Mindstelønsdirektivet skræmmer
Folketinget vedtog i december 2023, at USA skal have mulighed for frit at benytte tre danske militærbaser i Aalborg, Skrydstrup og Karup. Lige nu foregår det sidste lovgivningsarbejde i Folketinget, som kræves, for at beslutningen kan føres ud i livet.
Derfor afholder Fredsinitiativet på Amager på mandag den 13. januar fra klokken 17 et arrangement på Kofoeds Skole, Holmbladsgade 120, København S, hvor det belyses, hvad USA-baserne kommer til at betyde for Danmarks sikkerhed.
Ved mødet kommer Drude Dahlerup, professor i statskundskab og repræsentant for ”Nej til oprustning – Ja til bæredygtig sikkerhedspolitik”. Hun vil fremføre sin vurdering af, om USA-baserne vil føre til bæredygtig sikkerhed eller måske snarere øge spændingen og gøre Danmark til konfliktmål.
Derefter vil Ole Wæver, professor og centerleder ved Institut for Statskundskab på KU, tale ud fra et freds- og konfliktløsningsperspektiv. Han giver sin analyse af baseaftalens konsekvenser for den militære stabilitet og for fremtidige politiske udviklingsmuligheder i forholdet mellem USA, Rusland og EU.
Karin Utas Carlsson er fredsforsker og fredsaktivist i Sverige. Hun vil fortælle om den svenske baseaftale og om, hvordan den svenske modstandskamp mod baserne og DCA-aftalen bliver ført.
Uffe Kaels Auring, er chefredaktør for Magasinet Eftertryk. Han kommer og giver sin vurdering af, hvad det er for vestlige værdier, USA får mulighed for at forsvare fra baserne, og hvad det er for værdier, som USA og “Vesten” har videreført til den øvrige verden gennem deres krige.
Sidste taler er Enhedslistens forsvarsordfører Trine Pertou Mach. Hun vil fortælle om det, som hun ved, og det, som hun ikke ved om baseaftalen. Herunder om hvornår og hvordan de sidste beslutninger bliver gennemført i Folketinget.
USA-baserne som fordel eller ulempe for Danmark
Fredsinitiativet på Amager er en af flere fredsgrupper, som er med i det landsdækkende “Fredsinitiativet”, som arbejder mod krig og oprustning. Fredsinitiativet er initiativtager til kampagnen mod de amerikanske baser i Danmark.
Fredsinitiativet på Amager har valgt, at temaet for det kommende offentlige arrangement skal være konsekvenserne af USA-baser for dansk sikkerhedspolitik og for en mulig fredelig udvikling i forholdet mellem USA, Rusland og EU.
Aftalen om, at USA skal kunne råde over de tre danske militærbaser, har til formål at muliggøre, at USA kan opbevare og flytte amerikansk krigsmateriel, soldater, fly og droner til og fra dansk jord, når USA har en militær interesse i dette.
Det er ikke en del af aftalen, at det amerikanske militær skal være til stede og forsvare danske interesser mod eventuelle trusler, og danske myndigheder har ingen ret til at inspicere baserne, når de er taget i brug af de amerikanske myndigheder.
Fredsinitiativet på Amager har derfor med arrangementet på Kofoeds Skole på mandag valgt at spørge, om USA-baserne kommer til at fremme eller hæmme dansk sikkerhed.
Artiklen fortsætter …
Fredsinitiativet har ved andre arrangementer behandlet spørgsmålene om, hvor vidt “baseaftalen” betyder afgivelse af dansk suverænitet. Initiativet har også ved arrangementer belyst, hvad det kommer til at betyde, når Danmark ikke har jurisdiktionen, hvis amerikanske soldater begår kriminalitet under deres ophold i Danmark. Og endelig har det også fyldt meget ved arrangementer om USA-baserne, at man aldrig kan være sikker på, at USA ikke medbringer atomvåben, uanset hvor de færdes til vands, til lands og i luften.
Artiklen fortsætter …
Læs også
Ingen information om store konsekvenser ved baser
Regeringen har været meget tilbageholdende med at informere befolkningen om, hvad aftalen om de amerikanske baser i Danmark får af konsekvenser, og pressen har også været tilbageholdende med at spørge ind til sagen. Samtidigt er det ikke bagateller, som forskere, jurister og andre faggrupper har fortalt, når de på Fredsinitiativets arrangementer og til Arbejderen har berettet om de mulige konsekvenser.
Preben Wilhjelm, som er forfatter, lic. jur. og tidligere medlem af Folketinget, fortalte den 26. juli 2024 til Arbejderen, at han finder det kontroversielt, at aftalen gennemføres uden om grundlovens § 20, som kræver fem sjettedels flertal i Folketinget eller en folkeafstemning for at kunne gennemføres.
Frederik Harhoff er professor i folkeret ved Syddansk Universitet og tidligere dommer ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag. Han fortalte i juni 2022 til Arbejderen, at han forventede en folkeafstemning som forudsætning for, at aftalen om USA-baser kunne vedtages.
Han nævnte, at USA med baseaftalen får jurisdiktionen i forhold til amerikanske soldater, hvis de har begået noget kriminelt. Han vurderede, at dette aftalepunkt er en suverænitetsafgivelse, som kræver en folkeafstemning.
Regeringen mener ikke, at baseaftalen er en suverænitetsafgivelse, som den, der er omtalt i grundlovens § 20, men i stedet for kan komme ind under § 19, hvor et almindeligt folketingsflertal er nok til en lovændring. Samtidigt mener de, at vi med vores NATO-medlemskab for mange år siden har accepteret, at soldater i Danmark fra de allieredes lande bliver retsforfulgt efter deres respektive landes jurisdiktion.
Karoline Normann er jurist og formand for Rådet for Offerfonden. Hun er under alle omstændigheder bekymret ved, at jurisdiktionen for de amerikanske soldater overdrages til USA, når baserne kommer. Hun fortalte den 15. marts sidste år til Arbejderen, at danske advokater ikke kender amerikansk lov og derfor ikke kan hjælpe medborgere, som bliver udsat for lovovertrædelser, som er begået af amerikanske soldater fra de kommende USA-baser.
Artiklen fortsætter …
Læs også
Indland
Høring på Arbejdermuseet
Baseaftalen med USA bliver sat til debat mellem politikere, aktivister og eksperter
Der er ikke blevet udmeldt en dato for, hvornår Folketinget er færdig med det lovarbejde, som skal afsluttes, før USA kan tage baserne i Aalborg, Skrydstrup og Karup i brug. Det forventes, at de er det ved udgangen af februar i år. Fredsinitiativet vil under alle omstændigheder følge udviklingen og følge op med nye arrangementer, lover de.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
