Underbetalt arbejdskraft
Den 2. maj blev regeringen enig med Radikale, Konservative og Liberal Alliance om en rammeaftale for handicapområdet.
Inden der var gået et døgn efter offentliggørelsen af aftalen, var der kommet en række stærkt kritiske reaktioner fra flere organisationer på handicapområdet. De frygter, at aftalen vil betyde yderligere nedskæringer og forringelser for mennesker med handicap.
Muskelsvindfonden kalder den 2. maj for en sort dag for socialpolitikken.
– Regeringen og aftalepartierne spilder en historisk mulighed for at sikre mennesker med handicap et godt liv. Ambitionen burde være at styrke velfærden. Men i den nye aftale er ambitionen, at den skal koste mindre, og den slags kommer til at koste. Vi risikerer, at vi ikke længere er det velfærdssamfund for alle, som vi kalder os, siger Simon Toftgaard Jespersen, formand for Muskelsvindfonden.
Det, som partierne er nået til enighed om, er en såkaldt rammeaftale. Der er ikke tale om et forlig, hvor de enkelte partier har vetoret og kan blokere for det, som efterfølgende føres ud i livet.
Det understreges i aftalen, at formålet med den er at sikre, “en faglig og økonomisk bæredygtighed, som skal bidrage til at reducere udgifterne i kommunerne”.
Der kommer ikke flere penge til området. I stedet slås fast, at “ressourcerne skal anvendes bedre”.
Det gøres helt klart, at det for “regeringen og Kommunernes Landsforening er afgørende, at initiativerne i aftalen skal bidrage til at reducere udgifterne i kommunerne”.
25 initiativer
Aftalen er katastrofal, mener Pia Allerslev, der er formand for CP Danmark – Landsforeningen for cerebral parese.
– Aftalen er lige så dårlig, som vi frygtede. Handicapområdet er i frit fald, siger Pia Allerslev.
Modsat betegner social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil aftalen som et helt nyt kapital i dansk handicappolitik.
Regeringen og aftalepartierne spilder en historisk mulighed for at sikre mennesker med handicap et godt liv. Ambitionen burde være at styrke velfærden. Men i den nye aftale er ambitionen, at den skal koste mindre.
Simon Toftgaard Jespersen, formand for Muskelsvindfonden
– Det er på høje tid at sætte en retning, så vi på det her område nu og i fremtiden går mod forudsigelighed, mindre meningsløs visitation og større tryghed for mennesker med handicap og deres familier, sagde ministeren i forbindelse med offentliggørelsen af aftalen.
Aftalen indeholder 25 forslag til initiativer på handicapområdet. Det gøres helt klart, at der er tale om forslag, som kun vil blive gennemført, hvis det overordnede mål om, at udgifterne ikke må stige, men tværtimod skal falde, kan overholdes.
Med forslagene lægges der op til at føre en række af anbefalingerne fra regeringens ekspertudvalg på socialområdet, det såkaldte Tranæs-udvalg, ud i livet.
Ingen fokus på at flere har brug for hjælp
Muskelsvindfonden kritiserer aftalepartierne for udelukkende at have fokus på, at udgifterne til handicapområdet er steget, mens der ses bort fra, at flere mennesker har behov for hjælp.
– Ser vi ned i tallene, er antallet af mennesker, der har brug for hjælp, steget, og antallet er proportionelt set steget mere end udgifterne. Det bliver ikke nævnt med ét ord i aftalen, men det betyder reelt set færre penge pr. borger, mindre hjælp og dårligere kvalitet. Det er nedskæringer, som aftalepartierne nu lægger op til at accelerere, siger Simon Toftgaard Jespersen.
Muskelsvindfonden mener, at der er behov for at se på, hvorfor der kommer flere med behov for hjælp, i stedet for bare at sætte en overordnet økonomisk ramme, hvor alle bliver skåret.
Aftalepartierne vurderer, at der kan spares penge ved at fjerne noget administration og bureaukrati på handicapområdet. De henviser blandt andet til, at reglerne i forhold til at søge om dækning af merudgifter og hjælpemidler skal forenkles.
De særligt dyre enkeltsager er også et område, hvor aftalen lægger op til, at der kan spares. En undersøgelse af 59 kommuner viste, at der var 845 borgere, som havde dag- eller botilbud, der kostede over to millioner kroner om året pr. person. Samlet set svarer det til omkring fem milliarder kroner årligt og over 17 procent af de samlede udgifter på botilbudsområdet.
Aftalepartierne erkender, at de særligt dyre enkeltsager kan bunde i, at borgerne ikke har fået det rigtige tilbud fra start og derfor er blevet dårligere med behov for mere hjælp.
Partierne vil nu igangsætte et arbejde med at finde mulige løsninger til at reducere de særligt dyre enkeltsager. Hvordan det kan ske, har aftalen ikke nogen konkrete bud på.
