Helt enig, jeg kunne dog godt tænke mig at uddybe ‘information er magt’. Det er kontrollen med information, som er magt.
Vore mainstreammedier bombarderer befolkningen med “information”, som mestendels er løgn og bedrag. Resultatet er en uvidende befolkning, som herved manipuleres til at acceptere magthavernes vanvittige beslutninger.
F.eks. forsøges der stadigvæk at rejses retssager i USA og UK, som skal yde retfærdighed mod de familier, som mistede deres kære i World Trade Center terrormassakren i 2001. Men retssystemet fungerer ikke. Familierne nægtes kontinuerligt at rejse sager i retssystemet, fordi det vil afsløre korruptionen i USA’s og UK’s retssystemer og myndigheder. Det afslører ikke mindst de korrupte mainstreammedier, som IKKE informerer om de forbryderiske retssystemer ej heller om de forbryderiske regeringer. Dette informations-bedrag gælder hele den vestlige verden.
Så længe magthaverne kan sikre, at befolkningerne kun modtager “information” fra deres kontrollerede propaganda-medier, har de magten.
Indtil den dag hvor det pludselig går op for den vestlige befolkning (den kritiske masse) at de hverken har en fri presse, demokrati, ytringsfrihed eller retsstat, ja så går det jo meget godt ikke?
I disse dage kører udleveringssagen mod journalisten og Wikileaks-stifteren Julian Assange i London.
USA ønsker den australske aktivist udleveret under truslen om ikke mindre end 175 års fængsel.
Og hvad er så hans brøde: Jo, Assange afslørede grove krigsforbrydelser begået af USA i Irak og Afghanistan ved at lække videoer og dokumenter, som medierne forgæves havde søgt at få indsigt i.
Den kapitalistiske ytringsfrihed rækker lige akkurat så langt, som magthaverne – ikke mindst dem i Washington – ønsker det.
Forbrydelser, som verden ikke havde kendt til, hvis det ikke havde været for Assange og Wikileaks.
Det samme kan siges om Wikileaks afsløringer af USA’s hemmelige samarbejde med den danske stat om at bruge net- og telefonkabler til ulovligt at aflytte danske og udenlandske statsborgere og demokratisk valgte politikere – blandt andre Tysklands daværende kansler, Angela Merkel.
Det står klart, hvem forbryderne er her: Det er dem, der dræber civile i strid med folkeretten og dækker over det bagefter, og det er dem, der ulovligt aflytter uskyldige borgere og politikere og ovenikøbet lyver deres egen befolkning lige op i ansigtet om det. De er forbryderne, og de burde straffes – men det bliver de ikke.
For sådan fungerer det borgerlige demokrati og retssystem ikke.
Derimod er whistlebloweren og aktivisten Assange blevet jagtet i årevis. Han har måttet leve indespærret med fodlænke og har nu så dårligt helbred, at han risikerer at dø, hvis han bliver udleveret til USA.
Amerikanerne gør alt, hvad de kan for at komme budbringeren til livs, så noget lignende ikke sker igen. Den kapitalistiske ytringsfrihed rækker lige akkurat så langt, som magthaverne – ikke mindst dem i Washington – ønsker det.
Dansk Folkepartis medieordfører Mikkel Bjørn, der for nylig har proklameret, at han vil tage mediestøtten fra Arbejderen, er et andet udtryk for den samme dobbeltmoral.
Information er magt, og hvis USA og NATO-landene kan holde drab, krigsforbrydelser og grundlovsstridige aftaler hemmelige, har de meget nemmere ved at holde befolkningen i skak. Derfor er Assanges indsats så vigtig.
Alle gode kræfter, der ønsker at styrke ytringsfriheden og lade politikerne stå til ansvar for deres forbrydelser, bør støtte Assange og kampen mod udleveringen til USA, der vil straffe informationsaktivisten hårdest muligt.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.