Israel har terroriseret Gazas økonomi i årtier
Gennem de seneste 20 år har Israel økonomisk forsøgt at omdanne sig til et nyliberalt økonomisk centrum i Mellemøsten. Araberne fra Vestbredden og i Gaza har i forbindelse med Israels økonomiske rejsning primært fungeret som billige løsarbejdere uden rettigheder.“Krig er politikkens fortsættelse – blot med andre midler.”
Det er et velkendt citat, og det omfavner også den økonomiske politik, der ligger forud for Israels brutale krig i Gaza i dag, og Hamas’ angreb i Israel.
Gennem de seneste 20 år har Israel økonomisk forsøgt at omdanne sig til et nyliberalt økonomisk centrum i Mellemøsten bygget på den private sektor, specielt inden for højteknologi.
På den baggrund har Israel forsøgt at tiltrække kapital og udvikle et økonomisk samarbejde med de voksende arabiske økonomier i området.
Danske politikere og journalister, der ser Israel som en nær ven og allieret, har fra konfliktens start påberåbt Israels ret til at forsvare sig, men det, Israel forsvarer i Gaza, er retten til at undertrykke et andet folk.
Araberne fra Vestbredden og i Gaza har i forbindelse med Israels økonomiske rejsning primært fungeret som billige løsarbejdere uden rettigheder.
Samarbejdet med de voksende arabiske økonomier “ville tillade en “økonomisk fred” blive bygget over hovedet på palæstinenserne, hvis vrede og frustration ville blive indesluttet gennem en strategi for opdeling og hersk”, som den britiske professor og forfatter Adam Tooze konkluderer i sin Chartbook 251.
Og han fortsætter: “Gaza under Hamas ville blive sat i karantæne og opretholdt lige over niveauet for totalt sammenbrud.”
Den konklusion bygger han på udtalelser fra israelske diplomater til diplomater fra USA. Udtalelser som er blevet lækket til vestlige journalister.
“Som en del af deres overordnede embargoplan mod Gaza har israelske embedsmænd bekræftet (…) ved flere lejligheder, at de har til hensigt at holde Gazas økonomi på randen af sammenbrud uden helt at skubbe den ud over kanten”, citerer Adam Tooze disse kilder for at oplyse. Og han uddyber, at Israel ønsker, at Gazas økonomi “fungerer på det lavest mulige niveau i overensstemmelse med at undgå en humanitær krise.”
Resultatet af den omfattende embargo fra Israels side er, at Gazas økonomi – målt som bruttonationalprodukt pr. indbygger – er halveret siden midten af 1990’erne, hvor den på Vestbredden er steget med 50 procent pr. indbygger.
Flere end halvdelen af Gazas befolkning lever under fattigdomsgrænsen mod 14 procent på Vestbredden, og arbejdsløsheden i Gaza-området svævede allerede før den igangværende konflikt mellem 40 og 50 procent.
I dag hører vi mest om det sæt af tunneler, der er i Gaza, i militær sammenhæng eller som gemmested for gidsler, men tunnelerne er oprindelig skabt for at undgå embargoen af Gaza og for at få adgang til handel i Egypten.
Efter militærets overtagelse af magten i Egypten fra Det muslimske Broderskab, har Egypten deltaget i blokaden af Gaza, og man taler i dag om, at Gazas egen økonomi er blevet udryddet, og som Adam Tooze konkluderer om situationen i Gaza, at “når folk taler om et “friluftsfængsel”, overdriver de næsten ikke.”
Der er spekuleret meget i, hvad der fik Hamas til at angribe Israel og blandt andet dræbe civile. Adam Tooze rejser spørgsmålet, om målet var at stoppe tilnærmelsen mellem de arabiske lande og Israel. Hvilket vil forværre den desperate situation, som palæstinenserne befinder sig i i Gaza.
Israels brutale reaktion i Gaza har i hvert fald sat en midlertidig stopper for tilnærmelserne på grund af det folkelige pres i de arabiske lande.
Der tales også meget om, at Hamas har vundet mediekrigen, men det er jo netop fordi, at befolkningen i Gaza under Israels overherredømme lever under så kummerlige vilkår, samtidig med at de bliver sønderbombet, at selv den pro-israelske presse har svært ved at mørklægge situationen.
Danske politikere og journalister, der ser Israel som en nær ven og allieret, har fra konfliktens start påberåbt Israels ret til at forsvare sig, men det, Israel forsvarer i Gaza, er retten til at undertrykke et andet folk.
Dette er et blog-indlæg, der alene er udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.