FN, og som hævder, at en million etniske uighurer er blevet tilbageholdt i “genopdragelseslejre”, og at yderligere to millioner er blevet “tvunget til at deltage i genopdragelsesmøder om dagen/aftenen”.”
Hvad er grunden til at opfinde sådanne påstande?
I sin voksende pressekampagne mod Kina er USA ikke kun afhængig af CHRD for at få data. De finansierer direkte dets operationer. Som Ben Norton og Ajit Singh tidligere har rapporteret for The Grayzone, modtager CHRD betydelig økonomisk støtte fra Washingtons særlige afdeling for regimeskifte: National Endowment for Democracy (NED). NGO’en har i årevis ført kampagne på vegne af højreorienterede oppositionsfigurer, som hylder kolonialismen og opfordrer til “vestliggørelse” af Kina.
Xinjiang er en integreret del af Kina
Men hvordan hænger Xinjiang egentlig sammen med Kina?
Xinjiang ligger i det nordvestlige Kina og dækker 1,66 millioner kvadratkilometer. Det grænser op til Mongoliet, Rusland, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Afghanistan, Pakistan og Indien. Historisk set har Xinjiang været en kulturel og etnisk smeltedigel, en integreret del af Silkevejen og dermed udvekslingen mellem øst og vest.
Xinjiang har altid været en del af det kinesiske territorium. De vestlige regioner – som de var kendt som – var forbundet med de centrale sletter fra præ-Qin-perioden (2100-221 f.v.t.). Under Qin- (221-206 f.v.t.) og Han-dynastierne (206 f.v.t.-220 e.v.t.) var multietnisk forening en norm.
Det vestlige Han-dynasti etablerede de vestlige regioners grænsekommando i år 60 f.v.t. og formaliserede Xinjiang som kinesisk territorium. Efterfølgende dynastier fortsatte med at styre Xinjiang og etablerede forskellige administrative kommandoer for at styrke kontrollen.
I 1949 blev Xinjiang på fredelig vis integreret i Folkerepublikken Kina, og i 1955 blev den uighur-autonome region Xinjiang oprettet. På trods af tidligere lokale regimer har Xinjiang aldrig været et selvstændigt land.
Xinjiang har altid været en multietnisk region. De gamle opdagelsesrejsende omfattede Sai, Rouzhi, Wusun, Qiang og andre. I løbet af århundreder er blandt andre xiongnu-, han-, qiang-, turk-, tubo- og ouigour-folket migreret hertil. I slutningen af det 19. århundrede havde 13 etniske grupper, herunder uighur, han, kazak og mongol, slået sig ned i Xinjiang. Uighur-folket opstod gennem migration og integration med andre etniske grupper.
Xinjiangs kultur er en uadskillelig del af den kinesiske civilisation. Kontakter fra før Qin-perioden bragte påvirkninger fra Yangshao-kulturen og Hetian-jade til det centrale Kina. Efter at de vestlige han’er havde forenet Xinjiang, blev kinesisk sprog og kultur spredt vidt omkring. Musik, landbrugsteknikker og etikette fra de centrale sletter påvirkede Xinjiang. Uigur Muqam, Kazak Aytes og andre lokale kulturelle elementer bidrager til den kinesiske kultur.
Xinjiang har også været en multireligiøs region. Primitiv religion udviklede sig til shamanisme før det fjerde århundrede f.v.t. Senere blev zoroastrisme, buddhisme, taoisme, manikæisme og nestorianisme introduceret via Silkevejen.
Buddhismen blev dominerende i det 10. århundrede, men islam blev introduceret i slutningen af det 9. århundrede og blev dominerende i midten af det 14. århundrede. Protestantismen, katolicismen og den østlige ortodokse kirke kom til i det 18. århundrede.
I dag lever islam side om side med andre religioner, hvilket afspejler Xinjiangs mangfoldige religiøse historie.
Xinjiangs lange historie med etnisk mangfoldighed, kulturel integration og religiøs mangfoldighed er en integreret del af Kinas identitet og af den bredere fortælling om den kinesiske civilisation.
Østturkestan og East Turkestan Islamic Movement
Men tingene ændrede sig unægteligt i løbet af det store Ydmygelsens Århundrede fra 1839 til 1949, hvor vestlige magter bragte Kina til fald og undertrykte befolkningen, mens de brugte alle mulige midler til at holde dem nede ved at blande sig i interne anliggender.
