Rejsebrev
I disse uger forhandler regeringen økonomi for 2025 med landets kommuner og regioner.
Fra handicaporganisationer, forældrebevægelser, sociale bevægelser, fagforeninger, offentligt ansatte, lokalpolitikere og andre er der krav om flere penge til den nødlidende velfærd.
I næste uge er der hele to demonstrationer i København, som lægger pres på regeringen for at sikre flere penge fra den bugnende statskasse til sikring af den kommunale velfærd.
Onsdag den 22. maj er der demonstration på Christiansborg Slotsplads fra klokken 17-19. Her vil pladsen være fyldt med mennesker med handicap, deres pårørende og andre, der ikke længere vil acceptere de konstante nedskæringer og forringelser på handicapområdet.
“Mennesker med handicap har ret til et værdigt og aktivt liv, men med regeringens politik er vi på vej i den forkerte retning”, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.
Stor opbakning til handicap-demo
Bag demonstrationen står Monica Lylloff, talsperson for bevægelsen #enmillion stemmer samt prisvindende digter Caspar Eric.
– Som det er nu, så fratages flere og flere unge og voksne muligheden for at komme ud af døren og lever i stedet i ensomhed, mens børn med skolevægring må vente i måneder og år på den rette hjælp, siger Monica Lylloff.
Hun peger på, at regeringen skal sikre de nødvendige økonomiske rammer, så kommunerne kan investere i mennesker med handicap samt sikre forebyggelse og den rette hjælp fra starten.
– Regeringen udtaler, at mennesker med handicap skal havde den rette hjælp første gang, men handler ikke efter det, konstaterer Monica Lylloff.
– I stedet for at gøre det, så har regeringen indgået en rammeaftale hen over hovedet på handicapbevægelsen. Aftalen har som præmis at bringe udgifterne ned. Dette vil føre til flere besparelser på handicapområdet og dermed en yderligere forringelse af levevilkårene for mennesker med handicap. Den situation er mere end uholdbar, og det vil vi sende et signal om, erklærer Caspar Eric.
Regeringen udtaler, at mennesker med handicap skal havde den rette hjælp første gang, men handler ikke efter det.
Monica Lylloff, #enmillionstemmer
De to arrangører er også stærkt kritiske over for regeringens lovforslag om yderligere brug af magt og tvang på botilbud og plejehjem på trods af kritik og advarsler fra handicaporganisationer og Institut for Menneskerettigheder.
Over 2500 mennesker har på nuværende tidspunkt vist interesse på Facebook for at deltage i demonstrationen. Mere end 50 organisationer både på og uden for handicapområdet støtter demonstrationen. Det gælder blandt andre Ældre Sagen, Danske Handicaporganisationer, forældreorganisationen FOLA og Dansk Socialrådgiverforening.
Programmet byder på indslag fra blandt andre Katinka, Emma Holten, Caspar Eric samt formand for Muskelsvindfonden Simon Toftgaard Jespersen.
Fagbevægelsen står bag markering
Dagen før den 21. maj er det Fagbevægelsens Hovedorganisation Hovedstaden, der indkalder til demonstration klokken 16-18 foran Finansministeriet på Christiansborg Slotsplads 1.
Kravet fra demonstrationen er flere penge til kommunerne og en ændring af budgetloven, så den bliver mere fleksibel.
Demonstrationen er lagt den dag, fordi det forlyder, at der på det tidspunkt vil være forhandlinger mellem Kommunernes Landsforening og regeringen, forklarer Mikkel Andersen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Hovedstaden.
Der er store udfordringer, især på det specialiserede børneområde og det specialiserede socialområde. Der er brug for et større økonomisk råderum.
Mikkel Andersen, formand Fagbevægelsens Hovedorganisation Hovedstaden
– Fra mange borgmestre får vi meldinger om meget stramme budgetter. Der er store udfordringer, især på det specialiserede børneområde og det specialiserede socialområde. Der er brug for et større økonomisk råderum. Når der ikke er penge til at sikre de rigtige indsatser for de her børn, risikerer vi at tabe dem. Det er et kæmpe problem, siger Mikkel Andersen.
– Med markeringen den 21. maj vil vi sende et signal om, at fagbevægelsen gerne vil række ud til kommunerne og samarbejde om at gøre op med rammerne for kommunerne. Der er behov for at sikre ordentlige økonomiske rammer, der igen kan gøre det muligt at investere i den nære velfærd, tilføjer han.
Som et billede på hvor slemt det står til i mange kommuner, fortæller Mikkel Andersen, at han har hørt om skoler, hvor der kun er ni kroner til indkøb pr. barn i en hjemkundskabstime. Med de stigende priser kan der ikke købes mange råvarer for det beløb.
Vil have budgetlov ændret
Når det gælder budgetloven, ønsker Fagbevægelsens Hovedorganisation en ændring af loven, så det blandt andet bliver muligt at arbejde med flerårige budgetter.
I et debatindlæg på Altinget sidste år argumenterer Mikkel Andersen sammen med Thomas Lykke Pedersen, borgmester i Fredensborg Kommune, og Hans Nissen, formand for 3F Nordsjælland, for, at budgetloven udgør en af de største trusler mod vores velfærdssamfund.
“Med finanspagten i EU i 2013 vedtog Christiansborg budgetloven, og derved blev vores kommuner iført en unødig stram økonomisk spændetrøje af staten, hvori der grundlæggende ikke er rum til at investere i velfærden”, skriver de tre blandt andet.
