Snydt for 10 mio. kroner på statsligt broprojekt
Voldgiftsretten har givet det italiensk-ejede byggeselskab PK & ECD en bod og krav om efterbetaling af løn på i alt 10, 3 millioner kroner.
Størstedelen af beløbet tilfalder mindst 160 italienske og rumænske betonarbejdere, der arbejdede i tre år på Storstrømsbroen, men blev snydt af deres arbejdsgiver.
– Det er fuldstændig forrykt, at så massiv underbetaling og lønsnyd kan foregå på et offentligt byggeri i tre år – uden at blive opdaget af hverken bygherren, som er staten, eller af myndighederne, siger Michael Severinsen, konsulent i 3F, der har ført sagen på vegne af de ansatte, til Fagbladet 3F.
To italienske betonarbejdere fortæller til Fagbladet 3F, at cheferne bad dem om at sætte deres underskrifter på blanke timesedler uden indhold. Senere fandt de ud af, at både deres timesedler og arbejdstimer blev forfalsket.
At der i sagen ikke bare er blevet underbetalt ansatte, men ligefrem er blevet snydt med deres lønsedler, underskrifter og timeopgørelser, får lektor Laust Høgedahl, der forsker i migration på Aalborg Universitet, på banen:
– Det er arbejdslivskriminalitet og løntyveri, vi taler om her, ikke bare social dumping. Og når det kan ske på et velreguleret og kontrolleret arbejdsmarked som det danske, vidner det om, at der er behov for at se på, om vi skal ændre vores regler og kontrol.
Det offentlige broprojekt har været ramt af historisk mange påbud og sager om farligt arbejdsmiljø, ligesom bygningsarbejdere er blevet bortvist for at være medlem af en fagforening.
Voldgiftskendelsen er en af de største afgørelser om bod og efterbetaling i byggeriet til dato.
Grøn renovering af offentlige bygninger
Skoler, plejehjem og andre offentlige velfærdsbygninger er gamle og utidssvarende og koster både på klimakontoen, energiregningen og danskernes sundhed. Det fastslår en bred koalition af organisationer og fagforeninger, der efterlyser større politisk fokus på problemet og samtidig lancerer syv forslag til, hvordan bygningerne kan blive grønnere, sundere og billigere i drift.
Parterne foreslår blandt andet et særskilt grønt anlægsloft.
– Energirenovering af offentlige bygninger giver gevinster for både arbejdsmiljø og sundhed via bedre indeklima, økonomi og klimaet. Det skal vi sætte strøm til. Kommunernes økonomi er dog stram og lagt i for snævre rammer, og derfor foreslår vi et grønt anlægsloft samt forbedrede lånebestemmelser, der skal give kommunerne bedre muligheder for at energirenovere, udtaler Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Billig udenlandsk arbejdskraft i landbruget
Der var ikke tale om en aprilsnar, da regeringen med virkning fra den 1. april gjorde det muligt for landbrug og gartnerier at få opholds- og arbejdstilladelse til alle de udenlandske praktikanter, de måtte ønske.
Den markante ændring blev meldt meget pludseligt ud den 25. marts af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), og den blev få dage senere stillet i bero. Blandt andet som følge af hård kritik fra 3F.
– SIRI vil på baggrund af oplysningerne fra 3F undersøge sagen nærmere. Den varslede praksisændring pr. 1. april træder derfor ikke i kraft. Parterne vil blive orienteret, når der er en afklaring, skriver SIRI i en nyhed på styrelsens hjemmeside.
Hidtil har de faglige udvalg inden for henholdsvis landbrug og gartneri skullet vurderet, om et landbrug eller gartneri er egnet til at uddanne lærlinge og udenlandske praktikanter. Og i så fald hvor mange lærlinge og praktikanter den enkelte landmand eller gartneriejer har kapacitet til at oplære.
Hverken 3F, arbejdsgiverforeningen GLS-A eller erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer har haft ønske om at lempe reglerne, skriver Fagbladet 3F.
Minkavlere kan få 10 mia. for meget i erstatning
I den seneste tid har der været en del røre om den erstatning, som minkavlere står til at få udbetalt. I 2020 under coronakrisen fik avlerne besked om, at samtlige mink skulle aflives af hensyn til folkesundheden.
Erstatningsprisen blev fastsat i januar 2021 af den daværende S-regering i et forlig med Venstre, SF, De radikale og Liberal Alliance. Erstatningen for hvert skind blev sat ud fra, hvad minkavlerne potentielt kunne have tjent fra 2020 og ni år frem, svarende til 333 kroner pr. skind.
