Den 7. november går Arbejderens Butiks webshop i luften med et gigantisk udsalg af de mange bøger og merchandise, man kan finde på butik.arbejderen.dk.
– Vi sælger nu langt de fleste af vores mange bogtitler til halv pris – enkelte endda derunder, fortæller Hanne Svensson, bestyrer af webshoppen.
Også T-shirts har fået et ordentligt tryk på prisen.
– Hvor vi ellers har solgt dem til 160 kroner, kan du nu købe dem for 75 kroner, forklarer Hanne Svensson til Arbejderen.
Bag de mange nedsatte bøger kan man også finde flere titler om den russiske Oktoberrevolution i 1917.
– Vi har valgt at starte udsalget på den dato, hvor Oktoberrevolutionen fandt sted. Det var den 25. oktober efter den daværende russiske tidsregning, men den 7 november efter vores, fortæller webshoppens bestyrer.
Det vrimler også med romaner, bøger om andre lande,om arbejdsliv, samfundskritik, om marxistisk teori og anden kapitalismekritik, om … – Ja, gå selv ind på butik.arbejderen.dk og se de mange tilbud! Udsalget løber helt frem til nytår, men gode ting kan være væk allerede i morgen, så det er først til mølle, slutter Hanne Svensson.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.