Dansk Folkepartis medieordfører Mikkel Bjørn vil tage mediestøtten fra Arbejderen.
Han mener nemlig, at Arbejderen støtter “terrororganisationer som Hamas”, fordi mediet flere gange har bragt læserbreve, en artikel og en udtalelse, der forsvarer palæstinensernes ret til at gøre modstand – også væbnet modstand – mod besættelsesmagten Israel.
Herudover har Arbejderen bragt en erklæring om konflikten fra en række palæstinensiske organisationer, heriblandt Hamas.
Det har fået Dansk Folkepartis medieordfører til at spørge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), hvad han mener om, at “der tildeles skattekroner i mediestøtte til det kommunistiske medie, Arbejderen, når mediet bruger sin platform til at publicere materiale, der støtter eller sympatiserer med terrororganisationer som Hamas?”
Herudover opfordrer ordføreren til, at der “iværksættes tiltag for at sikre, at mediestøtte ikke går til medier, der distribuerer indhold, der kan anses for at være terrorstøtte,” ligesom han vil vide, “hvordan ministeren fremadrettet vil håndtere overvågningen af mediestøttens anvendelse for at forhindre lignende situationer?”
Dansk Journalistforbund: Uhørt at bruge mediestøtte som pressionsmiddel
Truslen fra Dansk Folkepartis medieordfører over for Arbejderen vækker vrede hos Dansk Journalistforbund.
– Det er uhørt, at en politiker bruger den offentlige mediestøtte til at forsøge at blande sig i indholdet hos de frie medier. Det er et grundlæggende princip, at politikere ikke skal presse medier eller blande sig i det indhold, som medierne bringer. Det skal sikre frie medier og pressefrihed. Det er et brud på det princip, når en politiker nu forsøger at blande sig i det indhold, som Arbejderens redaktion vælger at bringe, siger formand for Dansk Journalistforbund Tine Johansen til Arbejderen.
Der er en grund til, at politikerne ikke skal blande sig i mediernes indhold, understreger Dansk Journalistforbund:
– Medierne skal være vagthund over for magthaverne. Vi har en lovgivning og et sæt presseetiske regler og et Pressenævn, der kan klages til, forklarer Tine Johansen.
Det kan tolkes som et forsøg på at lukke ned for bestemte synspunkter, når Dansk Folkepartis ordfører forsøger at bruge mediestøtten som pressionsmiddel til at blande sig i det journalistiske indhold.
Tine Johansen, Dansk Journalistforbund
Hun mener ikke, at politikerne hører til i det redaktionelle rum hos landets medier, hvor man beslutter, hvilke nyheder og debatindlæg der bringes.
– Politikernes eneste opgave er at beslutte den ramme, som medierne skal arbejde indenfor, og den støtte, medierne skal have. Men politikerne skal ikke blande sig i det indhold, medierne vælger at bringe. Det er vigtigt, at medier faciliterer debat og giver plads til forskellige holdninger.
Dansk Journalistforbund mener, at det er alvorligt, at politikere truer med at lukke ned for mediestøtten – og dermed det økonomiske fundament for, at Arbejderen kan udkomme.
– Når vi udbetaler mediestøtte i Danmark, er det fordi, vi som samfund mener, at mediepluralisme er vigtigt. Det er vigtigt, at vi har forskellige medier, der afspejler de forskellige måder, der er at anskue verden på. Det kan tolkes som et forsøg på at lukke ned for bestemte synspunkter, når Dansk Folkepartis ordfører forsøger at bruge mediestøtten som pressionsmiddel til at blande sig i det journalistiske indhold.
Har palæstinenserne ret til væbnet kamp?
Dansk Folkepartis kulturordfører henviser blandt andet til et interview på Arbejderen.dk med medlem af Kommunistisk Partis landsledelse Jan Mathisen, der flere gange har været i Palæstina. Det var han senest sidste år, hvor han blandt andet besøgte flygtningelejren i Jenin.
I interviewet erklærer Jan Mathisen blandt andet, at “Palæstinensernes kamp er en legitim modstandskamp mod Israel som besættelsesmagt på Vestbredden og dens omringning af Gaza”.
Samtidig henvises til en FN-resolution, der “Bekræfter legitimiteten af folkenes kamp for uafhængighed, territorial integritet, national enhed og frigørelse fra koloniherredømme, apartheid og fremmed besættelse med alle tilgængelige midler, herunder væbnet kamp”.
Herudover har Arbejderen viderebragt en fælles erklæring fra de palæstinensiske modstandsgrupper Hamas, PFLP, PIJ, DFLP og PFLP-GC.
Medieordføreren henviser også til læserbrevet “Når hykleriet bliver dødbringende“, der blandt andet slår fast, at “Militære angreb på civile mål er krigsforbrydelser – uanset om det er Hamas, israelske soldater”. Herudover skriver læseren, at “Hamas er en væbnet modstandsbevægelse mod den ulovlige besættelse”.
Videre henviser Mikkel Bjørn til en udtalelse fra Kommunistisk Parti: “Støt den palæstinensiske modstandskamp mod besættelse og apartheid!“, der blandt andet slår fast, at “Kommunistisk Parti støtter palæstinensernes ret til væbnet modstand – modstandskamp er ikke terrorisme”.
Dansk Folkepartis medieordfører henviser i sin opremsning af læserbreve og udtalelser (skrevet af folk uden for Arbejderens redaktion) ikke til indlæg, hvor Arbejderen tager afstand fra terrorisme.
Få dage efter Hamas’ angreb den 7. oktober 2023 slog en leder (der udtrykker avisens holdning) i Arbejderen fast, at “Ingen frihedskamp kan retfærdiggøre likvidering af civile, bortførelsen af civile eller målrettet ødelæggelse af civilstruktur”.
Danske Medier: Alle synspunkter skal frem
Hos mediernes brancheorganisation Danske Medier undrer man sig over Dansk Folkepartis henvendelse til kulturministeren.
– Det er vildt, at politikere ønsker at tage mediestøtten fra et medie, fordi de er uenige i de synspunkter, det viderebringer, siger chefjurist hos Danske Medier Holger Rosendal til Arbejderen.
Han uddyber:
– Mediernes fornemste opgave i et demokrati er at viderebringe forskellige synspunkter. Et demokrati er kendetegnet ved, at meninger og synspunkter kommer frem og brydes. Det er forudsætningen for, at vi kan have en fri debat og blive klogere.
– Som redaktionelt medie har Arbejderen.dk selvfølgelig ret til at viderebringe synspunkter. Medier må ikke viderebringe forherligelse af terror. Men man må gerne gøre rede for synspunkter, selvom nogle finder dem frastødende eller forkerte. Det gælder også en terrorstemplet organisations holdninger. I et demokratisk samfund er det vigtigt, at borgerne er oplyste og har adgang til informationer for at kunne tage stilling.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
