Læserbrev
Indlagt igen igen
Psykiatrien er i knæ, og det går ud over samfundets udsatte mennesker. De politiske initiativer er ikke nok til at rette op på mange års efterslæb.
|
I 2002 måtte hver sjette patient i psykiatrien indlægges igen efter udskrivelse. I dag gælder det hver fjerde.
Det viser en ny analyse fra Kommunernes Landsforenings magasin Momentum. Udviklingen er tragisk, men ikke overraskende. Psykiatrien har i årtier lidt under manglende politisk og mediemæssig fokus, og selvom det er blevet bedre de seneste par år, er efterslæbet kolossalt. Mennesker med psykiske lidelser venter i nogle tilfælde i årevis på behandling, personalet flygter, og det er svært at rekruttere nye medarbejdere.
Det er uværdigt for et land, der kalder sig for et velfærdssamfund. Og så er det dyrt. Ventetiden betyder, at folk får det langt værre, end hvis de havde fået hjælp hurtigt. Og i stedet for at sikre den rette behandling og indsats med det samme, betyder mangel på ressourcer, at psykiatrien kun kan gøre det halvt, så alt for mange må indlægges igen.
Resultatet af flere socialrådgivere på AUH er blandt andet færre genindlæggelser, kortere indlæggelsestid og 96 procent færre tvangsepisoder på botilbud.
Selvom der skal mange forskellige tiltag til for at løse problemerne, er det første skridt meget enkelt: Politikerne skal tilføre flere ressourcer nu.
Kort før politikerne indgik aftalen om en tiårsplan for psykiatrien fra 2022, kom tre førende psykiatere og en sundhedsøkonom med et bud på, at en genopretning af psykiatrien vil koste 4,5 milliarder kroner om året. Ifølge Finansministeriet når de næsten det mål, når man lægger tidligere bevillinger på finansloven sammen med tiårsplanen og sidste års finanslov. Men indtil da halter psykiatrien stadig efter – i år og næste år tilføres ikke engang halvdelen af det nødvendige beløb.
En mindre del af pengene kunne med fordel bruges på at ansætte socialrådgivere i psykiatrien. Mange af patienterne har både psykiske og sociale udfordringer og et meget udtalt behov for at få hjælp fra kommunen, når de bliver udskrevet. Socialrådgivere varetager en lang række opgaver – de skaber sammenhæng for patienterne i deres forløb både under og efter indlæggelse, tager ansvar for overblikket i patientens sag, så ingen detaljer går tabt, sikrer bedre vejledning til patienter og pårørende samt meget andet, der frigiver tid til det sundhedsfaglige personale. Netop derfor valgte Aarhus Universitetshospital (AUH) at øge antallet af socialrådgivere fra en enkelt i 2018 til 11 i 2022. Resultatet er blandt andet færre genindlæggelser, kortere indlæggelsestid og 96 procent færre tvangsepisoder på botilbud, fordi socialrådgiverne sikrer rettidig indlæggelse.
Der er ingen undskyldning for at lade psykisk sårbare og udsatte mennesker i stikken de næste seks år. Vi er i forvejen årtier for sent på den! Derfor vil jeg opfordre politikerne til at udvise mod og investere massivt i psykiatrien, når de til efteråret skal forhandle tiårsplanen endeligt på plads. Det er ikke kun en menneskelig pligt, men også det eneste økonomisk ansvarlige.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
22. august 2024 | 11:21
