Boganmeldelse
Dansk landbrug ligger i bund, når det gælder om at beskytte naturen, og i top, når det gælder udslip af CO2 og gældsætning.
Det viser en ny kortlægning, som Greenpeace har foretaget.
Det er første gang, at der findes et samlet overblik over konsekvenserne af den danske landbrugsproduktion.
Greenpeace har samlet en række tal og fakta om dansk landbrug inden for eksempelvis naturbeskyttelse, arbejdspladser, landbrugsstøtte, opdyrket land, kødproduktion og så videre og sammenligner dansk landbrugsproduktion med alle EU-landes.
Europamester i mindst og ringest natur
Danmark ligger på en sidsteplads i EU, når det gælder om at oprette de såkaldte Natura 2000-områder, som skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne og truede.
Kun 8,3 procent af Danmarks landareal er beskyttet under Natura 2000. Det gør Danmark til det land i EU med mindst beskyttet natur.
Danmark er også det land i EU, hvor flest leveområder for dyr og planter er i dårlig tilstand.
Artiklen fortsætter…
Læs også
– Sammenligningerne med andre lande står i skærende kontrast til fortællingen om dansk landbrug som grøn frontløber og verdens bedste. Vi er europamester i mindst og ringest natur. Vores landbrugsproduktion har et tårnhøjt CO2- og kvælstofaftryk. Sammenlignet med andre lande får vi få arbejdspladser ud af landbruget, og modsat andre lande støtter vi ikke de små og unge landbrugere, siger Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, natur og skov hos Greenpeace.
Danmark er det næstmest opdyrkede land i verden. I alt er landbrugsarealet i Danmark på 25.787 kvadratkilometer. Det svarer til 60 procent af Danmarks samlede landareal.
I hele verden er det kun Bangladesh, der er mere intensivt opdyrket end Danmark. Danmark er det klart mest opdyrkede land i EU foran Ungarn med 45 procent opdyrket land.
Verdensrekord i kødproduktion
De trange kår for naturen hænger tæt sammen med, at Danmark er verdens største kødproducent. Danmark producerer mere kød pr. indbygger end noget andet land i verden.
Eksempelvis blev der i 2023 produceret mere end 29 millioner svin i Danmark.
Det gør os til det mest svinetætte land i verden. I Danmark er der konstant 2,2 svin pr. indbygger, på trods af at der løbende bliver slagtet svin. De nærmeste EU-lande er Spanien og Holland, der til sammenligning har 0,7 og 0,6 svin pr. indbygger.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Dansk svineproduktion har de seneste årtier udviklet sig til en massiv industri, som er samlet på få store svinefabrikker, der til sammen producerer 33 millioner svin hvert eneste år. De største svineproducenter ejer mange hundrede hektar jord i Danmark.
I år 2000 var der 198 svinefabrikker i Danmark med en produktion på 5000 svin eller derover. I 2018 var antallet ifølge Danmarks Statistik vokset til 940.
Den enorme svineproduktion er med til at gøre Danmark til et af de lande i EU, der har den højeste udledning af drivhusgasser fra landbrugsjorde. Faktisk er den danske udledning pr. hektar mere end dobbelt så høj som gennemsnittet i EU.
Herudover er Danmark den sjette største importør af sojabønner til dyrefoder i EU. Sojabønnerne øger Danmarks klimaaftryk i udlandet. Ifølge Greenpeace lægger den danske import beslag på et areal på størrelse med Sjælland i Sydamerika, hvor der dyrkes soja.
Mest forgældede landbrug i verden
Desuden ligger dansk landbrug i top, når det gælder gæld – ikke kun i EU, men også i verden.
Dansk landbrugs gæld var i 2022 på 284 milliarder kroner. I gennemsnit svarer det til en gæld på 15 millioner kroner pr. bedrift.
Gælden udgør – ifølge Greenpeace – et væsentligt problem for landbruget, fordi den skaber et stort vækstpres for at betale renter og afvikle den store gæld. Det gør det svært for landmændene at omlægge deres produktion.
Samtidig er Danmark det land i Europa, der bruger den største andel af EU’s landbrugsstøtte på at understøtte store industrielle landbrug – og bruger mindst på at støtte udvikling i de små landområder, miljøtiltag og unge landbrugere.
