Som led i næste års finanslov vil regeringen spare, hvad der svarer til 1000 fuldtidsansatte i staten. Omsat i kroner svarer det til en nedskæring på en halv milliard.
Der kommer til at ske fyringer, men antallet er endnu ukendt. Nogle steder vil det blive klaret ved at nedlægge ledige stillinger eller overflytte ansatte til andre opgaver.
Nedskæringerne rammer meget forskelligt på de forskellige ministerier, viser en opgørelse fra regeringen. Mens Statsministeriet og Økonomiministeriet kun skal spare henholdsvis fire og to årsværk, bliver andre ministerier langt hårdere ramt.
De største nedskæringer er i Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Fødevareministeriet, Skatteministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet.
Den store besparelse kommer til at ramme mange forskellige områder.
For eksempel står Danske Ældreråd, Center for Rusmiddelforskning og Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats til at miste deres statslige tilskud. Der skal også spares på en masse statslige tilsyn blandt andet Arbejdstilsynet, fødevarekontrol samt tilsyn med daginstitutioner og grundskoler.
Regeringen vil også nedlægge De Regionale Arbejdsmarkedsråd, Arbejdsmiljørådet samt Beskæftigelsesrådet og erstatte dem med et nyt samlet råd.
Fra mange sider er der kraftig kritik af de forskellige sparekrav. Det gælder for eksempel i forhold til nedskæringerne på Social-, Bolig- og Ældreministeriets område. Her skal spares, hvad der svarer til 100 årsværk.
De penge vil regeringen blandt andet finde ved af afskaffe den årlige ældreredegørelse og fjerne hele driftstilskuddet til Danske Ældreråd.
Landets ældreråd, Ældre Sagen, Faglige Seniorer, Danske Seniorer, Alzheimerforeningen og andre protesterer kraftigt mod forslaget. De konstaterer, at det vil trække tæppet væk under talerøret for landets 98 folkevalgte ældreråd.
Det vil være fuldstændig galimatias at begynde at spare på arbejdsmiljøindsatsen. Det er ingen af os tjent med.
Lene Krabbe Dahl, forbundssekretær i 3F
“Som medlemmer af ældre- og seniorråd er vi folkevalgte borgere, der arbejder frivilligt og tager ansvar for at sikre, at ældres stemmer høres og respekteres i de kommunale beslutningsprocesser. Vi beskæftiger os ofte med kompliceret stof, som kræver både uddannelse og vejledning. Det er derfor helt nødvendigt, at vi har en organisation, der kan kompetenceudvikle og støtte os i arbejdet. En opgave, som Danske Ældreråd løfter i dag”, skriver 97 ældreråd i et åbent brev til ældreminister Mette Kierkgaard.
“Du ved bedre end nogen, at vi står over for implementeringen af en stor ældrereform, hvor nøgleordene er bedre inddragelse af civilsamfund og lokale fællesskaber. Set med vores øjne er der brug for stærke ældre- og seniorråd, som kan bidrage til, at visionerne i ældreformen tages ned lokalt. Vi vil meget gerne være en del af den proces, men vi skal klædes på til opgaven. Vi har brug for en landsorganisation, der kan oversætte lovgivningen og rådgive os i at omsætte den til virkelighed lokalt. Det sker ikke af sig selv”, fastslår de.
Et andet nedskæringsforslag på Mette Kierkgaards område er at droppe tilskuddet til Center for Rusmiddelforskning og dermed spare 16 millioner kroner om året.
Center for Rusmiddelforskning protesterer og argumenterer med, at deres indsats “er essentiel i forebyggelse af misbrug og behandling af rusmiddelproblemer blandt unge, familier og de mest udsatte mennesker i samfundet”.
Hvis tilskuddet fjernes, er centret truet af lukning.
Fødevareministeriet skal spare, hvad der svarer til 120 årsværk. Her vil regeringen blandt andet fjerne de to opfølgende kontroller hos restauranter og butikker, der ikke har tilstrækkeligt styr på deres fødevarer. Det har længe været et ønske hos Dansk Erhverv.
Også på andre områder skærer ministeriet ned på kontrollen. Det gælder blandt andet kontrollen med Salmonella Dublin, en variant af Salmonella der kan overføres fra kvæg til mennesker. Den kontrol bliver helt afskaffet.
Regeringen vil også spare på indsatsen for at begrænse madspild.
Beskæftigelsesministeriet skal spare, hvad der svarer til 31 årsværk i forbindelse med nedskæringen på en halv milliard kroner. De fremlagte forslag har mødt massiv kritik fra blandt andet fagbevægelsen.
