Vil ikke i krig
Kommuneaftale 2022: Den dårligste hidtil under den socialdemokratiske regering
Økonomiaftalen for 2022 sikrer ikke i sig selv opretholdelse af standarden i den kommunalt leverede velfærd.
|
Den 6. juni indgik S-regeringen – efter et længere og mere konfliktfyldt forhandlingsforløb end sædvanligt – aftale med Kommunernes Landsforening (KL) om kommunernes økonomi i 2022.
Det må på den ene side anerkendes som positivt, at aftalen i sig selv løfter den kommunale velfærd med 1,4 mia. kr. i 2022 og dermed lidt mere end kommuneaftalerne under den forrige VLAK-regering. Det gjaldt eksempelvis dennes sidste aftale for 2019, der kun løftede kommunernes serviceudgifter med 1,2 mia. kr.
Den manglende dækning af udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde risikerer at medføre betydelige velfærdsbesparelser.
Det er for så vidt også positivt, at løftet i kommuneaftalen i sig selv er lidt højere end det umiddelbare demografiske træk, der kræver en stigning på 1,2 mia. kr. i 2022, hvis velfærden skal løftes svarende til den rene befolkningsudvikling.
Opfylder ikke den demografiske udvikling
MEN: På den anden side er løftet i 2022 det ringeste hidtil under S-regeringen, idet der i 2020 og 2021 blev givet henholdsvis 1,5 mia. kr. og 1,4 mia. kr. i kommuneaftalerne isoleret set. Og der er ydermere langt til, at aftalen i sig selv opfylder det fulde demografiske træk i 2022 på tre mia. kr., som kræves, hvis den kommunale velfærd skal følge velstandsudviklingen og rumme midler til opdatering af velfærden med højere kvalitet og nye tilbud.
Hertil kommer, at kommuneaftalen for 2022 i sig selv – når den samlede kommunale økonomi i 2022 inddrages – risikerer ikke engang at sikre opretholdelse af standarden i velfærden. Det skyldes stigende udgifter i kommunerne de seneste år til det såkaldte specialiserede socialområde det vil sige tilbud til udsatte børn og unge, handicappede og borgere med psykiske lidelser. Udgifter hertil i kommunerne er de seneste tre år steget med tre mia. kr. Alene i 2021 forventes en stigning på 800 mio. kr.
Det specialiserede socialområde får alt for lidt
Alligevel indeholder kommuneaftalen for 2022 kun et løft på mellem 100 og 200 millioner til det specialiserede socialområde, hvilket også i 2022 risikerer at tvinge kommunerne til at tage penge i stor målestok fra den brede velfærd til dette område. Området risikerer i sidste ende at sluge betydelige dele af løftet i kommuneaftalen for 2022. Hermed risikerer kommuneaftalen i sig selv i praksis at ende med alligevel at underskride det umiddelbare demografiske træk.
Det hører ganske vist med i billedet af den kommunale velfærd, at der ikke mindst takket være støttepartierne i finanslovsaftalerne for 2020 og 2021 er opnået betydelige velfærdsløft, ikke mindst for den kommunalt leverede velfærd. Det gælder også i 2020, hvor finanslovsaftalerne løfter bl.a. daginstitutioner og folkeskole med i alt to mia. kr.
Medregner midler fra finansloven
Regeringen har fremført dette som et udtryk for, at den kommunale velfærd prioriteres i 2022 trods den i sig selv smalle kommuneaftale. Det er på den ene side også rigtigt, at den kommunale velfærd i 2022 inkl. kommuneaftale + finanslovsløft i alt brutto løftes med +3,4 mia. kr. i 2022, hvilket tilsammen overstiger både umiddelbart og fuldt demografisk træk.
Men på den anden side skal det i den forbindelse huskes, at finanslovsmidlerne er aftalt at skulle gå til nye opgaver og især yderligere ansættelser i kommunerne af pædagoger, lærere mm. De er IKKE beregnet til at dække stigende udgifter på det specialiserede socialområder, hvorfor problemet består med, at den manglende dækning af udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde risikerer at medføre betydelige velfærdsbesparelser, hvilket kan udhule enten finanslovsbevillingerne og/eller løftet i kommuneaftalen i 2022.
EUs Budgetlov betyder nedskæringer
Hertil kommer det yderligere problem, at Budgetlovens – af kommunerne og fagbevægelsen kritiserede sanktionsregime – videreføres i kommuneaftalen for 2022. Det risikerer – som i tidligere år – at tvinge kommunerne til merbesparelser i regnskabet. I 2020 løb sådanne merbesparelser op i 2,7 mia. kr.
Gentages dette i 2022 af kommunerne i bare tilnærmelsesvis samme størrelsesorden, risikerer sådanne evt. merbesparelser – sammen med besparelser foranlediget af det specialiserede socialområde – at sluge ikke bare løftet i kommuneaftalen i sig selv, men også at gøre indhug godt ind i finanslovsløftet. Dermed er risikoen, at kommuneaftalen for 2022 ender med ikke at opfylde “Forståelsespapiret” mellem S-regeringen og støttepartierne, som netop understreger, at velfærden skal følge befolkningsudviklingen og gives et yderligere løft ud over det.
13. august 2021 | 06:00