Danmark er nemlig det land i EU, der bruger klart flest penge på direkte hektarstøtte. Hele 63 procent af landbrugsstøtten går til direkte hektarstøtte i Danmark. Det EU-land, der giver næstmest i hektarstøtte, er Tyskland, der bruger 39 procent af sin landbrugsstøtte til hektarstøtte.
Danmark er det land i EU med:
- Størst kødproduktion
- Højest svinetæthed
- Mest intensive landbrug
- Mest forgældede landbrugere
- Mest støtte til storlandbrug
- Mindst beskyttet natur
- Mindst støtte til landdistrikter
- Mindst støtte til omfordeling
- Mindst støtte til unge landbrugere
- Mest deregulerede marked for jord
- Næstmindst støtte til miljø og klima.
- Næst-ringest natur
- Fjerdehøjeste CO2-udledning fra arealer
- Fjerde mest kvælstofforurenende landbrug
- Fjerdestørste landbrug
- Fjerdefærrest ansatte per kvadratkilometer
- Fjerdefærrest unge landbrugere
Kilde: Greenpeace
Den omfattende hektarstøtte betyder færre penge til miljøtiltag, dyrevelfærd og udvikling af landdistrikterne.
Hektarstøtten betyder samtidig, at Danmark først og fremmest tilgodeser de største landmænd: De 1000 største jordejere (der udgør 2,3 procent af alle tilskudsmodtagere) modtog 30,4 procent af al landbrugsstøtten i Danmark i 2023.
– Det, der truer og afvikler landbruget i Danmark, er ikke miljøregulering og CO2-afgift. Dansk landbrug bliver afviklet af sin egen udvikling, som skaber færre arbejdspladser, en gigantisk gæld, og industrilandbruget presser miljø, klima, natur og dyrevelfærd. Ingen andre lande bruger deres landbrugsstøtte lige så skævt som Danmark – faktisk lever Danmark ikke engang op til EU’s bundkrav for brug af landbrugsstøtte på miljø, klima og omfordeling, siger Christian Fromberg.
Danmark er ifølge Greenpeace det mest deregulerede land med hensyn til ejerskab af jord, så spekulanter og udenlandske selskaber frit kan investere i dansk landbrugsjord.
Men samfundet får alt for få arbejdspladser ud af landbrugets produktion. Dansk landbrug har kun 2,2 beskæftigede pr. kvadratkilometer landbrugsareal. Det er under halvdelen af EU-gennemsnittet, der ligger på 5,2 beskæftigede pr. kvadratkilometer.
Samtidig bliver de danske landbrug større og større og samles på færre og færre hænder. Et gennemsnitligt dansk landbrug er på 71 hektar – over fire gange større end den gennemsnitlige bedrift i EU.
Fire procent af alle landbedrifterne sidder på 34 procent af jorden med bedrifter på 676 hektar i gennemsnit.
Mette Frederiksen: “Vi har et af verdens bedste landbrug”
Både regeringstoppen og dansk landbrug forsøger ellers at skabe en fortælling om, at Danmark har et landbrug i verdensklasse.
Lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer kørte op til forhandlingerne om en CO2-afgift en milliondyr kampagne for at fortælle, hvor godt det kører for landbruget.
Også statsminister Mette Frederiksen er stolt af dansk landbrug.
– Vi har et af verdens bedste landbrug, lød det fra hende i en partilederdebat i 2021.
Ligeledes har fødevareminister Jacob Jensen proklameret, at “vi er nogle af de bedste til at producere fødevarer i verden”.
Men de mange tal, som Greenpeace har indsamlet, taler deres tydelige sprog: Dansk landbrug ligger ikke i top – men satser derimod på en rekordstor kødproduktion, der slider hårdt på klima og natur.
– Fra politisk side har man i alt for mange år satset enøjet på et landbrug, der er vokset sig større, mere industrielt, og som nu har verdens største produktion af dyr. Derfor bliver halvdelen af vores land nu brugt til at dyrke foder, og gødningen med kvælstof løber ud og skaber fiskedød og fedtemøg ved strande og kyster. Hvis vi skal på rette kurs, er tiden ikke længere til halve løsninger. Alle kræfter må sættes ind på at lave en ambitiøs CO2-afgift og omstilling af landbruget, der kan blive en genstart til et landbrug, der passer på vores fælles natur og klima, siger Christian Fromberg fra Greenpeace.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