Nu viser en hidtil ukendt konsulentrapport fra Ernst & Young, at den politisk bestemte erstatningspris er sat 99 kroner for højt. Det skriver netmediet Zetland.
Zetland har fået hjælp fra økonomiprofessor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet til at regne på, hvor mange penge staten kunne have sparet, hvis de havde valgt den skindpris, der ifølge konsulenterne er den mest sandsynlige. Erstatningen til minkavlerne kan være ikke mindre end ti milliarder kroner for høj, lyder resultatet.
“Det betyder, at hver minkavler, der har ansøgt, potentielt får i snit otte millioner kroner for meget i erstatning. Og at den samlede regning, der lige nu lyder på 29,5 milliarder kroner, kan være 50 procent højere end nødvendigt,” skriver Zetland.
Erstatning til minkerhvervet tæt på 30 mia. kroner
I januar 2024 meddelte fødevareminister Jacob Jensen (V), at minkerstatningerne ville vokse fra 19 til 29 milliarder kroner. De såkaldte erstatnings- og taksationskommissioner havde godkendt en opjustering af “tabt fremtidig indtjening”. Her er det værd at bemærke, at landbruget og minkerhvervet sidder på 72 af 118 pladser i kommissionerne.
Beløbet svarer til, at hver dansker i arbejde skal betale 10.000 kroner til minkavlerne. Nok til at hyre 5.700 sygeplejersker i ti år (inklusive pension). Eller det samme, som der bruges årligt på forsvaret, oplyser foreningen GYLLE.DK.
Gravsten fjernes fra mindested for modstandsfolk
Sabotagevagten Karl Edvard Nielsen har ligget begravet i Mindelunden, hvor danske modstandsfolk ligger begravet, men tirsdag den 9. april blev hans gravsten fjernet.
En del af de danske modstandsfolk blev likvideret af Gestapo og begravet i Mindelunden i Hellerup.
Ifølge bogen “Den falske løjtnant” af Martin Q. Hansen var Karl Edvard Nielsen imidlertid ikke modstandsmand, men arbejdede sammen med tyskerne. Han var såkaldt sabotagevagt og menes dræbt ved en fejl.
Oplysningerne i bogen, der udkom i efteråret 2023, er siden blevet gennemgået af Nationalmuseet, der er kommet frem til samme konklusion.
Regionernes Politiske Topmøde 2024
Enhedslistens 14 regionsrådsmedlemmer stiller igen i år med forslag til Regionernes Politiske Topmøde. Forslagene handler om investeringer i kollektiv trafik, skatteudskrivning i regionerne og om at få tilskudsmedicin ud af regionernes i forvejen pressede økonomi.
“Generalforsamlingen opfordrer Danske Regioner til at arbejde for øget statslig finansiering af den kollektive trafik, med inddragelse af erfaringer fra udlandet, hvor man har øget antallet af passagerer til kollektiv trafik,” lyder det konkrete forslag, der peger i den modsatte retning af den nuværende tendens med dyrere billetter og færre ruter og afgange.
Regionerne er som kommunerne hårdt presset økonomisk, fastslår Enhedslistens regionsrådsmedlemmer, der foreslår en sundhedsskat.
– For en til to milliarder yderligere om året i de kommende ti år ville man sagtens kunne opretholde og udvikle sundhedsvæsenet, som vi kender det, og nøglen til at forløse den ekstra finansiering kan komme gennem genåbning af den regionale sundhedsskat, argumenterer Tormod Olsen, regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden og medlem af Danske Regioners bestyrelse.
Et tredje og sidste forslag opfordrer Danske Regioner til at forhandle “tilskudsmedicinen ud af økonomiaftalerne og overgå til direkte statslig finansiering af tilskuddet til borgerne.”
Regionernes Politiske Topmøde foregår den 11.-12. april.
DF: Skrot udviklingsbistanden
Dansk Folkeparti vil afskaffe udviklingsbistanden for at finde flere penge til velfærd, familier og ældre. Det foreslår partiet i en ny 2030-plan, som blev fremlagt den 25. marts.
I stedet for udviklingsbistanden, som der i 2024 er afsat godt 20 milliarder kroner til, vil DF bruge 2,5 milliarder på en nødhjælpspulje, som skal målrettes flygtninge i nærområdet.
At Danmark med en sådan praksis ikke vil leve op til FN-målet om at bruge mindst 0,7 procent af bruttonationalproduktet på udviklingsbistand, bekymrer ikke partiformand Morten Messerschmidt.
– FN’s mål betragter jeg ikke som bindende, udtaler han til Ritzau.
DF foreslår blandt andet også at spare 13 milliarder kroner på djøf’ere i det offentlige og at omlægge SU på kandidatuddannelser til en lånebaseret model.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.