Analyse
En flok murersvende, en arbejdsmand og en tagdækker fra Aalborg, Holstebro, Aarhus, Odense og København havde onsdag den 21. februar taget turen til Christiansborg for at overhøre en del af spørgetiden i Folketinget.
Håndværkerne vil have mindsteudbetalingsreglen i dagpengesystemet fjernet.
Reglen betyder, at de og andre med fleksible arbejdsforhold risikerer at miste penge, hvis de bliver arbejdsløse i starten eller slutningen af en måned eller bliver sendt hjem af deres arbejdsgiver på grund af vejret.
– Vi vil have den urimelige regel om mindsteudbetaling helt skrottet. Den betyder, at vi som håndværkere i mange tilfælde mister penge, hvis vi bliver midlertidig hjemsendt på grund af dårligt vejr, siger den nordjyske murersvend Emil Olsen til Arbejderen.
Som arbejdere har vi brug for et sikkerhedsnet, når vi bliver sendt hjem i tide og utide, men lige nu er den sikkerhed mest til gavn for arbejdsgiverne.
Emil Olsen, nordjysk murersvend.
De fleste håndværkere oplever i løbet af et år, at de på grund af regn, sne, blæst eller frost ikke kan udføre deres arbejde. I stedet sender arbejdsgiveren folkene hjem, indtil det igen er muligt at fortsætte, hvor man slap.
Arbejdsgiveren betaler de første to vejrligs-dage, også kaldet G-dage, op til 16 gange i løbet af et år. Varer den midlertidige hjemsendelse i mere end to dage, og er G-dagene opbrugt, så kan håndværkerne søge om dagpenge. Det kan de også, hvis de er startet i et nyt ansættelsesforhold og bliver hjemsendt, inden de har opnået 74 timers (typisk to ugers, red.) anciennitet. Men på grund af reglen om mindsteudbetaling, kan der ikke udbetales dagpenge for under 14,8 timer om måneden.
- A-kassen kan udbetale dagpenge for 160,33 timer på en måned, minus eventuel løn, G-dage og andet..
- De timer, der er tilbage, kan man få dagpenge for, forudsat at man opfylder betingelserne for at få dagpenge.
- Dog udbetales der ikke dagpenge for under 14,8 timer på en måned. Det kaldes mindsteudbetalingsreglen.
- Er du kun berettiget til for eksempel 14 timers dagpenge, får du nul kroner.
- En G-dag er en vejrligsdag, hvor man bliver sendt hjem fra job på grund af vejret.
- Arbejdsgiveren betaler de første to G-dage. Satsen for en G-dag er på 940 kroner.
- Derefter overgår man til dagpengesystemet og kan få dagpenge, forudsat at man er medlem af en a-kasse og opfylder betingelserne for at få dagpenge. Her kommer reglen om mindsteudbetaling ind.
- Læs mere om G-dage her.
Kilde: Fagbladet 3F
– Det er altså ikke os, men mester der bestemmer, om vi skal sendes hjem. Men som reglerne er i dag, er det os, der bliver ramt og kommer til at betale. Hvis vi er hjemsendt i for eksempel to dage, så kan det i værste fald komme til at koste omkring 2000 kroner, lyder det fra Emil Olsen, der tilføjer:
– Problemet er desværre ikke nyt, og vi oplever, at vi stadig oftere ryger ind i den her regel, fordi vejret de senere år er blevet mere og mere ustadigt.
Spørgsmål til ministeren
De tilrejsende håndværkere var derfor spændte på, hvad beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ville svare på de spørgsmål, som Victoria Velásquez fra Enhedslisten stillede på deres vegne:
– Vil ministeren svare på det rimelige i, at mindsteudbetalingsreglen i dagpengesystemet straffer bygningsarbejderne, når de hyres og fyres så tilfældigt, som de gør, lød det første spørgsmål.