“Ikke sjældent underforbruger kommunerne budgetmæssigt på grund af frygt for sanktionsregimet ved budgetloven. Således underforbrugte kommunerne alene i hovedstadsområdet 9,3 milliarder kroner i perioden 2011-2020”, konstaterer de.
- Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges etårige lofter over driftsudgifterne i kommuner og regioner. I juni 2022 blev budgetloven ændret, så det offentlige underskud nu må udgøre en procent af BNP. Det skete som led i finansieringen af beslutningen om øget oprustning.
- For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
- EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.
- De danske sanktionsregler betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.
- Oprindelig skulle budgetloven evalueres i 2018-2019. Det er efterfølgende blevet udskudt flere gange. Med ændringen af budgetloven i juni 2022 blev det samtidig besluttet at skubbe evaluering og eventuelt andre ændringer til 2033.
De tre peger på nødvendigheden af, at kommunerne får mulighed for at arbejde med flerårige budgetter, hvor de kan investere i særligt udfordrede områder som for eksempel det specialiserede børne- og socialområde. Med budgetloven arbejdes der med etårige budgetter.
Stor utilfredshed i kommunerne
Initiativet fra Fagbevægelsens Hovedorganisation Hovedstaden kommer i kølvandet på lang tids voksende utilfredshed blandt kommunalt ansatte.
Tilbage i januar gik kommunalt ansatte over hele landet sammen om et opråb til lokalpolitikerne i kommunerne.
“Vi skriver til jer, fordi vi i øjeblikket oplever et umenneskeligt pres på medarbejderne rundt i landets kommuner. Et pres mellem på den ene side at ville levere den velfærd, som borgerne har brug for og ret til, og på den anden side ikke at få stillet tilstrækkelige ressourcer til rådighed”, står der i brevet.
Bag opråbet stod medarbejderrepræsentanter i næsten alle landets 98 kommuner. Konkret var det næstformændene i de såkaldte HovedMED, der stod bag initiativet, som de kaldte “Nødråb fra kommunerne”. HovedMED er det øverste led i samarbejdsstrukturen mellem ledelse og de ansattes repræsentanter i hver enkelt kommune.
“Den kommunale velfærd har været underfinansieret gennem mange år, fordi skiftende regeringer med budgetloven i hånden har presset stramme økonomiaftaler ned over kommunerne. Det giver ikke meget mening, at man skal slide så meget med at levere velfærd til borgerne, når der samtidig ligger mange milliarder og samler støv i kommunekasserne på grund af budgetloven. Og her kan man så tage med i ligningen, at statskassen er velpolstret både nu og frem i tiden”, stod der videre i brevet til lokalpolitikerne.
At utilfredsheden også er massiv blandt landets kommunalpolitikere kom klart til udtryk på det kommunale topmøde, som Kommunernes Landsforening afholdt i marts.
Her blev ledelsen i Kommunernes Landsforening (KL) presset til at fremlægge en usædvanlig skarp udtalelse op til forhandlingerne med regeringen om en økonomiaftale fra 2025. Udtalelsen blev vedtaget enstemmigt.
“KL vil fastholde og forstærke det politiske pres på regeringen op til og under økonomiforhandlingerne, så en eventuel økonomiaftale kommer til at sikre økonomiske rammer og muligheder til at udvikle den kommunale velfærd”, står der i den udtalelse, der blev vedtaget.
Her er det vigtigt at bemærke det lille ord “eventuel”. Det giver en åbning for, at hvis regeringen ikke kommer med markante indrømmelser denne gang, kan det være, at kommunerne nægter at acceptere en aftale.
Blandt deltagerne i topmødet var en massiv utilfredshed med de vilkår, regeringen byder kommunerne, der år efter år bliver tvunget til at skære dybt i kernevelfærden, fordi de økonomiske rammer er så stramme.
Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune mødte frem på topmødet med et forslag til vedtagelse, der lagde op til at sige nej til en økonomiaftale, hvis den ikke indeholder et væsentligt økonomisk løft.
Derudover stillede syv andre kommuner også forslag om, at Kommunernes Landsforening denne gang skal sikre en økonomisk aftale, hvor der følger penge med til både det stigende antal børn og ældre, de øgede udgifter på socialområdet, udgifter til flygtninge fra Ukraine samt klimatiltag.
Det var disse forslag, der fik bestyrelsen i KL til at fremsætte sit eget forslag, der altså blev vedtaget.
Ved starten den 6. maj på økonomiforhandlingerne mellem regeringen og kommunerne understregede KL’s formand Martin Damm, at det er helt afgørende, at servicerammen hæves med et større beløb end det, der følger af et stigende antal børn og ældre.
– År efter år har vi i kommunerne været nødsaget til at spare på vores folkeskoler, daginstitutioner og ældrepleje – på kernevelfærden. Der er brug for, at vi begynder at investere i velfærden for de mange. Og der er brug for bæredygtige rammer, så det bliver muligt at styrke den almene velfærd, uden at det går ud over de specialiserede tilbud. Hvis elastikken først springer i kommunerne, frygter jeg, at konsekvenserne bliver meget alvorlige. For hele den danske velfærdsmodel og for sammenhængskraften i vores land, sagde Martin Damm.
Læs også
Arbejderen mener
Minister sælger kyniske nedskæringer som kvalitetshop
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
