Læserbrev
Nyt sundhedsudspil peger i den rigtige retning
Regeringen foreslår fokus på mere nærhed og lighed i sundhed. Det er både vigtigt og rigtigt, men jeg har dog også en række bekymringer.
|
Det længe ventede udspil til fremtidens sundhedsstruktur, der nu er præsenteret, bliver bestemt ikke et quickfix på de mange udfordringer, vi står med i sundhedsvæsenet.
Det kommer til at tage tid, før forandringerne viser sig, og meget nyt skal implementeres. Der er dog gode takter til at få det nære sundhedsvæsen bedre i spil, så en del af sygehusindlæggelserne helt kan undgås. Det har der allerede været gode forsøg med rundt omkring, så der må gerne skrues op for tempoet med at implementere på tværs af vores lille land.
Det er efter FOA’s mening rigtig godt, at der fokuseres på at få gjort noget ved uligheden, så vi sikrer, at der reelt er lige adgang til sundhed i alle landsdele. Alene den øvelse kommer til at tage tid.
Et reelt samspil og fælles ansvar mellem kommuner og regioner er en forudsætning for at få det nære sundhedsvæsen mere i spil.
Nu skal vi fremover arbejde med fire regioner og 17 nye sundhedsråd, som også udstyres med beslutningskompetence og økonomi. Det må ikke udvikle sig til et rockwoollag eller en plads, hvor aben kan skubbes hen, når økonomien ikke rækker til alt det, vi gerne vil give borgerne. Et reelt samspil og fælles ansvar mellem kommuner og regioner er en forudsætning for at få det nære sundhedsvæsen mere i spil.
Det bliver kun en lille bitte del af den samlede økonomi, som de nye sundhedsråd får beslutningskompetence omkring, men trods alt samlet 4,3 milliarder kroner efter indfasning og med skævvridning til fordel for de geografiske områder, hvor udfordringerne er størst.
Dybest set skal vi alle steder bruge økonomien til at levere sundhed på bedst mulig vis, og jeg savner altså fortsat et overordnet prioriteringsråd.
Det er godt for kronikere, at der nu er lovet rettigheder til behandlinger, men det skal godt nok gribes klogt an. En del kronikere er i stand til at mestre egen sygdom i samspil med egen læge (hvis man her en), og den teknologiske udvikling betyder også, at man næsten kan fjerne de fleste kontrolbesøg på sygehusene.
Men rammerne til det og implementering af det foregår ikke i en landsdækkende helhedsplan, så det virker noget usikkert, hvordan vejen til det kommer til at se ud.
Vi ved, at FOA’s faggrupper har kompetencerne til at indgå i løsningerne, men det kræver, at snuden skal blive i sporet, så vi uddanner nok, ellers får vi alvorlige huller i opgaveløsningen. Fremtiden kræver også, at der bliver sat fuld smæk på efteruddannelse, så vi kan mestre den nye teknologi.
Det er blandt andet AI, der for alvor kan fjerne de mange minutter, der hver dag bruges bag skærmen til registrering og dokumentation, så tiden kan frigøres til den tætte opgaveløsning ved borgerne.
Jeg kan godt være en lille smule bekymret over, at ansvaret for genoptræning og dele af sygeplejen flyttes væk fra kommunerne. Jeg håber, at arbejdet stadig kan ske i tæt samspil med personalet, som i det daglige er tæt på borgeren. Jeg er glad for, at helhedspleje fik et blåt stempel i udspillet. Det har vi slået på længe.
Nu handler det som altid om, at vejen til succes handler om inddragelse og medindflydelse for medarbejderne. De ved, hvor skoen trykker, og med medinddragelse bliver forandringsvejen lettere.
Det kommer til at tage tid, og der mangler mange brikker endnu for at få fuld plade. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er det i sidste ende samfundets prioriteringer, og den økonomi vi stiller til rådighed, der er afgørende for, om personalet kan levere det, som Christiansborg lover borgerne.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
.
21. september 2024 | 06:16