Det samme var tilfældet i Xinjiang:
Efter at Sovjetunionen havde etableret sig, brugte det britiske imperium med sin koloni i Indien ofte Xinjiang som et arnested for separatisme mod Sovjetunionen ved at bruge pan-turkisme og pan-islamisme til at tjene kolonialismen.
USA fortsatte denne politik i Afghanistan, hvor de finansierede al-Qaeda, som håbede på at opildne til en pan-islamisk revolution i Sovjetunionen.
Separatisme har givet næring til terrorisme og ekstremisme i Xinjiang. Terroristiske og ekstremistiske kræfter har fordrejet historien, overdrevet kulturelle forskelle, ansporet til isolation og had og advokeret for religiøs ekstremisme for at fremme separatistiske aktiviteter.
I begyndelsen af det 20. århundrede hævdede separatister og religiøse ekstremister under indflydelse af pan-turkisme og pan-islamisme, at uighurerne var de eneste “herrer” i Xinjiang. De benægtede den etniske integration af kinesisk kultur og fremmede oprettelsen af en teokratisk stat i “Østturkestan” (et område svarende til Xinjiang). De opildnede til fjendtlighed mod ikke-tyrkiske etniske grupper og forsøgte at etablere deres stat gennem vold og terrorisme.
Fra begyndelsen af det 20. århundrede til slutningen af 1940’erne fremmede Østturkestan-kræfterne separatisme og organiserede flere mislykkede forsøg på at etablere en uafhængig stat såsom den kortlivede Østturkestan Islamiske Republik i 1933 og Republikken Østturkestan i 1944.
Siden grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina har de etniske grupper i Xinjiang arbejdet sammen om at opretholde social stabilitet og opnå økonomisk vækst. Den islamistiske East Turkestan Islamic Movement (ETIM), som støttes af imperialistiske magter, er imidlertid fortsat med at deltage i separatistiske aktiviteter. I begyndelsen af 1950’erne anstiftede de optøjer i Xinjiang, og i 1960’erne og 1970’erne blandede de religiøs ekstremisme med terrorisme for at skabe uro.
Ekstremisme og attentater
Siden 1990’erne, især efter angrebene den 11. september 2001, har East Turkestan Islamic Movement øget sit samarbejde med global terrorisme og ekstremisme og forsøgt at etablere et Østturkestan gennem jihad (hellig krig). De har udnyttet etnicitet og religion til at opildne til vold og hjernevaske tilhængere til at deltage i terroraktiviteter under dække af religiøs opofrelse.
Separatisterne har forbundet ekstremisme med religion og opfordret deres tilhængere til at vende sig mod regeringsstyre, afvise ikke-troende og isolere dem, der ikke tilslutter sig ekstremistiske synspunkter. De har indført restriktive praksisser, nægtet moderne kultur og groft krænket menneskerettighederne med det formål at bryde båndene mellem Xinjiangs etniske kulturer og kinesiske kulturer.
Kort sagt har separatismen i Xinjiang skabt terrorisme og ekstremisme, truet den sociale stabilitet og krænket menneskerettighederne ved at spille på modsætninger baseret på etnisk og religiøs identitet.
Kræfter i Xinjiang, der er drevet af separatisme, har været involveret i talrige sabotageaktiviteter. Fra 1990 til 2016 lancerede disse kræfter tusindvis af angreb, der dræbte mange uskyldige mennesker og hundredvis af politibetjente og forårsagede enorme materielle skader.
Drab på almindelige mennesker: Blandt dem bombeangreb på busser i Urumqi i 1992 og 1997, forskellige knivangreb i Kashgar og Kunming og påkørsler af køretøjer i Urumqi i 2014. Disse angreb resulterede i adskillige dødsfald og kvæstelser. Terrorister placerede brandbomber på offentlige steder i Urumqi i 1998, forsøgte at kapre fly i 2008 og 2012 og udførte et bilangreb på Den Himmelske Freds Plads i 2013. Disse handlinger bragte adskillige liv i fare.
Attentat på religiøse ledere: Terroristerne gik målrettet efter fremtrædende religiøse personer, som for eksempel knivstikkeriet på Senior Mullah Abulizi i 1993, drabet på Akemusidike Aji i 1996 og mordet på Juma Tayier i 2014.
