Læserbrev
“Jeg synes generelt, at vi snakker for meget krig for tiden. Måske vi kunne sætte fokus på at tale mere om fred i stedet for ” . Tak for indlæg .
JA !
Log ind for at svareKortere arbejdstid har siden fagbevægelsens fødsel været et evigt kampspørgsmål, og der lød da også et ramaskrig, da SVM-regeringen foreslog at afskaffe store bededag som helligdag.
– Vi foreslår at afskaffe en helligdag. Hele idéen med det er, at vi har behov for at styrke vores nationale og europæiske forsvar. Det koster rigtig mange penge, sagde statsminister Mette Frederiksen (S), da hun præsenterede forslaget på et pressemøde i december 2022.
Hun gav udtryk for, at det i hendes optik var et lille offer, den nye regering bad danskerne om at give, for at Danmark kan leve op til de internationale forsvars- og sikkerhedspolitiske forpligtelser.
Når vi holder fri på fredag, er det for at sende regeringen et klart signal om, at vi ikke vil arbejde mere og da slet ikke, når pengene går til deres oprustningsvanvid. Vi mener, at det er skidt, at staten tager vores frihed og bruger penge på krig i stedet.
Brian Basse Larsen, Murersvendenes klub
Igennem to måneder blev der gennemført vedvarende og omfattende protester mod bededagstyveriet. Det kulminerede den 5. februar 2023 med en demonstration foran Christiansborg. 50.000 mennesker på tværs af faggrupper, landsdele, alder og politisk tilhørsforhold fyldte pladsen og gaderne med kravet om at bevare den 337 år gamle helligdag og dermed en tiltrængt fridag.
475.000 personer skrev under i protest mod afskaffelsen af store bededag.
Protesterne fortsatte også i ugerne efter, men et snævert politisk flertal stod fast. Den 28. februar 2023 vedtog 95 folketingsmedlemmer at afskaffe store bededag med virkning fra 2024.
Store bededagstyveriet, som med ét slag forlængede lønmodtagernes arbejdstid, er ikke glemt. Fredag den 26. april bliver den tidligere helligdag og fridag markeret i Aalborg, Aarhus, Esbjerg og København.
Større tendens til mere arbejde
Jan Hedegaard Jensen er tømrer i Nordjylland og deltager i demonstrationen i Aalborg på fredag. Han ser afskaffelsen af store bededag som et led i en større tendens, hvor man tvinges til at arbejde mere og mere.
– Vi har jo også fået en pensionsalder på næsten 74 år. Det er skruen uden ende, hvor det bare går i retningen af, at vi skal arbejde mere og mere. Det vil vi gerne vise, at vi er utilfredse med, siger han til Arbejderen.
Også i København vil man markere, at man ikke har glemt eller tilgivet afskaffelsen af helligdagen. Her inviterer Byggefagenes Samvirke, PROSA Hovedstaden, Københavns Lærerforening og flere andre fagforeninger til demonstration med start klokken 13 ved Arbejdermuseet i Rømersgade.
Demonstrationen er en protest mod signalet fra den socialdemokratisk ledede regering, om at arbejderne skal nyde livet mindre og arbejde mere.
Henrik Juul Rasmussen, formand for Byggefagenes Samvirke, fortæller, at man gerne vil vise, at sådan et indgreb, som regeringen foretog sidste år, ikke skal gentage sig.
– Det piller jo også ved nogle meget grundlæggende frihedsrettigheder. Jeg synes, det er et stort problem, at man nu har åbnet for, at hvis regeringen mangler penge, så kan de bare tvinge folk til at arbejde noget mere, siger han til Arbejderen og tilføjer:
– I bund og grund kæmper vi for nogle stærke overenskomster, og at det er os som parter på arbejdsmarkedet, der forhandler dem, uden at Folketinget eller regeringen blander sig.
Den faglige demonstration i København slutter i Murergade på Nørrebro, hvor der vil være taler og blive serveret mad og drikke.
Støtte til den faglige kamp
I Aarhus vil fagbevægelsen også markere den tidligere store bededag. Brian Basse Larsen, næstformand i Murersvendenes klub, opfordrer folk til at bruge dagen på at støtte op om den faglige konflikt, som lige nu foregår i Tilst.
– Her bygger NB&R rækkehuse på Græsvangen 50. Firmaet vil ikke tegne overenskomst og har ansat polske håndværkere, der arbejder mellem 60 og 80 timer alle ugens syv dage til løn langt under overenskomsten, udtaler han til Arbejderen.
På fredag har konflikten varet i tre uger, og hver dag har medlemmer af 3F-afdelingen stået uden for byggepladsen for at vise, at arbejdet bliver udført af et konfliktramt firma.
I fredagens anledning gør fagforeningen lidt ekstra ud af det. Der vil blive tændt op i grillen og serveret varme hveder til de morgenfriske og senere grillpølser.
– Og mon ikke, der vil være nogen, der siger et par ord. Så hele familien kan være med. Kig endelig forbi mellem klokken 7 og 13, siger Brian Basse Larsen.
Også i Esbjerg vil der være en markering af store bededag. Her er to 3F-afdelinger gået sammen om at lave en demonstration. Den starter klokken 14 ved Vestkraftgade 1, hvorfra man går i samlet flok til rådhuset. Ved 16-tiden er man tilbage ved start, hvor 3F er vært med “lidt til ganen”.
Flere penge til krudt og kugler
Et af regeringens argumenter for at afskaffe store bededag lød, at pengene skulle bruges på oprustning og mere militær.
“Først handlede det om, at “vi” skulle stå sammen om vestlige værdier i Ukraine, og vi derfor alle var nødt til at bidrage lidt mere. Så handlede det om oprustning. Vi levede i en usikker tid, og nu var tiden inde til, at der skulle ske massiv oprustning. Så handlede det om velfærden og de gamle. Som vinden blæste, ændrede den danske regering forklaring for deres angreb på os og vores rettigheder”, skriver arrangørerne af demonstrationen i København på Facebook.
Og den pointe understreger Jan Hedegaard Jensen også. Han mener, at det er forkert, at de penge, som afskaffelsen kan give, skal bruges på yderligere våben og militarisme.
– Jeg synes generelt, at vi snakker for meget krig for tiden. Måske vi kunne sætte fokus på at tale mere om fred i stedet for, foreslår han.
Også Brian Basse Larsen mener, at det er nødvendigt for fagbevægelsen at vise, at man ikke vil opgive sin fritid, så regeringen kan bruge flere penge på krudt og kugler.
– Når vi holder fri på fredag, er det for at sende regeringen et klart signal om, at vi ikke vil arbejde mere og da slet ikke, når pengene går til deres oprustningsvanvid. Vi mener, at det er skidt, at staten tager vores frihed og bruger penge på krig i stedet, siger Brian Basse Larsen.
Henrik Juul Rasmussen mener også, at begrundelserne, som regeringen har givet for afskaffelsen, er dårlige. Han fortæller, at han grundlæggende set ikke mener, at der kan findes en god begrundelse for at pille ved ting, som er forhandlet i overenskomsterne.
– For mig handler det her om retten til det gode liv. Det er for mig et liv, hvor man har tid til at samles med sin familie og ikke bruge al sin tid på at arbejde. Derfor kan jeg ikke se nogen grunde, som er gode nok til at gøre, som regeringen gjorde, siger han og tilføjer:
– For mig giver det heller ikke mening, at såkaldte liberale partier i regeringen også er med på det her. Det er jo direkte at tage folks frihed fra dem.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
