Velfærdens Topmøde 2024
Moldovas liberale præsident Maia Sandu fik ikke den valgsucces, hun satsede på ved sidste søndags to afstemninger. Præsidentvalget og EU-folkeafstemningen i dette sydøsteuropæiske land med knap 3 millioner indbyggere gav uventede resultater.
Derfor skal vælgerne nu på søndag atter til stemmeurnerne.
Folkeafstemningen
Folkeafstemningen i det lille land, som grænser op til Rumænien og Ukraine, handlede ikke om et ja eller nej til EU-medlemskab, men om hvorvidt landets orientering mod EU skal indskrives i Moldovas forfatning som hensigtserklæring. Afstemningen endte i allersidste øjeblik med et knebent ja.
Stemmeoptællingen startede med en klar overvægt til nej-siden, men endte søndag aften ret dramatisk. På et hængende hår blev det endelige resultat, at 50,5 procent stemte ja, og 49,5 procent stemte nej.
At det – trods alt – blev en sejr for den EU-begejstrede 52-årige præsident Maia Sandu fra det regerende liberale PAS-parti skyldes i høj grad moldovere, som er bosat i Vesteuropa. De fleste vælgere hjemme i Moldova gav hende derimod det røde kort.
BBC’s russisksprogede kommentar bemærkede, at afstemningen viste, at det primært er de, der allerede opholder sig i EU, der ønsker dette medlemskab, imens Sandu agtede “pinedød at slæbe befolkningen ind i dette EU”.
Regeringen havde på forhånd udtalt, at landets EU-forhandlinger om optagelse vil fortsætte uanset afstemningens udfald. At koble de to afstemninger sammen var ifølge lokale analytikere et taktisk spil.
Sandus popularitet er faldet markant de sidste par år, og hun var usikker på genvalg som præsident. Derfor satsede hun på at udnytte dét, at der i Moldova er en forholdsvis stor pro-EU-holdning, der kunne gavne hendes valgchancer. Og opinionsmålinger forudså over 60 procent ja-stemmer, ifølge det moldoviske medie newsmaker.md.
Men det knebne ja tyder på, at hun forregnede sig. Moldovas kommunistiske parti og det nye venstrefløjsparti “Borgernes kongres – Kollektiv handling” havde begge anbefalet at stemme nej.
Præsidentvalget
Det samtidige præsidentvalg blev en overraskelse. Forinden blev det antaget, at Sandu – trods alt – ville få de 50 procent af stemmerne, der var nødvendige for at undgå en anden runde. Hun fik 42 procent og skal altså ud i endnu en valgkamp.
Hendes modstander i anden valgrunde bliver landets tidligere generalanklager, kandidat fra det socialdemokratiske oppositionsparti “Socialisterne” Alexandr Stoianoglo, der fik 26 procent. På tredjepladsen med knap 14 procent kom Renato Usatii, leder af centrum-venstre-partiet “Vores Parti”.
Der deltog i alt 11 kandidater, hvoraf de resterende højrefløjspartier hver fik knap 1 procent stemmer. Valgdeltagelsen var 51 procent.
Moldovas kommunister havde kritiseret udskrivelsen både af valg og folkeafstemning og opstillede ikke selv, men anbefalede at stemme “på hvem som helst undtagen på Maia Sandu”.
Protestafstemning
Sandu, hvis liberale parti alene har et flertal i parlamentet, har ført en asocial politik med skarpt blik på EU-medlemskab. Hun satsede på endnu en periode som præsident for at fuldføre sin EU-drøm.
Men valgresultatet både ved præsidentvalget og folkeafstemningen var en folkelig protest. Den var ikke kun rettet mod Sandu som præsident, der ikke har levet op til løfterne om en reform af retsvæsenet og om “en resolut indsats” mod den omfattende korruption, men også mod hendes regerings økonomiske politik i løbet af de sidste fire år.
Hendes periode som præsident faldt sammen med coronapandemien, som medførte alvorlige menneskelige og økonomiske tab. Derefter fulgte krigen i nabolandet Ukraine, hvorfra der legalt og illegalt er kommet tusinder af flygtninge ind i Moldova.
I befolkningen, især uden for hovedstaden Chișinău, er der udbredt utilfredshed med, hvordan regeringen tacklede disse udfordringer. Utilfredsheden med Sandu-styrets sociale og økonomiske politik er så omfattende, at hun – selv i det nordvestlige landbrugsdistrikt Falesti, hvor hun er født, og som hidtil har været hendes politiske højborg – led nederlag. Her indtog hun kun tredjepladsen (23 procent af stemmerne) og tabte både til Renato Usatii (35 procent) og Stoianoglo (27 procent).