Angreb på regeringsorganer: Hændelser inkluderer angrebet på Jianggelesi Township-regeringen i 1996, angrebet på politistationen i Zepu County i 1999 og angrebet på grænsepolitiet i Kashgar i 2008. Disse angreb resulterede i flere døde og sårede og var rettet mod regeringens stabilitet.
Planlægning af optøjer: Større optøjer omfatter angrebet i Baren Township i 1990, Yining-hændelsen i 1997 og Urumqi-optøjerne i 2009, som resulterede i adskillige dødsfald, kvæstelser og omfattende materielle skader.
Et lovbaseret program til at forebygge terrorisme
Efter kulturrevolutionen var Kina bagud på alle områder i forhold til resten af verden, og selv om der var succeser efter etableringen af folkerepublikken, kunne man ikke endegyldigt sige, at socialismen var ved at udkonkurrere kapitalismen.
Xinjiangs lange historie med etnisk mangfoldighed, kulturel integration og religiøs mangfoldighed er en integreret del af Kinas identitet og af den bredere fortælling om den kinesiske civilisation.
Sådan var situationen også i Xinjiang, og selv om regionen fik meget ud af den socialistiske revolution, var der stadig meget at gøre. Og før man for alvor kunne begynde at se på, hvordan man kunne forbedre befolkningens velfærd, skulle der genskabes stabilitet og sammenhold i regionen. Situationen var alvorlig. Alle etniske grupper krævede beskyttelse mod voldelige forbrydelser.
Derfor blev der igangsat et program for forebyggende antiterrorisme indeholdende en lang række elementer.
Den lokale regering håndterer disse trusler ved at fokusere på aktiviteter, der krænker menneskerettighederne, bringer den offentlige sikkerhed i fare, underminerer den etniske enhed og fremmer separatisme.
Siden 2014 har Xinjiang opløst 1.588 terrorceller, arresteret 12.995 terrorister og beslaglagt 2.052 eksplosive anordninger. Regeringen har straffet 30.645 mennesker for ulovlige religiøse aktiviteter og konfiskeret 345.229 eksemplarer af ulovligt religiøst materiale.
Alvorlige straffe er forbeholdt bagmænd og gentagne lovovertrædere, mens mindreårige, unge, vildledte eller tvungne lovovertrædere og dem, der overgiver sig frivilligt, får milde straffe. Denne tilgang har til formål at reformere lovovertrædere og samtidig sikre proceduremæssig retfærdighed og beskytte tiltaltes rettigheder.
Lovbaseret afradikalisering retter sig mod ulovlige religiøse aktiviteter og propaganda og bremser effektivt spredningen af ekstremisme. Denne indsats har udryddet ekstremistisk indblanding i administration, uddannelse, ægteskab og sundhedsvæsen.
Indskrivningsprocenten i skolerne er steget, og befolkningens bevidsthed om ekstremismens farer er øget.
Lovlige religiøse aktiviteter beskyttes nu bedre via lokale regler, der definerer de religiøse gruppers rettigheder og skelner mellem lovlige og ulovlige aktiviteter. Moskéernes faciliteter såsom rindende vand, elektricitet, naturgas og lægehjælp er forbedret. Denne indsats imødekommer de troendes religiøse krav.
Overordnet set har Xinjiangs lovbaserede tilgang til terrorbekæmpelse og afradikalisering sikret social sammenhængskraft og opfyldt de etniske gruppers forventninger om at kunne leve i sikkerhed.
At bekæmpe terrorisme og ekstremisme er en global udfordring, hvor de forskellige lande har forskellige tilgange. Kina er inspireret af den internationale indsats og implementerer aktivt FN’s globale antiterrorstrategi, altså at arbejde for at fjerne de forhold der fremmer terrorisme.
I Xinjiang fokuserer den aggressive indsats både på at straffe forbrydelser og på at tage fat på de grundlæggende årsager. Foranstaltningerne omfatter forbedring af den offentlige velfærd, fremme af juridisk uddannelse og erhvervsuddannelse.
Offentlig velfærd og uddannelse
Kinas Kommunistiske Parti prioriterer at forbedre levestandarden for at bekæmpe terrorisme. Projekter har omfattet:
* Beskæftigelse af 75.000 arbejdere fra ekstremt fattige familier (2018-2020).
* Skabelse af 1,4 millioner jobs i byerne og få 8,3 millioner landarbejdere i arbejde (2016-2018).
