Godt Nyt , Tak . Gid vi kunne gøre det samme her i landet .
“Nej til krig og oprustning! Ja til fred og international solidaritet!”
Sådan lyder hovedparolen på en demonstration, som afholdes i Berlin den 3. oktober.
2200 organisationer og enkeltpersoner er foreløbigt med til at anbefale demonstrationen, og mange flere forventes at ville melde deres tilslutning.
Der mangler penge til opgraderingen på sygehuse og pleje, pensioner og sociale ydelser, uddannelse og daginstitutioner, tog og lokal transport.
Blandt anbefalerne er den venstreorienterede fløj af det socialdemokratiske SPD, medlemmer af det konservative, kristen-demokratiske parti CSU, rigsdagsmedlemmer og lokalmedlemmer fra venstrefløjspartiet Die Linke, medlemmer af det tyske kommunistparti DKP, Sara Wagenknechts parti BSW, freds- og solidaritetsorganisationer, fagforeningsledere, kvindeorganisationer, kunstnere og forskere.
De 2200 organisationer og enkeltpersoner, som anbefaler deltagelse i demonstrationen, har også sagt ja til at tilslutte sig følgende af demonstrationens underparoler:
– Forhandlinger om øjeblikkeligt at afslutte krigen i Ukraine og Gaza!
– Ingen våbenleverancer til Ukraine, Israel og nogen steder i verden!
– Atomvåben ud af Tyskland og underskriv traktaten om forbud mod atomvåben!
– Ingen modernisering af atomvåben og ingen deltagelse i operationer med a-våben!
– Ingen stationering af amerikanske mellemdistancevåben i Tyskland!
Mellemdistancevåben i Tyskland
Den 3. oktober er valgt som dato for demonstrationen, fordi det er en fridag for arbejderne i Tyskland, som de fik til fejring af den såkaldte genforening af Vesttyskland og DDR i 1991.
Fredsbegivenheden starter som en stjernedemonstration med taler og optog fra fire destinationer. Optogene samles herefter ved Sejrssøjlen i Grosser Tiergarden, hvor blandt andre Peter Gauweiler fra CSU, Ralf Stegner fra SPD, Sahra Wagenknecht fra BSW og Gesine Lötzsch fra Die Linke vil tale.
Den planlagte demonstration hænger blandt andet sammen med, at Tyskland i juli underskrev en ny forsvarsresolution med USA, som medfører, at Tyskland i 2026 skal have opstillet et antal Tomahawk-raketter, nogle krydsermissiler af typen SM-6 og nogle hypersoniske våben. De nævnte raketter og fly kan potentielt bestykkes med a-våben.
Opstillingen af de nye raketter og fly sker i kølvandet på, at USA i 2019 opsagde INF-traktaten, som forbyder opstilling af disse våbentyper i Europa.
Den russiske præsident Vladimir Putin har advaret om, at hvis USA flytter disse missiler til Tyskland, så vil Rusland svare igen ved selv at rykke mellemdistancevåben frem til et område, hvor de kan ramme Vesten, skriver TV2.
Tilsvarende rakettyper blev forsøgt opstillet i Europa i slutningerne af 1970’erne, men tusindvis af demonstranter gik dengang på gaden i Europas byer. Demonstrationerne blev så store, at regeringslederne var nødt til at lytte til protesterne og droppe tanken om at opstille mellemdistanceraketterne.
Fare for storkrig: Velfærd forsømmes
10 tyske kendisser, heriblandt forfattere, journalister og historikere, står som indkaldere af demonstrationen. En af dem er Peter Wahl, som sidste år udgav en bog, der i år er oversat til dansk og hedder: “Krigen og Venstrefløjen“. Bogen er herhjemme blevet genstand for megen debat.
Artiklen fortsætter…
Læs også
De 10 indkaldere af demonstrationen erklærer i deres propagandamateriale for demonstrationen:
“Situationen i Europa og Mellemøsten udvikler sig faretruende hen imod en storkrig. I stedet for at arbejde for fred, leverer Vesten – inklusive den føderale regering – flere og flere våben og fremskynder eskaleringen ved at tillade, at de bruges mod russisk territorium. Atomvåben bliver gjort operationelle igen. Den tyske regering opruster som aldrig før. Vi bør alle gøres klar til krig. En “ny” værnepligt truer. Der mangler penge til opgraderingen på sygehuse og pleje, pensioner og sociale ydelser, uddannelse og daginstitutioner, tog og lokal transport. Globale udfordringer, der kun kan løses i fællesskab på verdensplan for at bevare en verden, der er værd at leve i for de generationer, der følger os, bliver ikke tacklet.”
Venstrefløjen i SPD
Venstrefløjen i det socialdemokratiske SPD har også udarbejdet propagandamateriale op til demonstrationen. Her advarer de mod den kurs, som NATO satte for dens fremtidige arbejde ved NATO-topmødet i juli. De mener, at NATO’s kurs vil medføre en “medmilitarisering af international politik, som truer med at blive en katastrofal blindgyde.”
SPD-venstrefløjen minder os om, at partiets daværende udenrigsminister, Willy Brandt, i 1968 – da hans kollegaer i Forbundsdagen bad ham om at droppe afspændingspolitikken, fordi Sovjetunionen nedkæmpede et oprør i Prag – nægtede dette. Hans begrundelse var, at forsøget på at skabe ny tillid og samarbejdsformer var så meget desto vigtigere i den nye situation.
Venstrefløjen i SPD frygter, ligesom initiativtagerne til demonstrationen den 3. oktober, en storkrig og nævner, hvad katastroferne fra de seneste verdenskrige har lært os. De fortsætter:
“Vi må lære af dette for at være i stand til fred. Vi ser med stor bekymring på militariseringen af diskursen fra dele af regeringen og oppositionspartierne. SPD-venstrefløjen siger nej til stationering af nye amerikanske mellemdistancemissiler i Tyskland, som kan udstyres med både konventionelle og atomvåben. Vejen skal beredes, ikke for krig, men for fred. Vi beklager derfor SPD’s eksekutivkomitébeslutning om NATO-resolutionerne.”
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.