Gagausien og Transnistrien
To områder, hvor modstanden mod EU og mod Maia Sandu især er stærk, er Gagausien og Trasnistrien – der begge på forskellig vis er knyttet til Moldova.
Ved opløsningen af Sovjetunionen i 1991 ønskede Gagausien at bryde ud af det Moldova, hvor en højrebølge krævede politisk tilnærmelse til Rumænien. Denne bølge førte senere til, at de borgerlige partier har fået omskrevet republikkens historie og lærebøger, indført rumænsk dobbeltstatsborgerskab og endelig, at Maia Sandu har erstattet moldovisk med rumænsk som det officielle sprog. Gagausien, der dengang ønskede uafhængighed, måtte nøjes med regional autonomi.
Transnistrien løsrev sig efter en borgerkrig i 1990’erne fra Moldova og er nu de facto uafhængig, men ikke anerkendt af FN. I Gagausien og Transnistrien er de fleste utilfredse med, at når Moldovas borgerlige partier har haft magten, gik de efter en sammensmeltning med storbror Rumænien og nedprioriterede Moldova som selvstændig, multietnisk stat.
Det autonome Gagausien har en overvægt af tyrkiske rettroende kristne og bulgarer (gagausisk er et tyrkisk sprog), og valgets nummer 2, den tidligere generalanklager Alexandr Stoianoglo, er netop etnisk gagauser. Da Gagausien i 2014 afholdte en regional folkeafstemning, foretrak 97 procent af vælgerne tilknytning til Rusland frem for EU. Og ved det nylige valg vandt Stoianoglo (49 procent af stemmerne), mens Sandu blev nummer fem med kun 2,2 procent.
Transnistrien har en overvægt af etniske russere, moldovere og ukrainere. Moldovas myndigheder diskriminerede vælgerne i Transnistrien ved også denne gang kun at oprette få valgsteder nær grænsezonen. Det gjorde, at ikke alle, som ville stemme, kunne nå frem. Men af de afgivende stemmer gik 35 procent til Stoianoglo, og Sandu fik 25 procent. 37 procent stemte her for EU og 63 procent imod.
Begge områder oplevede som del af Sovjetunionen en stærk social, økonomisk og kulturel udvikling. Og fortællingen om det gode forhold til Moskva (i sovjettiden og nu med Rusland) lever stadig. Begge steder har der alle årene været stor politisk støtte enten til kommunister eller socialister og afstandtagen fra de EU-orienterede partier.
Indblanding og magtmisbrug
Landets ulykkelige socio-økonomiske udvikling har medført, at mange unge iværksættere og prostituerede igennem de seneste år har forladt landet. Tusinder er især rejst til Rumænien og Italien, imens mange bygningsarbejdere og håndværkere siden 1991 har taget jobs i Rusland. Og som statsborgere i Moldova har de jo stemmeret.
Moldovas myndigheder fordelte valgsteder og stemmesedler i udlandet temmelig skævt. De oprettede i alt 231 valgsteder udenlands. 60 i Italien og 26 i Tyskland. I Rusland åbnede de moldoviske myndigheder kun to valgsteder (begge i Moskva) til de over 400.000 moldovere, der antages at være i Rusland. Ved tidligere valg havde man åbnet fem steder.
Af erfaring ved man, at de moldovere, der arbejder i Vesteuropa, primært stemmer på de borgerlige pro-EU-partier, og omvendt de, der er i Rusland, støtter oppositionen. En pro-russisk moldovisk forretningsmand, bosiddende i Moskva (han er i Moldova efterlyst af politiet), lejede et par fly til de landsmænd, der arbejdede i Sibirien, så de kunne komme til at stemme. Denne episode er udtryk for det, som vores medier betegner som “russisk påvirkning”.
Forud for valget talte Maia Sandu og hendes mange massemedier meget om denne russiske indblanding. Derfor blev de i Moldova populære russiske TV-stationer blokeret. Nu tilskriver hun, ifølge BBC, det tætte valgresultat kriminelle organisationers indflydelse:
– Kriminelle grupper, der sammen med udenlandsk magt virker imod vores nationale interesser, har angrebet vores land med titusindvis af millioner af euro, løgne og propaganda og brugt de mest skammelige midler til at holde vores nation i usikkerhed, sagde hun.
Hun fik støtte fra et flertal i EU-parlamentet, der i en resolution fordømte russisk indblanding. Og på selve valgaftenen kunne Sandu på et hasteindkaldt pressemøde – allerede inden stemmerne var optalt – helt udokumenteret påstå, at der “var afsløret forsøg på at købe 300.000 stemmer”.
Lokale analytikere tvivler ikke på, at der har været tilfælde af valgsvindel, men man er usikre på disse tal og påpeger desuden, at valgsvindlen ikke kun kommer udefra. Også myndighederne er både før og nu utallige gange blevet taget med fingrene i klejnedåsen.
