Kære fru Reinseth!
“Der er tale om en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, og magtanvendelsen skal være så skånsom som mulig. Mine kolleger og jeg har alle været på kursus i skånsom magtanvendelse, så vi er så godt klædt på som muligt”, skriver du i debatindlægget “Jeg magter det ikke, eller hvad?“
Kan man graduere magtanvendelse?
Det er et spørgsmål, som jeg søger svar på, som fru Reinseth måske kan hjælpe mig med?
Er det ikke lige invasivt og nedværdigende, ydmygende, dehumaniserende med mere uanset graden af magtanvendelsens karakter for det enkelte menneske, som udsættes for denne?
Selve magtanvendelsen sætter ikke stop for fremtidige magtanvendelser.
I min optik vil psykiatrien konsekvent ikke se indad og forstå, hvorfor det i det hele taget er nødvendigt med magtanvendelse.
Det svarer til konsekvent at hæve straffe i retssystemet uden at bruge viden på området, der kan dokumentere, hvorfor kriminalitet udvikler sig i det hele taget.
Selvfølgelig er visse mennesker afstumpede og/eller depraverede og vil udføre kriminalitet i enhver given samfundsmæssig konstruktion for egen vindings skyld, men jeg er overbevist om, at det ikke er tilfældet for størstedelen. Stjæler fru Jensen mad, når nøden er størst, fordi hun er depraveret? Det kunne også være, fordi hun ingen penge har, og uligheden eksploderer i vores samfund. Tror I, at fru Jensen nyder at “tilrane” sig et måltid?
For at vende tilbage til psykiatrien: Hvorfor sker der vold mod personale?
Så kan jeg spørge: Er det fordi, at patienten nyder at udføre vold?
Nej, selvfølgelig ikke, men problemet er, som jeg ser det, at man ikke vil forstå problemets årsager, fordi det planter en del af ansvaret hos selve personalet, og i givet fald ville det afføde den konsekvens, at ændringer ville være nødvendige, og vi ved jo alle, at ændringer i et rigidt og tungt system som det psykiatriske er besværlige. Så er det meget mere belejligt at give patienten al skylden for en udført handling, der kan udmønte sig i tvang.
Og selve magtanvendelsen sætter ikke stop for fremtidige magtanvendelser; de har, så at sige, ingen præventiv effekt.
Det eneste, der vil hjælpe, er at sætte den lidende i centrum, prøve at forstå menneskets problemer i den rette kontekst og tale med personen i “øjenhøjde” og behandle med respekt, så vil problemer med vold og andre begivenheder, der kan udløse magtanvendelse, forsvinde gradvist af sig selv.
Men det vil kræve en ændring af mentaliteten i et defekt system, nemlig psykiatrien.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.