Klimamarch med krav til politikere
Siden den 22. juli har hundredvis af bønder hver dag gennemført sit-in ved Indiens parlament i New Delhi, hvor de politiske partier i øjeblikket er samlet under den såkaldte Monsun-session for at debattere lovforslag.
Bønderne protesterer mod den højreradikale regerings nye love, der privatiserer landbruget ved at tvinge bønder til at handle direkte med monopolvirksomheder og fjerne statsstøtten til landbruget.
Protesten er en del af et landsdækkende oprør mod privatisering i Indien, hvor bønderne har ført an, siden Indien var vidne til verdenshistoriens største strejke den 26. november 2020. Oprøret i Indien har altså varet otte måneder.
Sit-in foran parlamentet
– Vi er her for igen at minde regeringen om, at anti-bondelovene skal rulles tilbage for at beskytte det indiske landbrug og millioner af fattige bønder mod store virksomheders fuldstændige overtag, siger Rakesh Tikait, leder af bondefagforeningen BKU, til Reuters.
Tikait er blandt de hundredvis af demonstranter, der under Monsun-sessionen vil troppe op ved parlamentet hver dag for at gennemføre sit-in mod privatisering af landbruget.
I parlamentet har flere politikere støttet bøndernes kamp for at rulle regeringens love tilbage. Det gælder blandt andre Rahul Gandhi, der er medlem af det socialdemokratiske parti INC, som med 55 mandater i parlamentet er den største rival for premierminister Narendra Modis parti BJP.
Læs også
Harsimrat Kaur Badal, medlem af parlamentet for partiet Akali Dal, kræver også, at BJP-regeringen imødekommer bøndernes krav. Akali Dal, der identificerer sig som et sikh-parti, har ellers været BJP’s tætte allierede i Punjab, hvor de sammen har dannet delstatsregering. Partiets krav til regeringen kommer efter bøndernes oprør, der startede i Punjab, hvor landbruget er det største erhverv og sikhisme den største religion.
Foruden INC og Akali Dal støtter de kommunistiske partier CPI(Marxist) og CPI begge bøndernes kamp mod privatisering i Indien. CPI(Marxist) og CPI har henholdsvis tre og to mandater i parlamentet.
Landsdækkende oprør
Bøndernes sit-in ved det indiske parlament er en del af et landsdækkende oprør mod privatisering i Indien. Oprøret startede den 26. november 2020, da ti indiske fagforeninger organiserede verdenshistoriens største strejke med 250 millioner arbejdere.
Arbejdernes strejke krævede tilbagetrækning af en lang række love for privatisering af forskellige sektorer, som den højreradikale regering har vedtaget under covid-19-pandemien. Det gælder blandt andet privatisering af den indiske jernbane, havne, banker og fabrikker. Arbejderne frygter lavere løn, længere vagter og dårligere arbejdsforhold som følge af privatiseringen.
Som en del af strejken marcherede tusindvis af bønder fra delstater som Punjab og Haryana til Delhi, hvor de siden har blokeret vejene ind til hovedstaden i protest mod privatisering af landbruget.
Bøndernes oprør har bredt sig til hele Indien og udformet sig i nationale nedlukninger, hvor bønder har blokeret veje, jernbaner, storcentre og markeder for at presse regeringen. Unge og studerende i delstaten Vestbengalen har desuden gennemført store demonstrationer i solidaritet med bønder og andre arbejderes kamp mod privatisering.
Indiens højreradikale regering har slået hårdt ned på bøndernes oprør, der flere gange er kommet i sammenstød med politiet. Ved blokader udenfor Delhi, hvor bønder har slået lejr siden den 26. november, har regeringen haft lukket for vand, elektricitet og internet for at bryde oprøret.
Men de indiske bønder har ikke ladet sig slå ud, og selv efter otte måneder fortsætter kampen mod privatisering.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