Efterlyser investeringer
Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, frygter nye nedskæringer på handicapområdet.
– Det er kortsigtet at lave en aftale, hvor udgangspunktet er at spare på området. Der er uden tvivl steder, hvor man kan bruge pengene klogere end i dag og dermed skabe bedre forhold for mennesker med handicap. Men det er hverken til gavn for borgere eller kommunernes økonomi at have så stort fokus på kortsigtede besparelser, siger han.
Både Danske Handicaporganisationer og Muskelsvindfonden fastholder, at der er brug for investeringer i handicapområdet efter mange års forringelser og afspecialisering.
Støtte til specialeplan
Aftalen indeholder også elementer, som handicaporganisationerne har efterlyst i mange år. Det gælder for eksempel intentioner om, at det skal være lettere for mennesker med handicap at gennemføre en uddannelse og komme i arbejde, samt planerne om en såkaldt specialeplan.
Tanken er at inddele den højt specialiserede del af handicapområdet i forskellige specialer og samle en fælles faglig viden om, hvordan hver gruppe sikres den bedst mulige hjælp. Ikke alle kommuner skal have tilbud til alle de specialiserede grupper.
Aftalepartierne kæder specialeplanen sammen med, at der skal laves en ny takstmodel for botilbud, som skaber økonomisk gennemsigtighed også for private tilbud.
Den sammenkædning bekymrer CP Danmark.
– Dét, der kunne pege fremad, nemlig en specialeplan, kan først træde i kraft, når en ny takstmodel er på plads – det betyder i realiteten, at specialeplanen er udskudt til en uoverskuelig fjern fremtid, siger Pia Allerslev.
Også bevægelsen #enmillionstemmer er dybt bekymret over rammeaftalen. Monica Lylloff fra bevægelsen betegner den som historisk skidt.
– Det er en historisk set voldsom spareplan smykket med flatterende ord som rigtig hjælp første gang, og nu skal vi være sammen om handicap. Kommunerne får frit lejde til at spare på den hjælp, som mennesker med handicap allerede i dag må kæmpe hårdt for, siger Monica Lylloff i en video i #enmillionstemmers facebookgruppe.
Også Autismeforeningen udtrykker stor bekymring over aftalen.
– Jeg er voldsomt bekymret for den politiske rammeaftale, som er indgået på handicapområdet. Jeg er bekymret for det paradigmeskifte, vi potentielt kigger ind i. Jeg er bekymret for den blankocheck, som er udskrevet til Kommunernes Landsforening, udtaler formand Karina Bundgaard på Autismeforeningens facebookside.
Ændring i lovforslag om magtanvendelse
Blandt de 25 forslag i aftalen er også en ændring i reglerne for magtanvendelse. Den ide kommer også fra Tranæsudvalget. Blandt andet skal der være mindre registrering af magtanvendelse i botilbud. Der er allerede fremlagt et lovforslag om ændring af reglerne om magtanvendelse.
Lovforslaget er blevet voldsomt kritiseret, blandt andet fordi det i særlige tilfælde åbner mulighed for at låse udadreagerende beboere inde i deres bolig i op til ti timer.
Partierne bag rammeaftalen er nået til enighed om, at indelåsning i eget hjem udgår af lovforslaget, der også ændres på flere andre områder. Både Radikale, Liberal Alliance og Konservative fremhæver de ændringer som væsentlige for deres opbakning til rammeaftalen.
Regeringen pointerer, at rammeaftalen er lavet efter drøftelser med parterne i arbejdsforummet Sammen om Handicap. Her deltager Danske Handicaporganisationer, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening, FOA, Landsorganisationen for Sociale Tilbud, Selveje Danmark og Socialpædagogerne.
FOA, der er en del af Sammen om Handicap, mener i modsætning til handicaporganisationerne, at rammeaftalen sætter den rigtige retning for de nødvendige ændringer af det specialiserede socialområde.
– Vi er rigtig glade for, at det lykkedes at lave en rammeaftale, hvor det klart tilkendegives, at der skal ske markante ændringer inden for handicapområdet både her og nu og på længere sigt. Det er der absolut behov for, siger Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA.
Han fremhæver især udsigten til en specialeplan, mere uddannet personale og et nyt takstsystem.
FOA er dog stærkt kritisk overfor, at aftalen ikke ændrer på, at private fortsat kan trække profit ud af socialområdet.
Nogle af de 25 initiativer forventes udmøntet i løbet af i år, mens andre først er tænkt realiseret på længere sigt.
Planen er at følge op på aftalen en gang årligt.
Derudover vil regeringen og Kommunernes Landsforening i forbindelse med de kommende forhandlinger om aftalen om kommunernes økonomi for 2025 diskutere de seneste anbefalinger fra Tranæs-udvalget.
En række handicaporganisationer indkalder til demonstration på Christiansborg Slotsplads den 22. maj klokken 17-19. De kræver et værdigt liv for mennesker med handicap.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
