Enhver handling mod uretfærdighed, uanset hvor lille, er en vigtig handling.
I dag er vi samlet her til et møde for at vise solidaritet med den palæstinensiske sag og samtidig forklare, hvorfor størstedelen af det latinamerikanske folk støtter Palæstina.
Latinamerika og Palæstina er forenet i tre aspekter: For det første kultur og historie, for det andet undertrykkelse og for det tredje evnen til at modstå koloniale og imperialistiske angreb.
Med hensyn til det kulturelle aspekt skal det siges, at de første palæstinensere ankom til Latinamerika for længe siden, og ligesom de fleste immigranter i verden kom palæstinenserne til Latinamerika på flugt fra plyndring, vold og fattigdom forårsaget af kolonialisme og neokolonialisme.
Solidariteten blandt alle verdens folk stiger!
Palæstinensernes flugt til Latinamerika skete hovedsageligt tre gange: Efter Første Verdenskrig, efter oprettelsen af den illegale zionistiske stat Israel i 1948 og sidst efter den arabisk-israelske krig i 1967.
Med hensyn til det andet element må det siges, at de palæstinensiske og latinamerikanske folk er forenede af lidelserne under kolonial besættelse. Alle latinamerikanere ved, hvad det betyder: Europæere kommer med ekstremistiske religiøse visioner for at tage de oprindelige folks land og rigdom, de bruger alle midler, men mest af alt dehumanisering af den indfødte og den deraf følgende vold som det forårsager.
Latinamerikanere ser egentlig den palæstinensiske konflikt som en kolonial ekspropriation begået af ét land over et andet. Nogle europæiske ’bosættere’, der flygtede fra en rædsel som det nazistiske folkedrab, besluttede at begå et lignende folkedrab – ustraffet, støttet af umenneskeliggørelse af indfødte folk, af racisme og falske religiøse ideer; og ud over den amerikanske militærmagt der har Israel som den vigtigste militærbase i Mellemøsten, en base der tjener til at sikre den kontinuerlige strøm af næsten 40 procent af verdens olie, strømme af gas og dyrebare mineraler der kommer ud af dette område, såvel som de værdifulde handelsruter der er essentielle i forhold til de dødsmaskiner, der driver den globale kapitalisme.
Jeg vil gerne fremhæve det aspekt, der mest forener os og viser vores solidaritet med det palæstinensiske folk. Det er deres ønske om retfærdighed, deres værdighed der er bevist tusindvis af gange og deres evne til at gøre modstand og stå op for og konfrontere besættelsesmagten.
Vi – latinamerikanere og palæstinensere – er forenet i ikke at ville opgive vores kultur, vores historie og vores kamp. Det er endnu et kapitel i menneskehedens smertefulde kamp for de undertrykte mod undertrykkerne.
Vi latinamerikanere er forenet med palæstinenserne ved at være på den rigtige side af historien, den side der kæmper for en retfærdig verden. Som José Martí, den cubanske revolutions fader sagde, så er vi forenet af beundring for de store mænd, kvinder og folk, “som gør oprør mod dem, der berøver folkets frihed.”
Afslutningsvis vil jeg sige fire ting, som jeg tror, rammer følelserne hos alle i dette rum:
Stop folkedrabet i Gaza!
Længe leve den palæstinensiske modstand!
Leve det frie Palæstina!
Solidariteten blandt alle verdens folk stiger!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.