Læserbrev
BLOKADE står der med store sorte bogstaver på et gult banner flankeret af røde fagforeningsfaner.
Fanerne blafrer flittigt i den stride vind, der onsdag blæser i Tilst ved Aarhus, hvor murere, murerarbejdsmænd, tømrere og andre håndværkere har taget opstilling foran Græsvangen 50.
På adressen bliver der opført otte rækkehuse, men hovedentreprenør NB&R Byg ApS har ikke overenskomst, og murer- og tømrerarbejdet bliver udført af underbetalte polske håndværkere.
Uden overenskomst har håndværkerne ikke ret til blandt andet en arbejdsuge på 37 timer, mindsteløn eller pension. Derfor har Byggefagenes Samvirke henvendt sig til NB&R med krav om overenskomst, men da de ikke har reageret, er firmaet endt i sympatikonflikt med fagbevægelsen i Aarhus.
Blandt de fremmødte aktivister onsdag formiddag finder Arbejderen Anders Larsen. Han er murer og formand for Murernes Brancheklub i Aarhus.
– Vi forhindrer ikke nogen i at komme ind, men står her for at snakke med de organiserede håndværkere og vognmænd, der måtte dukke op. NB&R står for tømrer- og murerarbejdet, og i forhold til murerarbejdet så mangler der kun halvandet hus. Til gengæld er der masser af smede-, el- og VVS-arbejde tilbage, forklarer murersvenden, der for tiden er arbejdsløs.
Fortsættes……
Claus Salomon Ørskou, formand for Byggefagenes Samvirke Aarhus, siger til Arbejderen, at konflikten er begyndt at virke:
– Som konsekvens af sympatikonflikten har de organiserede vognmænd stoppet leverancer til pladsen. Det betyder også, at de ikke får mørtel, så i morges hentede de selv mørtel på en trailer. Vi har også trukket alle de organiserede arbejdere ud, så der er hverken elektrikere, smede eller VVS’ere på pladsen.
Tidligere var NB&R underentreprenør for et andet firma, som Byggefagene også boksede med for at få overenskomstdækket. Det lykkedes, men firmaet gik konkurs, og arbejdet stod stille fra sidste efterår til januar i år, hvor NB&R overtog hovedentreprisen.
Lange arbejdsdage
Tirsdag var der uden held en polsk tolk forbi byggeriet i et forsøg på at komme i kontakt med nogle af de cirka otte polske håndværkere.
– Så vi ved altså ikke præcis, hvad de får i løn, fortæller Anders Larsen og fortsætter:
– Hvis der er overenskomst, skal de som minimum have 165 kroner i timen, og med det boligtillæg, som blev aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 2022, skal de have 190 i timen.
Noget andet, han og de faglige aktivister derimod ved, er, at der bliver arbejdet på rækkehusene både om aftenen og i weekends til stor frustration og irritation for naboerne til byggepladsen.
– Byggepladsen ligger jo i et villakvarter, og vi hører folk beklage sig over byggeriet. Til gengæld får vi positive tilkendegivelser. Og tidligere i dag har vi fået både kager, øl og sodavand fra folk i kvarteret, der har kigget forbi.
De faglige aktivister har også bemærket og påtalt, at der var opsat et stillads, der ikke levede op til reglerne.
– Det var hverken forankret til murværket eller forsvarligt understøttet. Det var ikke sikkert at gå på for håndværkerne, og med en kraftig blæst var der også risiko for, at det ville vælte ind over en legeplads i en børnehave. Her til morgen var stilladset så fjernet, fortæller Anders Larsen.
Problemer med sikkerheden
At der er problemer også med sikkerheden vidner en aktindsigt, som Byggefagenes Samvirke har søgt og fået hos Arbejdstilsynet (AT).
– Aktindsigten viste, at der er givet fem-seks strakspåbud, siger Claus Salomon Ørskou.
Han ærgrer sig over problemerne på byggepladsen, hvor der fra start var ansat danske håndværkere, men nu udelukkende arbejder uorganiserede udenlandske kollegaer.
– Vi har ikke noget imod udenlandske håndværkere, bare de har samme vilkår som andre. Vi har efterhånden en del arbejdsløse murere og tømrere i 3F-afdelingen, og så er det ekstra ærgerligt at opleve, at det arbejde, de kunne have haft, bliver udført af folk, som bliver udnyttet og underbetalt, siger byggefagsformanden.
Indtil videre er det planen at møde op ved byggepladsen i Tilst hver morgen, indtil NB&R har skrevet under på en overenskomst.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
