Pelle Dragsteds vision er at gøre Enhedslisten regeringsdueligt for enhver pris. Skamløst, æresløst og uden integritet går han på kompromis med alle værdier der tidligere var Enhedslistens hjerteblod. I sandhed fremstår han som en Trojansk hest der indefra er ved at
ødelægge partiet. Hans holdninger er tilpasset den til enhver tid herskende vurdering om hvorledes han bedst muligt kan lande en ministerpost til sig selv, og måske partiet.
Pelle Dragsted langer hårdt ud mod medlemmer af Enhedslisten i et interview i Information den 3. oktober. Det er ikke første gang, Pelle revser medlemmer offentligt. Men denne gang er det afgørende for ham at trække en streg i sandet før åbningsdebatten i Folketinget. Han gør det med grove og helt udokumenterede beskyldninger, om at der skulle være medlemmer af Enhedslisten, som ikke tager klart afstand fra terror og vold mod civile.
Der er ingen i Enhedslisten, der har støttet drab på civile, men mange af os har insisteret på, at det er nødvendigt at foretage en skelnen mellem legitime angreb på militære mål – som klart er lovlige efter Folkeretten – og overgreb mod civile, som klart skal undersøges og fordømmes som krigsforbrydelser. Pelle har aldrig ønsket seriøst at gå ind i en diskussion om denne nødvendige skelnen. Tværtimod fastholder han med sin udtalelse i Information om, at “Det, der foregik den 7. oktober, var en massakre mod helt uskyldige, civile israelere”, den israelske propagandas ensidige udlægning af angrebet den 7. oktober.
Det burde være Pelle bekendt, at efter Folkeretten har besættelsesmagten Israel ikke ret til militært angreb på et folk, de besætter.
Det er vigtigt at forstå, at det ikke er en ligegyldig diskussion, fordi denne dæmonisering er en vigtig brik i den israelske besættelsesmagts legitimering af folkedrabet. Pelle snakker om Enhedslistens kerneværdier og dna. Det burde være Pelle bekendt, at en kerneværdi i den antiimperialistiske venstrefløjs og Folkerettens dna er, at et undertrykt folk har ret til at gøre modstand mod en besættelsesmagt. Denne ret til modstand indbefatter retten til væbnet modstand!
En anden påstand fra Pelle er, at der er tale om enkelte medlemmer i Enhedslisten, der er utilfredse med hans udlægning af partilinjen. Det er langt fra tilfældet. Der har i længere tid været udbredt modstand mod Pelles forsøg på at gøre Enhedslisten regeringsduelig gennem omskrivning af partiets politik og hans soloudmeldinger i pressen. Hans projekt har mødt modstand, blandt andet gennem vedtagelser på årsmødet, som er gået mod hans linje. Det er for eksempel ikke korrekt, som han påstår, at de 22 partimedlemmers forslag om at genoptage samarbejdet med DFLP blev stemt benhårdt ned. Der blev derimod vedtaget et forslag om, at Enhedslisten skulle sikre samarbejde med en israelsk og palæstinensisk venstrefløjsorganisation uden at sætte konkrete navne på. Det er altså ikke vedtaget, at Enhedslisten ikke i fremtiden kan genoptage samarbejdet med DFLP!
Frustrationen over Pelle og folketingsgruppens linje er blusset op efter den 7. oktober sidste år, hvor udmeldingerne i pressen var, at Israel havde ret til selvforsvar, og at partiet – fra centralt hold – ikke bakkede op om de store demonstrationer arrangeret af Stop Annekteringen. Pelle udtaler, at det for ham er helt centralt at forsvare menneskerettighederne og Folkeretten. Det burde være Pelle bekendt, at efter Folkeretten har besættelsesmagten Israel ikke ret til militært angreb på et folk, de besætter.
Bedre blev det ikke, da folketingsgruppen gik med i den nye antisemitismeaftale trods omfattende kritik fra blandt andre menneskerettighedsorganisationer og Jøder for Retfærdig Fred af aftalens definition af antisemitisme – og helt uden at konsultere partiets hovedbestyrelse og bagland.
Det er slemt nok, at Pelle med sin linje alvorligt har svækket det interne partidemokrati. Men det værre er, at han med sin linje har valgt at kaste palæstinenserne, den store bevægelse af antizionistiske jøder og medlemmer af Enhedslisten under bussen i jagten efter deltagelse i en regering med et stadigt mere højrevendt Socialdemokrati.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.