Storbritannien har siden 2023 indført restriktioner på demonstrationer og på at forklare ens motiver i retssager relateret til klimaprotester. Som følge heraf blev fem folk fængslet i fire-fem år i juli 2024 for at deltage i fredelige klimaprotester. Roger Hallam er en af de såkaldte “whole truth five”, der fik en fem-års fængselsstraf.
Det er gennem forbindelser, ikke ideologi, at vi vil vinde revolutionen.
Et enkelt ord. Nærhed. Lad mig forklare det.
I en nu stort set glemt bog fra 1989 med titlen Modernity and the Holocaust undersøgte den polsk-jødiske sociolog Zygmunt Bauman de overvældende beviser for, hvorfor Holocaust fandt sted. Det krævede en flok politiske eventyrere, som tog kontrol over den tyske stat og udnyttede dens enorme organisatoriske og industrielle kapacitet.
Men det efterlader stadig spørgsmålet om, hvordan de klarede det. I et centralt afsnit med titlen Social Proximity and Moral Responsibility argumenterer Bauman for, at den afgørende faktor ikke var ideologi, men skabelsen af psykologisk og fysisk afstand mellem det jødiske folk og resten af befolkningen.
De progressive og venstrefløjen fejler gang på gang, fordi de er bundet til en sekulær religion fra oplysningstiden, som antager, at folk reagerer på ideer frem for følelser og ideologi frem for forbindelser. De tager pinligt fejl.
I 1933 opfordrede nazisterne til boykot af jødiske forretninger. Det mislykkedes, fordi alt for mange ikke-jødiske tyskere kendte deres lokale jødiske butiksejere personligt og følte et moralsk ansvar for ikke at skade dem.
Nazisterne tog ved lære af dette og reducerede i løbet af det næste årti gradvist nærheden mellem jøder og andre tyskere. Jøder blev tvunget til at bære identifikationsmærker, derefter flyttet til lejre, og til sidst, da de blev myrdet, var adskillelsen blevet så stor, at de fleste mennesker ikke følte noget moralsk ansvar for at gribe ind.
For at forhindre fascisme må vi gøre det modsatte. En pro-social bevægelse af politiske eventyrere skal overtage kontrollen med staten og gradvist øge nærheden. Nærhed – ikke “økonomisk vækst” – er den vigtigste faktor for en blomstrende civilisation.
Det er det, folk virkelig længes efter: At komme i kontakt med hinanden, at sætte sig ned i små grupper og tale sammen. Vi bekymrer os kun om “politik” og “egeninteresse” i det omfang, de fremmer denne forbindelse. Kærlighed – gensidig omsorg og anerkendelse – er menneskehedens grundlæggende behov. Denne sandhed går på tværs af samfundsvidenskaberne og genfindes i visdomstraditionerne.
Lad mig give et par eksempler. I min prisbelønnede forskning ved King’s College London viste jeg, at hvis folk sidder i små cirkler og diskuterer et socialt spørgsmål (med kiks på bordet!) under det meste af et offentligt møde, går 80 procent derfra og føler sig styrket.
I modsætning hertil føler kun 20 procent sig styrket efter et konventionelt møde med en række talere og ingen diskussion i små grupper. Forskning viser, at de fleste mennesker i første omgang ikke deltager i kampagnemøder af politiske grunde, men fordi en ven har inviteret dem, eller fordi de søger menneskelig kontakt.
En Harvard-undersøgelse om forhandling viste, at den største enkeltstående prædiktor for succes er, om den anden part personligt kan lide dig. Den tidlige kristne kirke, som er en af de mest succesfulde bevægelser i historien, omvendte ikke folk gennem doktrinær overtalelse, men ved at fremme venskaber. Beviserne er overvældende.
“Det er helt fantastisk”, sagde en fagforeningsleder til mig efter at have omstruktureret sine arrangementer omkring diskussioner i små grupper.
De progressive og venstrefløjen fejler gang på gang, fordi de er bundet til en sekulær religion fra oplysningstiden, som antager, at folk reagerer på ideer frem for følelser og ideologi frem for forbindelser. De tager pinligt fejl.
Fascistiske mænd opgiver for eksempel ofte deres synspunkter efter at have dannet personlige relationer – som for eksempel at få en kæreste. Der er utallige historier om personer, der går ind i højreekstreme miljøer, lytter, opbygger personlige forbindelser og efterfølgende hjælper andre med at forlade disse miljøer.
Under de seneste engelske optøjer stod en gruppe muslimer over for en vred menneskemængde uden for deres moské og tilbød mad og lyttede til folks bekymringer. Der opstod samtaler, spændingerne mindskedes, og en konstruktiv dialog begyndte.
Jeg har holdt over 200 offentlige foredrag om klimakrisen, ofte med højreorienterede konspirationsteoretikere, der dukker op for at forstyrre. Jeg diskuterer aldrig med dem, men lader dem dele deres synspunkter og inviterer dem til at diskutere bagefter.
Jeg tager dem til side i en lille gruppe, opsummerer deres spørgsmål, mens de taler, og de fortsætter med at tale. Det gør underværker. En af de største højreorienterede konspirationsteoretikere i Storbritannien gav mig endda hånden bagefter. Nærhed kan opbygge en forbindelse på få minutter.
Det virker selvfølgelig ikke hver gang, og ideer har deres berettigelse. Men som Carl Rogers, en af de mest indflydelsesrige psykologer i sidste århundrede, opdagede, er det at lytte med “ubetinget positiv respekt” den mest effektive måde at fremme personlig helbredelse og vækst på.
Rogers satte gang i en rådgivningsrevolution, der forandrede terapien. Vi har brug for en lignende revolution for at forandre politik. Forandring kommer ikke gennem konventionel politik, men ved at omgå den. Vi skal skabe nærhed direkte – ved at banke på døren og ved lokale forsamlinger, der er organiseret omkring lytning i små grupper.
Dette er den næste politiske revolution. Jeg er overbevist om, at nye bevægelsespartier kan stige fra nul til at vinde lokale og nationale valg på seks måneder med disse metoder. Vi har allerede set lignende succeser med nye partier i de seneste år. Men det skal perfektioneres.
Et nationalt projekt ville kræve omkring én million pund for at komme i gang. Alle med penge derude ville få et langt bedre afkast ved at investere i denne metode til at imødegå truslen fra den yderste højrefløj i stedet for at spilde penge på konventionelle politiske strategier.
Hvis du vil være med i den sociale bevægelse, der vil skabe denne revolution, kan du tilmelde dig på timetoassemble.org.
Jeg laver denne indsamling for at hjælpe med at holde dette vigtige arbejde i gang, mens jeg sidder i fængsel. Jeg vil ikke tage nogen af jeres penge til mig selv. De teams, jeg arbejder sammen med, vil bruge dem til at drive platformene for at fremme denne globale strategi og hjælpe med at oprette og støtte nationale initiativer.
Jeg er overbevist om, at vi kan frigøre millioner i finansiering, når folk med penge indser, at vi har brug for en demokratisk revolution nedefra og op, og ønsker at hjælpe folk, der har erfaring med at skabe massemobiliseringer.
Det er ikke tid til at lade, som om disse penge bare er til endnu en kampagne. De dage er forbi. Tænk over, hvad du kan give, og fordobl det så igen. Husk, at det ikke er meget værd om et årti, vel? Giv hver måned og hjælp med at opbygge denne bevægelse.
Jeg skal måske sidde i fængsel et stykke tid, men jeg er fast besluttet på at tilbringe tiden i min celle og støtte bevægelserne på alle de måder, jeg kan. Det her er mit liv. Tusind tak for jeres støtte!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.