Underbetalt arbejdskraft
Til januar skal forhandlingerne om nye overenskomster på det offentlige område påbegyndes. Derfor har fagbevægelsen og arbejdsgivere nu udvekslet krav om, hvad de ser som hovedpunkterne i forhandlingerne.
Et hurtigt kig igennem de to parters kravpapirer viser, at der er et helt stort tema, som går igen, løn. Løn er et særligt stort emne, da der siden sidste overenskomstforhandling i 2021 har været massiv inflation, som har udhulet købekraften i høj grad.
Forhandlingsfællesskabet (FF), som repræsenterer 50 faglige organisationer i både kommuner og regioner, skriver blandt andet i deres krav til kommunerne:
“I februar 2023 blev der indgået solide og fremsynede toårige forlig på det private arbejdsmarked med tocifrede økonomiske rammer.
Forhandlingsfællesskabet går derfor til OK-24 med krav om en betydelig økonomisk forhandlingsramme.”
Tiden er løbet fra såkaldte 12-, 5- eller 0-timerskontrakter. De er en hindring for at få flere på fuldtid. Derfor går vi til forhandlingerne med en forventning om, at vi kan tage et opgør med dem.
Mona Striib, formand Forhandlingsfællesskabet
Og formand for forhandlingsfællesskabet, Mona Striib, understregede den pointe på et pressemøde den 15. december, hvor kravene til kommunerne blev fremlagt.
– Jeg forventer klart en tocifret lønstigning, ligesom vi har set på det private marked, det mener jeg ikke er for ambitiøst, sagde Mona Striib.
Også hos Centralorganisationens Fællesudvalg (CFU) håber man på lønstigninger. I en pressemeddelelse siger formand for CFU Rita Bundgaard:
– For CFU er det afgørende, at vi opnår et resultat, som er mærkbart, og som tydeligt kan ses på de statsligt ansattes lønsedler. Lønudviklingen i staten skal samlet følge den private lønudvikling. Det er afgørende for, at de statslige arbejdspladser også i fremtiden er attraktive.
Lavere økonomisk udvikling og loft over lønstigninger
Arbejdsgiverne i både Kommunerne og Regionerne er mere afdæmpede i forhold til lønstigninger.
Begge skriver i deres krav, at “aftaleresultatet skal holdes inden for en samfundsøkonomisk ansvarlig ramme”, samt at det “skal være robust i forhold til at kunne håndtere en mere afdæmpet privat lønudvikling i perioden end forventet ved aftaleindgåelsen”.
Michael Ziegler, chefforhandler for Kommunernes Landsforening (KL), påpegede dog på det føromtalte pressemøde, at man ikke kan spå om alting forud for forhandlingerne.
– Selvom der er ting som indikerer, at vi ikke kan levere tocifrede lønstigninger lige nu, så må det i sidste ende være noget, som vi finder ud af under forhandlingerne, sagde Michael Ziegler.
Finansminister Nicolai Wammen (S) skød også tanken om tocifrede lønstigninger ned på det statslige område den 18. december. Efter kravsudvekslingen mellem ham og de statslige ansatte, sagde han til Altinget:
– Den klare vurdering er, at ser man de næste to år under ét, så forventer vi på baggrund af udviklingen i den private sektor en økonomisk udvikling på 8,8 procent samlet set. Så det er loftet set fra mit perspektiv som finansminister.
Opgør med kontrakter med få timer
Selvom trepartsaftalen, som blev indgået tidligere i december, er forhandlet færdig, så er det kun rammerne for mange af dens beslutninger, som er blevet fastlagt. Den konkrete udmøntning skal fagbevægelsen og arbejdsgiverne blive enige om under overenskomstforhandlingerne.
Læs også
Blandt andet skal flere offentligt ansatte gå på fuldtid, hvilket både arbejdsgivere og fagbevægelse er enige om.
– Tiden er løbet fra såkaldte 12-, 5- eller 0-timerskontrakter. De er en hindring for at få flere på fuldtid. Derfor går vi til forhandlingerne med en forventning om, at vi kan tage et opgør med dem, sagde Mona Striib på pressemødet den 15. december.
Fra KL’s side ser man også gerne flere på fuldtid, så man kan løse problemerne med manglende arbejdskraft i kommunerne. Dog vil man gerne se på andre muligheder for at øge arbejdsudbuddet, for eksempel at se på de såkaldte seniordage.
– Vi har selvfølgelig en fælles interesse i, at der kommer mere fleksibilitet i lange stræk. Men summen af seniordage i kommunerne går op i alle fuldtidsansatte i Vallensbæk Kommune, derfor tænker vi, at der kan indhentes nogle forbedringer i arbejdsudbuddet her, sagde Michael Ziegler på pressemødet den 15. december.
Pulje til de lavest lønnede
Fra FF’s side vil man også have fokus på, at de lavestlønnede i kommunerne kan få et lønløft. Trepartsaftalen udvalgte nogle få faggrupper til et lønløft, men ifølge Mona Striib, så er der stadig mange, som bliver betalt alt for lidt for deres arbejde.
– Treparten har kun ramt bredt med hensyn til lønstigninger på det regionale område, da kompensationen for vagter på skæve tidspunkter rammer flere. Derfor skal vi også have den bredde på det kommunale område ved de her forhandlinger, sagde Mona Striib og tilføjede:
– For eksempel rengøringsassistenter ligger stadig meget lavt i forhold til løn. Derfor foreslår vi, at man laver en særlig pulje, som skal gå målrettet til de aller lavestlønnede.
For Akademikerne, som også har afleveret deres krav til forhandlingerne, er det, ud over løn, fleksibilitet og muligheden for at tilrettelægge deres egen arbejdstid, der står øverst på listen. Størstedelen af dem arbejder allerede i gennemsnit på fuldtid og endda mere end det.
Akademikerne betaler derfor også meget ind i deres pensionsopsparing. Derfor har de som krav, at der oprettes en særlig opsparingskonto, hvor medarbejderne selv kan bestemme, hvad deres penge skal gå til.
– Kontoen kan for eksempel bruges til selvbetalt efteruddannelse, ulønnet forældreorlov eller orlov mellem jobs. Det vil samtidig også give mulighed for mere fleksibilitet over et helt arbejdsliv, hvis det er det, den enkelte i en periode ønsker, siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, i en pressemeddelelse.
Læs også
Fagligt
En trepartsaftale med flere knaster
Lønløft betales med øget fleksibilitet, kortere hviletid og øget brug af lokalløn
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