Der er planer om at spare 7,1 millioner kroner på Arbejdstilsynet i 2025 stigende til 18,7 millioner årligt fremover.
Forbundssekretær i 3F Lene Krabbe Dahl kritiserer forslaget og understreger, at arbejdsulykker hvert år koster samfundet over 28 milliarder kroner.
– Derfor vil det også være fuldstændig galimatias at begynde at spare på arbejdsmiljøindsatsen. Det er ingen af os tjent med. Det vil også være fuldkommen tonedøvt, når politikerne på Christiansborg i øvrigt gerne vil have danskerne til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Vi har ikke brug for færre midler til Arbejdstilsynet, men flere, siger Lene Krabbe Dahl til Fagbladet 3F.
Blandt andre planer på beskæftigelsesområdet er at nedlægge Arbejdsmiljørådet, Beskæftigelsesrådet samt de otte regionale arbejdsmarkedsråd. I stedet planlægger regeringen at etablere et nyt, fælles råd for beskæftigelse og arbejdsmiljø.
“Vi mener, at der er en væsentlig risiko ved at sammenlægge to så store politikområder. I konkurrencen om ressourcer og opmærksomhed frygter vi, at arbejdsmiljøet vil blive en andenprioritet, fordi beskæftigelsespolitikken har en naturlig stor, politisk bevågenhed. Det kan meget vel betyde, at arbejdsmiljøpolitikken bliver skubbet i baggrunden”, skriver Flemming H. Grønsund, næstformand i FH, i en kommentar til udspillet.
Der er også forslag om at droppe tilskuddet til Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (Cabi). Centret arbejder med at hjælpe udsatte mennesker ind på arbejdsmarkedet.
Det vil begrænse muligheden for, at mennesker med handicap og sociale udfordringer kommer ind og bidrager på arbejdspladserne, i en situation, hvor der mangler arbejdskraft herfra og langt ind i fremtiden, konstaterer Cabis direktør, Mette Rønnau.
Cabi påpeger, at de har medvirket til, at mindst 8800 udsatte arbejdsløse er blevet en del af arbejdsmarkedet inden for de sidste tre år. Det viser den seneste eksterne evaluering.
– Det er resultatet af, at vi står ude ved ledere og direktører og finder konkrete muligheder for, at de kan rumme psykisk sårbare unge og andre udsatte ledige. Det kan vi ikke uden finanslovsbevillingen, siger Mette Rønnau.
Danske Patienter er yderst kritiske over for de planlagte nedskæringer på sundhedsområdet.
Her vil regeringen blandt andet afskaffe den nationale ordning for rapportering af såkaldt utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet. Det betyder, at sundhedspersonale ikke længere vil være forpligtet til at rapportere fejl og hændelser, og Dansk Patientsikkerhedsdatabase vil blive nedlagt.
Det vil være et markant tilbageskridt for patientsikkerheden, konstaterer Danske Patienter.
“Vi vil kraftigt opfordre regeringen til at genoverveje forslaget og fastholde en lærende kultur, der er så vigtig for både patienter og pårørende såvel som medarbejderne”, skriver Danske Patienter i sit høringssvar til det lovforslag, der skal gennemføre regeringens nedskæringer på Sundhedsministeriets område.
Organisationen kritiserer også forslaget om at afskaffe patienternes mulighed for at klage over afgørelser omkring befordring og godtgørelse til befordring. Det skal heller ikke længere være muligt at klage over privatpraktiserede tandlæger.
Der er mange andre spareforslag på listen. Blandt andet kan nævnes en nedjustering af Nationalt Center for Klimaforskning og begrænsning af Miljøstyrelsens opgaver.
Spareplanen på en halv milliard kroner på statens område kommer oven i en beslutning om at spare 400 millioner kroner årligt i staten fra 2024. Derudover er mange statslige områder pålagt et årligt sparekrav på to procent.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er bemærkelsesværdigt, men næppe overraskende, at det pålagte sparekrav på 2% svarer til det mål man har sat sig for vores militær/forsvarsbudget i forhold til brutto national produktet. I sidste instans er der jo nogle som må betale for regeringens aktive deltagelse i Ukraines krig mod Rusland. Det næste bliver sikkert, at vi også skal betale til Israel, så det kan fortsætte krigen mod Palæstina.
Log ind for at svareDer er allerede fyldte lommer, der skal stopfyldes yderligere, ved at forringe vores allesammens samfund.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
