Læserbrev
Finanslov 2025 – igen en fuser
Regeringen praler med, at de har sendt flere penge til kommunerne og regionerne, men der er på ingen måde tale om en genopretning efter årtiers nedskæringer.
|
Selv om statskassen bugner med penge, mangler forslaget til Finanslov for 2025 at prioritere vigtige opgaver som klimaet, velfærden og dem med mindst. Mens der væltes penge ud til skattelettelser til de rigeste, herunder arvingerne til landets største virksomheder, er der åbenbart ikke råd til de mest påtrængende opgaver.
Statskassen mangler ellers ikke midler på trods af skattelettelserne til samfundets top. I 2023 var det offentlige overskud på 87 milliarder kroner. Seneste skøn for 2024 er på 56 milliarder kroner, og skønnet for 2025 lyder på 31 milliarder. Altså godt nok faldende, men skønnene opjusteres jævnligt, og under alle omstændigheder er der rigelige midler også uden skattestigninger.
Det ses også i det efterhånden berømte råderum, hvor der i flere år frem er beregnet, hvor mange penge staten kan bruge uden at komme i økonomiske problemer. Det er dette råderum, regeringen nogle gange har fundet nye tal for, når de havde brug for det, for eksempel til at finansiere krig og oprustning. Finansministeriet, der beregner råderummet, holder de seneste skøn hemmelige, men Dansk Industri og 3F økonomer har i fællesskab lavet deres eget skøn. Det viser, at der selv efter indregning af, at der kommer flere ældre og bruges flere penge på Forsvaret frem til 2030, er et frit råderum på 22,9 milliarder kroner. (Dagbladet Børsen, 29. august 2024).
Spørgsmålet om den stigende ulighed i Danmark er en ikke-eksisterende dagsorden for regeringen.
Regeringen praler med, at de har sendt flere penge til kommunerne og regionerne, men det løft, der trods alt er til budgetterne, dækker for en meget stor del over besparelser, kommunerne tidligere er pålagt, samt det tab kommunerne har fået, fordi ejendomsskatterne er sænket. Og der er på ingen måde tale om en genopretning efter årtiers nedskæringer. Og som nævnt af Danmarks Lærerforening i Arbejderen i tirsdags mangler der for eksempel midler til folkeskolen og de svageste og specialiserede elever. Der mangler ellers cirka én milliard kroner for at opfylde den nylige aftale på det område.
Til gengæld er der råd til en ny gave til landets bedst stillede. Håndværkerfradraget genindføres, og sammen med servicefradraget afsættes i alt 400 millioner kroner. Særligt håndværkerfradraget udnyttes først og fremmest af dem, der har mest. Og nok kalder man det grønt, men intet tyder på, at de renoveringer, der nu gives tilskud til, ikke var gennemført også uden tilskud.
Modsat er der ikke en krone til pensionisterne og andre med lav indkomst, der stadig lider under følgerne af inflationskrisen. Spørgsmålet om den stigende ulighed i Danmark er en ikke-eksisterende dagsorden for regeringen.
Gamle forringelser gennemføres stadig, nye forringelser ud over det, der mangler, er der ikke så mange af. Dog gemmer der sig en del under overskriften at mindske den offentlige administration. Det, vi ved indtil nu, er, at der skæres i Arbejdstilsynet. Der skal gennemføres færre tilsyn. Det kan ikke alene betyde flere arbejdsskader. Den indsats mod nedslidning på arbejdsmarkedet, der ellers tales meget om, vil blive svækket. Der kommer store besparelser i indsatsen for at få arbejdsløse i arbejde, herunder en besparelse på de Regionale Arbejdsmarkedsråd. Der er også en forringelse af nogle ungdomsuddannelser, der får beskåret deres taxametertilskud.
Endelig skal nævnes at der er afsat for lidt finansiering på det grønne område, blandt andet til hurtigt at få udtaget landbrugsjord, der i dag udleder forurening til vores havvand.
De politiske forhandlinger starter med debat i Folketinget tirsdag den 10. september. Til forhandlingerne med Folkepartiets partier har regeringen afsat et meget beskedent beløb på 500 millioner kroner. Og hvordan disse forhandlinger vil ende, er blevet mere usikkert for regeringen. Den har igen mistet sig eget flertal, efter Moderaterne har mistet endnu et mandat.
Og så må vi håbe, at der i efteråret bliver pres på regeringen for at prioritere mere til velfærd, den grønne omstilling og en indsats mod uligheden.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
07. september 2024 | 09:26