Moldovas kommunister beretter, at myndighederne har konfiskeret partiets løbesedler, som opfordrer til at stemme nej til EU. Venstrekræfterne kritiserer landets magthavere for magtmisbrug, korruption samt dårlig regeringsførelse og påpeger, at Vestens stærke engagement svækker det borgerlige demokrati.
Lars Løkkes “modspil”
Både NATO og EU har strategiske globalpolitiske interesser i at bruge dette “grænseland” imod Rusland. Med afsæt i det lokale NATO-kontor er Moldova, som er et neutralt land, i flere år langsomt blevet integreret i fælles militære aktiviteter.
Også strømmen af donationer og lån fra EU samt andre vestlige institutioner har klare politiske mål. I begyndelsen af oktober besøgte EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen Moldova. Hun medbragte en støttepakke på 13 milliarder kroner, som i løbet af de næste tre år skal bidrage til vækst i dette, et af Europas mest fattige og ustabile lande.
Derefter ankom vores egen Lars Løkke Rasmussen sammen med andre EU-kolleger. Ifølge DR udtalte udenrigsministeren, at det – naturligvis – “ikke var for at blande sig i selve valget. Men for at dele ud af vores erfaringer med at være medlemmer af den europæiske familie” samt “for at give både russerne og de ruslandsvenlige oligarker i landet modspil”.
Dette var altså ikke indblanding, men demokratisk engagement.
Før anden valgrunde: Sandu og en “trojansk hest”
I denne uge tørnede de to præsidentkandidater sammen i en tv-duel. Det tillod vælgerne at stifte nærmere bekendtskab med Alexandr Stoianoglo.
Han er mest kendt for som tidligere generalanklager at have forsøgt at få optrævlet en kæmpe bankskandale, hvor der i 2014 var blevet stjålet en milliard dollars fra tre banker i Moldova. Den skandale skete under en tidligere borgerlig regering, der dog ikke fik redet trådene ud.
I 2019 blev Stoianoglo generalanklager. Han blev dog – da Maia Sandu blev præsident – ikke bare forhindret i at føre sagen videre, men også fyret på indstilling af Moldovas advokatråd og var i kort tid varetægtsfængslet.
Nu brugte han dog ikke tv-duellen til at rippe op i den sag. I stedet fik han Sandu til at indrømme, at hun ikke havde haft belæg for på valgaftenen for at tale om “køb af 300.000 stemmer”. Nu sagde hun, at politiet “skam havde oplysninger om 100.000 købte stemmer”.
Stoianoglo tog skarpt afstand fra, at Sandu havde betegnet ham som “Moskvas mand” og for i debatten at have anvendt nogle af de beskyldninger, der i valgkampen var rettet mod ham. Hun betegnede ham eksempelvis som “en trojansk hest”, der for fremmede penge vil narre vælgerne.
Han fik dog nøgternt slået fast, at han som præsident vil støtte Moldovas EU-ansøgning, som jo allerede er indsendt, og vil arbejde for at bevare Moldova som neutralt land samt “etablere konstruktive forhold til vores naboer, Ukraine og Rumænien”.
Alt i alt sætter Sandus valgagitation og den knebne sejr ved de to omtalte afstemninger spørgsmålstegn ved hendes chancer for genvalg. Hun formåede i første runde at samle de fleste højrefløjsstemmer, men skal nu appellere til sofavælgere. Altså til dem, der kan blive grebet af de seneste dages racistiske hetz mod Stoianoglo, hvor det – med hentydning til hans gagausiske etnicitet – provokerende lyder: “Ønsker du mon at få en tyrker som præsident?”
Om Sandu i anden runde kan regne med støtte fra Renato Usatiis vælgere er uklart. Han har nu udtalt, at han personligt stemmer blankt. Moldovas kommunistiske parti anbefaler at stemme på Stoianoglo.
Og nok så vigtigt. Resultatet af de to afstemninger viser, at Sandu på hjemmebane er politisk svækket. Det skaber uro forud for næste års parlamentsvalg. Moldova er jo ikke en præsidentstyret, men en parlamentarisk republik. Hidtil har Sandu kunnet få sin politik igennem, fordi hendes parti har parlamentarisk flertal, men i tilfælde af et nederlag ved parlamentsvalget vil udsigten for hendes EU-drøm blive uklar. Men frem til næste års valg vil situationen i Moldova være mudret.
Efter de to omtalte afstemninger sagde den ukrainske journalist Marianna Prisjazhnyuk, der arbejder i Moldova, i et interview til den moldoviske tv-station Ava, at Moldova tydeligvis er “en splittet nation og ligner dermed situationen i Ukraine”.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
