Analyse
Det er lørdag eftermiddag den 26. oktober. På Arbejdermuseet i Rømersgade i København er mange gæster i gang med at se museets forskellige udstillinger eller få en kop kaffe og kiksekage i cafeen.
I de forskellige mødelokaler er der fyldt op med deltagerne i årets Arbejderhistoriefestival, som har både aktuel politik og historiske erfaringer på programmet.
Pludselig kommer der musik til debatterne og museumsbesøget. Nede fra gården trænger flot hornmusik gennen vinduerne ind i museets lokaler. Den ene gamle kendte arbejdersang efter den anden gjalder mellem husmurene.
Det er det legendariske hornorkester Røde Horn, der er i fuld gang med at varme op til dagens fejring af Byggefagenes Samvirkes 100-års jubilæum.
Efter et fyldigt repertoire af arbejdersange går receptionen i gang klokken 15.30 i Arbejdermuseets smukke festsal med masser af gamle røde faner, trærelieffer af en lang række forskellige fag og et helt fantastisk flot udsmykket loft.
Den bygning, som rummer Arbejdermuseet, er fra 1879, hvor den blev bygget som Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning. Det er den ældste arbejderforsamlingsbygning i Europa.
I festsalen har der siden 1879 været afholdt politiske møder, generalforsamlinger, juletræsfester for arbejdere og mange andre aktiviteter for aktive i fagbevægelsen. Det må siges at være et passende sted at fejre 100 års fælles kamp og sammenhold for de københavnske bygningsarbejdere.
Festsalen bliver hurtigt fyldt godt op. Flere hundrede bygningsarbejdere og venner har fundet vej til jubilæumsreceptionen.
Bandet Røde Ører står for musikken. De lægger ud med at spille og synge, “Når jeg ser et rødt flag smælde”. Det kan høres, at den kender stort set alle i salen. Der bliver sunget med ved alle bordene.
Den første tale bliver leveret af Henrik Juul Rasmussen, formand for Byggefagenes Samvirke.
– Det er med stor ære og stolthed, at jeg står her i dag for at fejre Byggefagenes Samvirkes 100-års jubilæum. Et helt århundrede med kamp, sammenhold og solidaritet. I 100 år har Byggefagenes Samvirke stået som en solid søjle i vores arbejdsliv, som en stærk stemme, bygningsarbejdere i hele landet har lyttet til, siger Henrik Juul Rasmussen.
– Som med alt fagligt arbejde står vi stærkere, når vi står sammen. Og netop her ligger Byggefagenes Samvirkes fundament. Vores styrke kommer af det tværfaglige fællesskab. Asbest, social dumping, indkvartering af arbejdskraft, børnearbejde eller andre samfundsproblemer kræver en stemme, der råber højere, end vi kan som enkelte fagforeninger. Netop derfor er Byggefagenes Samvirke så vigtigt. Vi er et aktivistisk fællesskab, hvor der er kort fra ord til handling, og vi sigter altid efter stjernerne, tilføjer han.
Byggefagenes Samvirke består af 15 forskellige fagforeninger, der samlet set har omkring 17.000 medlemmer.
Vi er et aktivistisk fællesskab, hvor der er kort fra ord til handling, og vi sigter altid efter stjernerne.
Henrik Juul Rasmussen, formand Byggefagenes Samvirke
Det er en forening af københavnske fagforeninger, men Samvirket ser ud over hovedstadsområdet og deltager i landsdækkende aktiviteter, samtidig med at de arbejder tæt sammen med bygningsarbejdere i de andre nordiske lande. Byggefagenes Samvirke er også en del af Trade Unions Network, der binder europæiske fagligt aktive sammen.
– Arbejdsmarkedspolitik stopper ikke ved hverken kommune- eller landegrænser, understreger Henrik Juul Rasmussen i sin tale.
Han får også fortalt, at vedtægterne for Byggefagenes Samvirke slår fast, at de skal “arbejde for indførelse af et socialistisk og solidarisk samfund”.
– Vi skal se frem mod et samfund, hvor det er befolkningen og ikke snævre profithensyn, der bestemmer udviklingen. Et samfund hvor enkeltpersoner med nedarvede privilegier ikke kan købe sig til større indflydelse end den almindelige lønmodtager. En fremtid hvor ødelæggelse af naturen, miljøet og klimaet ikke er en mulighed. Et samfund hvor institutioner, skoler og uddannelser prioriteres, så den næste generation kan vokse op uden frygt for arbejdsløshed og fattigdom, og hvor alderdommen er en værdig afslutning på et stolt arbejdsliv, slutter formanden sin tale, der bliver modtaget med store klapsalver.
