Rapporter fra NATO-topmødet i Washington bekræfter, at Vestens ledere er gået amok.
Nu handler det ikke længere om risikoen for en tredje verdenskrig, nu handler det om muligheden.
Ikke tale om at forsøge at undgå det, kun om hvordan man forbereder sig.
Ikke et ord om fred, kun krigsretorik og militarisme.
Den største trussel mod NATO’s ledelse ser ud til at være de statsoverhoveder, der tør tale til fjenden, som i øjeblikket er Rusland.
Sig ikke, at der ikke kan gøres noget! En tredje verdenskrig kan og skal undgås.
Allerede før topmødet udtalte Sveriges nye øverstkommanderende, Michael Claesson, at vi lever i en førkrigstid, og sagde, at det minder om tiden før Anden Verdenskrig (DN 8. juni 2024).
Erkendelsen af, hvad det betyder, bør føre til intensive bestræbelser på at forsøge at forhindre det!
Men nej, nu er det tid til at opruste militæret og forberede sig på den planlagte krig.
Efter topmødet eskalerer krigsretorikken yderligere.
Flere af Europas ledere siger ganske åbent, at en verdenskrig nok er lige om hjørnet.
“Våbenindustriens blodige internationale” er navnet på en lille publikation, som Svenska Freds udgav i 1930.
Denne internationales manipulationer førte til udbruddet af Anden Verdenskrig.
I dag kører den med fuld styrke igen!
Flere meningsmålinger viser, at befolkningen ikke ønsker krig, det er kun lederne, der gør. “Sæt dem i et bur og lad dem kæmpe“, fristes man til at råbe.
Men så skal nye, klogere ledere være klar til at tage over.
I lande, hvor der er amerikanske militærbaser, eller hvor NATO er aktiv, såsom Australien, Filippinerne, New Zealand, Sydkorea, Hawaii og Japan, samles fredsbevægelsen.
De taler om fagbevægelsens nøglerolle i at skabe forhandlinger om fred.
Strejkevåbnet er det eneste acceptable våben.
Hvis soldaterne nægter at kæmpe, er der ingen krig. Hvis piloterne nægter at flyve, havnearbejderne holder op med at læsse og losse, lastbilchaufførerne slukker for motoren, lokomotivførerne stopper togene, fabriksarbejderne holder op med at arbejde, og hele maskineriet holder op med at virke – så er der ingen krig.
I sidste ende er lederne tvunget til at forhandle, gå på kompromis og slutte fred.
Mange mennesker føler sig nedslåede og magtesløse over for verdenssituationen, men i virkeligheden er det befolkningen, der har det stærkeste og mest effektive våben – strejkevåbnet.
Våbenindustriens blodige Internationale kan besejres af Fagbevægelsens freds-internationale!
Sig ikke, at der ikke kan gøres noget!
En tredje verdenskrig kan og skal undgås.
Vi kan ikke forvente, at de forblindede krigsmagere i EU, NATO, USA eller Sverige gør noget, ej heller den socialdemokratiske partiledelse.
Men det kan fagforeningerne, fagbevægelsen – og folket!
Spred tanken! Spred ordet!
Generalstrejke for fred!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.