Efter artikel om forslag til lovstramninger
I sin debatbog “Det robotiserede menneske” skrev den tidligere socialdemokratiske udenrigsminister Kjeld Olesen i 1997 blandt andet dette:
“Havde man ved bilismens fremkomst kunnet forudse, at automobilet ville komme til at dræbe så mange millioner mennesker, var det blevet forbudt fra starten. I stedet er bilen blevet en dominerende del af vores kultur, og at den herhjemme dræber 6-700 mennesker årligt og kvæster endnu flere, er noget vi har vænnet os til, og det store flertal er parat til at betale den pris, der følger med, når det gælder sygehusudgifter, invalidepension, hjælpemidler og personpleje. Og vi er parate til at betale prisen i form af menneskelige tragedier.“
I stedet burde så den kollektive transport udbygges og fintmaskes …
Selv om antallet af trafikdræbte i Danmark pr. år er kommet ned på cirka 160, siden Kjeld Olesen skrev sin bog, så er det da stadig 160 for mange, men – som Kjeld Olesen skrev – er det noget, vi har “vænnet os til”. En uhyggelig blanding af magelighed og apati synes at råde her. Og en af de seneste tragedier, der er sket, er, at to unge, der nu er mistænkt for vanvidskørsel nær Hillerød, har gjort to børn i 10-14-års-alderen forældreløse ved en ulykke, hvor den ene af de to unge for øvrigt også selv omkom.
Det eneste rigtige ville være en lovgivning, der kræver, at hvis man vil tage kørekort, og hvis man vil købe en bil, så skal man for at få tilladelse til dette kunne dokumentere et meget specielt transportbehov, som ikke kan dækkes på anden måde.
I stedet burde så den kollektive transport udbygges og fintmaskes suppleret med et avanceret net af taxi-, bud-, fragtmands-, handikap- og fleksbuskørsel samt chaufførbetjening af personer på krævende, ansvarsfulde poster.
Det ville vel i øvrigt også hjælpe på CO2-udslippet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