Næste taler er Mikkel Andersen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Hovedstaden. Han retter en tak til Byggefagenes Samvirke for altid at bakke op om andre faggruppers kampe.
– I er gået forrest i mange kampe og har vist, hvor langt man kan komme med et stærkt fællesskab, understreger FH-formanden.
Efter de to taler indtager De Røde Ører igen scenen med en blanding af nye sange og gamle arbejdersange som for eksempel en ny solidaritetssang med Palæstina og Jesper Jensens “Sangen om sammenhold”.
Her kommer alle i salen op at stå og synger med på omkvædet: “Så rejs dig op og knyt din hånd – og mærk, hvad der er sket! Nu vokser vores sammenhold – og vor solidaritet.”
Fællesskabet bliver pludselig til noget, man kan føle helt konkret.
Den næste på talerstolen er Michelle Frese, formand for Malernes Fagforening Storkøbenhavn. Hun fortæller om den indsamling, Byggefagenes Samvirke har sat i gang for at støtte det ukrainske bygningsarbejderforbund i deres arbejde med blandt andet at uddanne folk til at reparere sønderbombede huse og sikre genhusning af hjemløse. Indsamlingen går direkte til den ukrainske fagbevægelse, der er ingen støtte til den ukrainske regering.
Indsamlingen kan støttes på MobilePay 191824.
Tilbage i 2020, før krigen startede, blev Byggefagenes Samvirke kontaktet af Vasyl Andreyev, der er formand for det ukrainske bygningsarbejderforbund Profbud. Dengang ville den ukrainske regering indføre antifagforeningslove, som ville forbyde overenskomster og give regeringen ret til at konfiskere fagforeningernes ejendom og penge.
Byggefagenes Samvirke fik arrangeret et møde med den ukrainske ambassade i Danmark, hvor de fik afleveret et brev til ambassadøren i protest mod planerne om de nye love.
Dengang virkede protesterne. Lovforslaget blev droppet. Desværre har regeringen nu gennemført lovene i ly af krigen.
Byggefagenes Samvirke har siden 2020 bevaret kontakten til Vasyl, der også bringer en hilsen til jubilæumsreceptionen via video. Han understreger, hvor glade de ukrainske bygningsarbejdere er for samarbejdet med deres danske kollegaer.
Der er flere internationale hilsener til Byggefagenes Samvirke i anledning af jubilæet.
Jonas Sjöberg fra den svenske bygningsarbejderfagforening Byggnads i Skåne er med på receptionen og understreger i sin hilsen betydningen af samarbejde på tværs af grænserne for at bekæmpe de kriminelle netværk, der står bag social dumping og udnyttelse af arbejdskraften.
Petter Vellesen fra Bygningsarbejdernes Fagforening i Oslo henviser i sin hilsen til det gode samarbejde med Byggefagenes Samvirke og fortæller, at den norske fagforening støtter indsamlingen til Ukraine med 10.000 kroner.
Også Per Olsen, der er tidligere formand for Byggefagenes Samvirke, er blandt talerne. Han fortæller, hvordan kampen mod social dumping efter EU’s østudvidelse i 2004 kom til at præge hans tid som formand.
– Året inden østudvidelsen var vi på en studietur til Berlin. Her var gang i byggekranerne efter sammenlægningen af Øst- og Vesttyskland. Vi mødtes med de tyske byggefagforeninger. Det så ikke godt ud. På ti år var antallet af organiserede bygningsarbejdere faldet fra 83.000 til 13.000, og på byggepladserne gik uorganiserede rumænere, polakker, tyrkere og andre til fem euro i timen. Den læring tog vi med hjem, fortæller Per Olsen.
– Vi var klar over, at man ikke kan organisere folk fra et fagforeningskontor. Det handler om at komme ud og snakke med folk på byggepladserne og køre sager, hver gang der er problemer. Gennem godt gedigent fagforeningsarbejde er vi lykkedes med at organisere en del af de udenlandske bygningsarbejdere, og det arbejde fortsætter vi med, erklærede han til stort bifald fra salen.
Det er dagens sidste tale, men festen fortsætter længe endnu med dejlig musik fra De Røde Ører, fadøl i hanerne og livlig snak ved bordene.
Bygningsarbejderne er klar til endnu 100 års kamp for ordnede forhold.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
