Nyhedskommentar
Da billedhuggeren Astrid Noack døde den 26. december 1954, havde hun ingen livsarvinger. Hendes søskende gav afkald på arven og stiftede Astrid Noacks Legatfond. Dets formål var at uddele legater til unge danske billedkunstnere og især billedhuggere.
Fondets midler stammer fra de penge, Astrid Noack efterlod sig efter et stort salg i de sidste par år af hendes liv og ved salg af rettighederne til afstøbninger af hendes skulpturer.
Sit gennembrud fik Astrid Noack i 1937, da hun blev bedt om at lave en skulptur af Anna Ancher, der skulle opstilles foran Skagens Museum i 1939.
Fondet overtog også originale gipsmodeller, skitser, dagbøger, fotos med videre. I 1982 blev det aftalt med Holstebro Kunstmuseum, at den såkaldte Studiesamling skulle deponeres på museet, som ville få den overdraget, når rettighederne til Noacks arbejder udløb den 26. december 2024.
Det var ikke nogen tilfældighed, at det netop blev Holstebro Kunstmuseum, der fik samlingen. Fra museets oprettelse i 1965 havde man valgt at koncentrere sig om indkøb af værker fra fem malere og billedhuggeren, og en af dem var Astrid Noack.
I løbet af årene har museet anskaffet 52 værker, blandt andet hendes mest kendte værk, skulpturen “Anna Ancher”, som i dag står foran indgangen til museet. Med de 191 værker fra studiesamlingen råder museet nu over 243.
Overdragelsen markeres med den store udstilling “Menneske først”, hvor alle værker udstilles sammen med fotos og dagbøger. Samtidig er der udgivet et katalog, hvori samtlige skulpturer og tegninger gengives og med en biografi og tre artikler af billedkunstnere.
Astrid Noack var uddannet billedskærer og havde blandt andet arbejdet på udsmykningen af Viborg Domkirke og restaurering af kirker for Nationalmuseet. Hendes store ønske var imidlertid at komme til Paris, og i 1920 fik hun et legat, som gjorde det muligt for hende at rejse til byernes by.
Men hun kunne ikke leve af at være kunstner og måtte tage arbejde på værksteder og fabrikker, hvor hun blandt andet udskar stolerygge og paraplyhåndtag. Dog blev der også tid til at skabe, blandt andet træskulpturen “Siddende barn”, der betragtes som hendes første selvstændige værk.
Senere kom hun på det skandinaviske akademi, hvor hun fik gratis undervisning mod at påtage sig nogle praktiske opgaver.
Efterhånden kunne hun leve, omend beskedent, af sin kunst, men verdenskrisen gjorde en brat ende på levemulighederne i Paris, og i 1932 måtte hun meget mod sin vilje vende tilbage til Danmark.
Her fik hun i 1936 et atelier på 36 kvadratmeter i Rådmandsgade 34, hvor hun både arbejdede og boede i mange år og skabte nogle af sine hovedværker, blandt andet “Stående kvinde” der kom med i Kulturkanonen 2006.
Allerede inden hun vendte tilbage til Danmark, var hun blevet kendt som billedhugger, og i 1935 blev hun som den første kvinde medlem af Grønningen. Sit gennembrud fik Astrid Noack i 1937, da hun blev bedt om at lave en skulptur af Anna Ancher, der skulle opstilles foran Skagens Museum i 1939.
Astrid Noack levede det meste af sit liv i dyb fattigdom og oplevede også, hvordan andre gjorde det, hvilket uden tvivl var medvirkende til, at hun blev kommunist og medlem af DKP.
Billedhuggeren Gottfred Eickhoff fortæller fra Parisertiden om “hendes strålende mørkebrune øjne, der rummede megen varme, udtrykte begejstring, men også indignation, når hun hørte om uret”.
Holstebro Kunstmuseum: Menneske først – Astrid Noacks Studiesamling. Slutter 4. maj 2025.
Katalog: Menneske først. 343 sider, 400 kroner.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
