Våbeneksport og EU's associeringsaftale
Danmark er klar til at tage første skridt hen mod en krig med Kina – handelsmæssigt og i sidste ende militært. Det lyder vanvittigt, men det er konsekvensen af det, statsministeren siger og gør i disse uger.
Det første skridt hen mod at involvere sig i stormagternes konflikt på den anden side af Jorden sker ved at udstationere en dansk stabsofficer på en amerikansk base i Stillehavet. Det kan have katastrofale følger for danskernes sikkerhed og for verdensfreden.
Langt det meste af Folketinget er faktisk blevet Kina-høge med ét slag.
– Kina er jo en bølle derude […] Det skal vi ikke acceptere. Så det er klogt, vi i samarbejde med amerikanerne holder øje med det, siger SF’s forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen om den nye danske forsvarslinje i Stillehavet.
Med de kommende amerikanske baser i Danmark er regeringen godt i gang med at gøre Danmark til militært mål i en kommende storkrig – uden at spørge befolkningen om lov.
Her er det vigtigt at huske på, at det ikke er Kina, der har angrebet og bombet adskillige lande uden om Folkeretten de seneste årtier, dræbt tusinder af civile og drevet endnu flere på flugt. Det var ikke Kina, der løj for FN’s Sikkerhedsråd for at få grønt lys til at angribe Irak. Det var ikke Kina, der med en krig omdannede Libyen til et land i kaos. Det var USA med ukritisk støtte fra lillebror i Danmark.
Ser man på fakta, er der ingen tvivl om, hvem bøllen i skolegården er. Men danske politikere følger lydigt de signaler, de får fra USA og de førende medier. Et stort flertal i Folketinget bakker tilsyneladende op om, at Danmark skal indtage sin retmæssige position som verdensomspændende flådeaktør og krigsmagt med Jens’er i Honolulu og andre steder, hvor USA måtte finde det formålstjenstligt.
Det er ikke forsvar, det er starten på et angreb.
Kort før den idé blev lanceret, havde statsministeren kaldt på toldsanktioner mod Kina på FN’s Generalforsamling. USA’s viceudenrigsminister Kurt Campbell havde nemlig efterlyst, at europæerne tog bladet fra munden over for Beijing. Den slags opfordringer lytter den danske statsminister til som den første. Det ligger åbent i stillingsbetegnelsen, at man ukritisk gør, hvad amerikanerne beder om.
Men hvorfor denne hidsige udvikling over for Kina?
Fordi Kina er ved at overhale USA som verdens førende økonomiske magt – og muligvis også politiske.
Det vil USA og den amerikanske kapital ikke finde sig i. Derfor har man i mere end to årtier haft Kina som proklameret hovedfjende.
Derfor har USA omkranset Kina og Rusland med militærbaser i Centralasien, Sydasien og Stillehavet.
Problemet for USA er, at der kun er ét punkt, hvor man ved, at man er stærkere end Kina: Militært. Det betyder, at der er en reel risiko for, at det er kanoner, USA vil bruge, når man skal forsøge at banke rivalen i øst på plads. Som stormagt på vej ned står USA i en desperat situation og er klar til at bruge desperate midler.
Det er derfor, man ser det store fokus på Taiwan, der ligger tusinder af kilometer fra både Danmark og USA og officielt betragtes som et internt kinesisk anliggende. Det absurde er, at den konflikt kan bruges til at udløse en tredje verdenskrig, hvis ikke vi passer på.
Alligevel ser vi den danske regering gå forrest i USA’s eskalering og fjendtlighed over for Kina. Den er ikke bleg for at lade den almindelige dansker og europæer betale regningen for toldsatser og handelskrig med Kina for at please Washington.
Med de kommende amerikanske baser i Danmark er regeringen godt i gang med at gøre Danmark til militært mål i en kommende storkrig – uden at spørge befolkningen om lov.
USA’s magthavere ønsker en konfrontation med Kina, før den nye stormagt i øst render med for meget af verdenshandlen.
Den konfrontation vil være ødelæggende for alle. Og det er ikke noget, den almindelige dansker, kineser eller amerikaner har nogen interesse i.
Danmark bør bruge sine kræfter til at arbejde for fred, dialog og afrustning – ikke som værktøj for USA i stormagternes rivalisering.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