* Ni-årig undervisningspligt og gratis treårig førskoleundervisning i det sydlige Xinjiang.
* Tilbud om gratis sundhedstjek og omfattende sundhedsforsikring.
* Forbedring af den sociale sikkerhed for fattige beboere.
Landdistrikternes svage retsbevidsthed gør dem sårbare over for ekstremistisk indflydelse. Xinjiang fremmer retsstatsprincippet gennem forskellige uddannelsesaktiviteter, der hjælper borgerne med at skelne mellem lovlige og ulovlige aktiviteter og modstå ekstremisme.
Uddannelses- og træningscentre hjælper med at rehabilitere personer, der er involveret i mindre forbrydelser eller er påvirket af ekstremisme. Kursisterne falder i tre kategorier: Dem, der er involveret i mindre eller ikke-kriminelle ekstremistiske aktiviteter, dem, der udgør en fare, men som har vist anger, og dem, der vurderes som trusler efter at have afsonet fængselsstraffe.
Centrene tilbyder undervisning i standardkinesisk, jura, jobfærdigheder og afradikalisering. De følger en struktureret læseplan og er bemandet med kvalificerede lærere og jobtrænere.
Disse tiltag har forbedret den sociale situation i Xinjiangs betydeligt, og provinsen er gået fra at være en provins med regelmæssige terrorangreb, der truede sikkerheden, til at have udryddet terrorismen.
Kampen mod terrorisme i Xinjiang er ikke en side af historien, som de vestlige medier har talt om. Når man ser resultaterne af den hårde kamp, Kina har gennemført, ser man virkelig, at der er en afgrundsdyb forskel på, hvordan Kina og USA håndterer den slags problemer.
Xinjiang i dag
Det moderne Xinjiang har ikke oplevet terrorangreb siden oktober 2017.
Det har muliggjort en bemærkelsesværdig udvikling, og Xinjiang er nu igen ved at blive et knudepunkt for international handel mellem Asien og Europa. I løbet af de sidste to år er Xinjiangs samlede import og eksport steget med henholdsvis 57 procent og 45,9 procent.
I november 2023 blev China (Xinjiang) Pilot Free Trade Zone (FTZ) etableret. Det var den første af sin slags i Kinas nordvestlige grænseregioner og landets yngste. Via den vil Xinjiang fokusere på at opbygge et samlet industrisystem og konstruere et omfattende logistisk knudepunkt, der forbinder Eurasien og letter handelen.
I mellemtiden er regionen allerede aktivt i gang med at opbygge moderne industri. Baseret på sine rige ressourcer og sit industrielle fundament udvikler Xinjiang store industriklynger, herunder olie og gas, kul og kulfyret kraftproduktion, en kemisk kulindustri, grøn minedrift og strategiske nye industrier.
Sammen med det målrettede program for fattigdomsbekæmpelse har det muliggjort en hurtig forandring af dagligdagen for dem, der bor i Xinjiang.
Nettoindkomsten per indbygger for dem, der er løftet ud af fattigdom i Xinjiang, steg i 2022 med 12,1 procent til næsten 15.000 yuan (cirka 2.156 amerikanske dollars). (3)
Antallet af mennesker med en nettoindkomst per indbygger på mindre end 10.000 yuan faldt med 72,9 procent fra 950.000 ved udgangen af 2021 til 257.100 ved udgangen af 2022.
Regionen har gjort en indsats for at øge indkomsten for dem, der er sluppet ud af fattigdom, for eksempel ved at fremme beskæftigelsen. Befolkningen i Xinjiang nyder godt af denne udvikling, og regeringen siger, at den absolutte fattigdom er blevet udryddet.
Ifølge en meddelelse fra den autonome region den 14. november 2020 er alle 3,09 millioner forarmede beboere i Xinjiang blevet løftet ud af fattigdom. Derudover blev 3.666 landsbyer og 32 amter fjernet fra fattigdomslisten.
Vigtigst af alt er, at den etniske enhed er blevet bevaret, og at de forskellige minoritetsgrupper kan fortsætte deres traditioner og praktisere deres respektive religioner i fred.
* * *
Ligesom de antikommunistiske kræfter gennem historien har forsøgt at sætte lighedstegn mellem Sovjetunionen og Nazityskland, forsøger de også at fremstille Kina som et fascistisk land.