Spørgsmålet sendte Ane Halsboe-Jørgensen ud på en længere udredning om reglens tilblivelse. Den stammer fra den seneste aftale om et tryggere dagpengesystem tilbage fra 2015, og blandt intentionerne var at nedbringe a-kassernes administrative omkostninger. Siden har digitaliseringen taget fart, og meget af det, der tidligere var manuelle opgaver for a-kasserne, foregår i dag digitalt.
– Derfor også tak for at bringe det op. Jeg mener, det spiller ind i en større diskussion og vil også bare her i den her sammenhæng bringe frem, at regeringen både har planer og ønsker om at nytænke beskæftigelsesindsatsen i det hele taget, men også stadigvæk har den ambition at vi vil have gennemskrevet dagpengereglerne, som tidligere er blevet aftalt, sluttede ministeren svaret på første spørgsmål.
Victoria Velásquez ville derefter vide, om det skulle opfattes som en tilkendegivelse af, at mindsteudbetalingsreglen er noget af det, der skal ændres, når der skal ses på dagpengereglerne.
– Jeg vil ikke afvise, at det kan tages op igen, men det er en politisk beslutning, sagde Ane Halsboe-Jørgensen.
På tide med den lovede gennemskrivning
Enhedslistepolitikeren mente, det var på tide, at der blev gjort alvor af løfterne om en gennemskrivning af dagpengereglerne.
– I 2020 lovede den daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, at vi faktisk skulle have den gennemskrivning af dagpengereglerne i midten af 2022. Nu er vi i 2024. Vi har ikke fået gennemskrivningen endnu. Så jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre: Hvornår kommer gennemskrivningen af dagpengereglerne? Og mener ministeren, at det her skal være en del af den gennemskrivning, og at det her er noget af det, vi kan se frem til bliver ændret, spurgte Victoria Velásquez.
– Jeg har bekræftet, at det er på sin plads med en gennemskrivning, og at det her er noget, der skal ses på, men det er i sidste omgang en politisk prioritering, om det her er noget, der skal prioriteres og sættes penge af til, sluttede ministeren.
Danske a-kasser: Drop reglen
Brancheorganisationen Danske a-kasser har sammen med 12 a-kasser lavet en evaluering af de mest centrale dele af den omtalte dagpengereform, herunder mindsteudbetalingsreglen. I evalueringen, som de sendte til tidligere beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, står der følgende:
“Mindsteudbetalingsreglen skal afskaffes. Der er ikke længere et formål med at opretholde reglen, og den er ikke længere aktuel i det digitale månedssystem. Mindsteudbetalingsreglen er i dag afskaffet i den midlertidige arbejdsfordelingsordning. Med forslaget er der ikke bare tale om en administrativ forenkling – men om at give medlemmet tryghed om sin dagpengeudbetaling.”
Hvad nu?
– Men der er ikke sket en skid for at sige det ligeud. Reglen er der stadig. Og jeg kan da godt være i tvivl om, hvor meget der kommer ud af, at vi har brugt en dag på at tage til København i et forsøg på at råbe politikerne op, siger Emil Olsen.
– Som ministeren sagde, så er der brug for et dagpengesystem, der giver sikkerhed både for arbejdere og arbejdsgivere. Som arbejdere har vi brug for et sikkerhedsnet, når vi bliver sendt hjem i tide og utide, men lige nu er den sikkerhed mest til gavn for arbejdsgiverne. Nu tager vi hjem og snakker om, hvad næste skridt skal være, slutter Emil Olsen.
I et forsøg på at sætte fokus på dagpengeproblemet har fire nordjyske brancheklubber for nylig sendt et åbent brev til partiernes beskæftigelsesordførere. I brevet opfordrer Murersvendenes Brancheklub Nordjylland, Betonklub Nord, Nordjyske Tagdækkere og Tømrer og Bygningssnedkernes Brancheklub Aalborg politikerne til at afskaffe reglen om mindsteudbetaling. Tilsammen repræsenterer klubberne omkring 2.200 personer.
Foto: privat.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
