Verden rundt
Landbruget og SVM piver som en flok hunde i tordenvejr.
I forbindelse med det som kaldes for den grønne omstilling, er der opstået et mantra, som helt sikkert er skabt af landbrugets lobbyister, og som gentages af dens tilhængere hos folkevalgte politikere, deres partier og en del vælgere.
Ordlyden i mantraet er, “landbruget må ikke miste arbejdspladser”. Jeg vil så mene, at det må landbruget godt, men ikke nødvendigvis på grund af den grønne omstilling. Landbruget må og kan miste alle de arbejdspladser, der er nødvendige i forhold til egne beslutninger uanset projekter, investeringer og andet det har i støbeskeen. Ikke anderledes end for andre erhverv, der også knokler for den grønne omstilling og/eller ikke knokler for den. At landbruget helliggøres af sig selv og stort alle de politiske partier er absurd i en tid, hvor hastigheden i grønne løsninger skal gå hurtigere end lysets.
Den sorte dagsorden har kostet landbruget i tusindvis af arbejdspladser.
For at vi både i dag, i morgen og i snart 50 år taler og har talt om klimakrise, klimakatastrofe, biodiversitetskrise, CO2, forurening, urent grund- og drikkevand, dumping af kemikalier til lands og til vands, plastik, mikroplastik, arters forsvinden, tipping point med mere, så skyldes det, at vi mennesker, også dem der er døde, har levet og stadigvæk lever i den sorte omstilling. Den sorte farve i denne sammenhæng tilhører industrialiseringen og den lovgivning, der nationalt og internationalt har tilgodeset den. I Danmark kan den “hæder” tildeles skiftende regeringer med Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti og med støtte fra blandt andre Det Radikale Venstre og Moderaterne (tæt bånd til Venstre).
Den sorte dagsorden er lovgivet, og på denne måde har de folkevalgte partier været med til at legalisere en kaotisk katastrofe, som kan ende med at blive planetens undergang. I lande som også er førende inden for CO2-udledning, forurening med mere, men hvor der ikke er “demokrati”, så har i stedet despoter, diktatorer og firmaer gjort præcis det samme som i demokratiske lande.
Men lad os vende tilbage til “landbrugets frygt”, altså den med at miste arbejdspladser. Engang var Danmark plastret til med arbejdspladser i landbruget. Der var også andelsselskaber, blandt andet inden for mejeri og slagteri.
For cirka 80 år siden var næsten 600.000 direkte beskæftiget med landbruget. Dette antal faldt til en tredjedel tilbage i 80’erne og i dag er niveauet lidt over 60.000 beskæftigede. Det må vel derfor konkluderes, selv med alle de finansielle tiltag, opkøb fra fonde, EU-støttemidler samt den politiske opbakning og lovgivning, at landbruget og dens tilhængerpartier har levet i en evig angst, som jo nærmest må betegnes værende af neurotisk karakter, når den har stået på så længe og dette i lyset af et historisk arbejdsmæssigt dyk i de sidste 100 år med den sorte dagsorden som omdrejningspunkt.
Tilbage i 60’ og 70’erne var der “no mercy”, da landbrug og diverse andelsselskaber lukkede som dominobrikker. Det var bare at flytte til byen og finde andet arbejde. Landbrugets forandring og omstilling fra en masse små enheder til en industri minder visuelt om alle de shoppingcentre, der i de sidste 50 år har skudt frem på bekostning af “de lokale butikker”, hvoraf en stor del af disse sørgede for at sælge landbrugets produkter. Hvorfor var der ikke det samme skarpe mantra til stede, når disse sterile betonbygninger skød frem, og hvor natur, biodiversitet og miljøet måtte lade livet for mere CO2- og fossil forurening, fordi kapitalhungrende kædebutikker kunne ligge side om side og sælge deres lavkvalitetsprodukter?
Den sorte dagsorden har kostet landbruget i tusindvis af arbejdspladser, også mens der har været talt om grøn omstilling, og da den grønne omstilling på ingen måde er på plads, så kan faldet i arbejdspladser jo ikke være på grund af den grønne omstilling.
Og hvis man kiggede lidt mere ind i landbrugets historie, så burde vi vide, at den engang var mere plantebaseret end svin. Og engang var landbruget også defineret mere som noget familiært, håndværket og antal beskæftigede. I dag er landbruget defineret på grund af svin, oksekød, foder, areal, EU-støtte og lobbyisme.
Det største problem i dag er manglen på politisk selverkendelse og mod, fordi dem, der varetog den sorte dagsorden, stadig sidder på den politisk magt, og derfor får landbruget stadig lov til at benytte gift, ødelægge vores grundvand og have elendig dyrevelfærd.
Og når dette er skrevet, så findes der heldigvis “landbrug”, som har taget den rigtige beslutning og er gået både bæredygtigt og økologisk frem. Tak for dette valg!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