Ikke alene gør de det, men de fremstiller også sig selv som forsvarere af etniske og religiøse mindretal, selv om der i virkeligheden er nat og dag til forskel. Tænk bare på USA’s menneskerettighedskrænkelser i krigen mod terror eller Storbritanniens kolonialisme.
Kina er på ingen måde et perfekt land, men dets handlinger i Xinjiang-regionen viser en regering, der er nede på jorden og dybt forbundet med befolkningen. Den har bekæmpet de USA-støttede terrorceller fra ETIM i Kina, konfronteret de grundlæggende problemer med fattigdomsbekæmpelsesprogrammet og opretholdt den etniske enhed i regionen.
Så vi skal være på vagt over for den fortælling, som USA og NATO forsøger at udbrede om Kina, fordi Vesten stadig gør alt, hvad de kan, for at lamme Kina.
Noter:
1) Hvor ikke andet er anført, er citater og fakta i denne artikel hentet her:
https://thegrayzone.com/2021/02/18/us-media-reports-chinese-genocide-relied-on-fraudulent-far-right-researcher/
https://thegrayzone.com/2018/08/23/un-did-not-report-china-internment-camps-uighur-muslims/
https://thegrayzone.com/2021/10/17/uyghur-tribunal-us-government-china
https://thegrayzone.com/2021/10/17/uyghur-tribunal-us-government-china/
2) Et prima facie-bevis er et bevis, der er tilstrækkeligt til at etablere en sag eller en påstand som værende gyldig, indtil der fremlægges modbevis eller yderligere beviser. Det betyder, at når “prima facie”-bevis er til stede, er der en umiddelbar påvisning af, at den påståede påstand er sand eller korrekt, medmindre den anfægtes med modbevis.
3) People lifted out of poverty in Xinjiang see income increase, nyhedsbureauet Xinhua, 27. februar 2023.
Nordisk delegation i Xinjiang
I september måned sidste år var en nordisk delegation i Xinjiang.
Delegationen bestod af den norske advokat Remi Strand, tidligere medlem af det norske Storting Thore Vestby, den norske journalist Arild Vollan og leder af det svenske Transnational Foundation for Peace and Future Research Jan Øberg.
Arild Vollan ønskede at undersøge påstande i medierne om et igangværende folkemord på uighurerne i den autonome region Xinjiang i det vestlige Kina. Vollan udvalgte en uafhængig, tværfaglig og tværpolitisk delegationsgruppe bestående af personer, der har arbejdet med Kina, og som ønskede at få personlige indtryk af forholdene.
Delegationen udviklede selv projektets mandat. I Xinjiang kunne delegationsmedlemmerne tale med hvem, de ville. Dele af programmet blev gennemført uden deltagere fra lokale eller regionale myndigheder. Information blev indsamlet ved at møde mennesker og observere kulturelle udtryk både i og uden for lokale institutioner, ved at tale med repræsentanter fra forskellige kulturelle mindretal og gennem åbne kilder på internettet.
I en rapport om rejsen konkluderer delegationen blandt andet:
“Delegationen så intet, der kunne underbygge påstandene om, at der foregår et folkemord på uighurer eller andre etniske minoriteter i Xinjiang. Konsekvente observationer fra delegationen gør det sandsynligt, at de kinesiske myndigheder træffer flere foranstaltninger for at bevare og styrke de etniske mindretal i Xinjiang.
Det gælder også det etniske mindretal uighurerne. Xinjiang-provinsen er ved at blive et multikulturelt knudepunkt. Observationen gør det mere usandsynligt, at Kina udfører folkedrab.
Delegationen så ingen beviser for, at de kinesiske myndigheder dræbte medlemmer af nogen etnisk gruppe i Xinjiang eller forårsagede alvorlig legemlig eller psykisk skade på medlemmer af sådanne grupper.
Delegationen så heller ikke noget bevis for, at de kinesiske myndigheder bevidst udsætter minoritetsgrupper i Xinjiang for levevilkår, der har til formål at føre til deres fysiske tilintetgørelse helt eller delvist.
Delegationen (har) på denne rejse, og ud fra hvad den har set og hørt, heller ikke fundet noget, der tyder på, at de kinesiske myndigheder har begået folkemord på uighurer på grund af indførelsen af fødselsrestriktioner eller af andre grunde.”
Rapporten kan læses i sin helhed på:
Denne artikel har været bragt i Magasinet Arbejderen nr. 1, marts 2025.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
