Skattelettelser versus velfærd: Er det den rigtige prioritering?
De 10 milliarder kroner, der er blevet afsat til skattelettelser, kunne have gjort mere gavn, hvis de var blevet fordelt på vores skole, sundhedsvæsen og sygehuse.
Ingvald á Kamarinum, Kirke Hyllinge08. november 2023 | 05:00
08. november 2023 | 05:00
Regeringen har netop annonceret, at de vil give 10 milliarder kroner i skattelettelser i håbet om at få flere til at arbejde mere. Mens dette tiltag kan virke tiltalende for nogle, er der også dem, der mener, at det vil have en modsatrettet effekt og resultere i mindre arbejdsindsats. Derudover er der bekymring for, at pengene i stedet kunne være blevet brugt på at forbedre vores sundhedsvæsen og folkeskole, som begge lider under årelange reformer og manglende ressourcer.
Skattelettelser er ofte blevet fremhævet som en måde at øge arbejdsudbuddet på. Teorien er, at hvis folk får mere i løn efter skat, vil de være mere motiverede til at arbejde mere og dermed bidrage mere til samfundet. Men er dette virkelig tilfældet? Nogle økonomer og eksperter mener, at det er en forenklet tilgang til et komplekst problem.
Investeringer i velfærdssystemet kan også have en positiv effekt på økonomien ved at skabe flere arbejdspladser og øge produktiviteten.
Det er ikke nødvendigvis sådan, at en skattelettelse vil få folk til at arbejde mere. Tværtimod kan det give incitament til at arbejde mindre og nyde godt af den økonomiske fordel. Hvis man har mere i lommen efter skat, kan man argumentere for, at man ikke behøver at arbejde lige så hårdt eller lige så mange timer for at opretholde sin levestandard. Dette kan have en negativ effekt på produktiviteten og økonomien som helhed.
Samtidig er der behov for at se på vores velfærdssystem. Vores sundhedsvæsen og folkeskole lider begge under manglende ressourcer og nedskæringer. Mens regeringen fokuserer på at stimulere arbejdsudbuddet gennem skattelettelser, er der behov for at investere i vores velfærdssystemer for at sikre en bæredygtig fremtid.
Sundhedsvæsenet er presset på flere fronter. Ventelisterne vokser, og der er mangel på personale og ressourcer. De 10 milliarder kroner, der er blevet afsat til skattelettelser, kunne have gjort en betydelig forskel, hvis de var blevet investeret i at forbedre vores sundhedsvæsen. Det ville kunne reducere ventetiderne og sikre en bedre behandling for alle.
På samme måde lider vores folkeskole under årelange reformer og manglende lærerinddragelse. Lærerne har gentagne gange påpeget, at de har brug for flere ressourcer og bedre arbejdsvilkår for at kunne give vores børn den bedst mulige uddannelse. De 10 milliarder kroner kunne have været brugt til at ansætte flere lærere, forbedre undervisningsmaterialer og skabe bedre rammer for læring.
Det er vigtigt at huske på, at skattelettelser ikke er den eneste måde at stimulere økonomien og arbejdsudbuddet på. Investeringer i velfærdssystemet kan også have en positiv effekt på økonomien ved at skabe flere arbejdspladser og øge produktiviteten. Det er en afvejning, der skal gøres, og det er vigtigt at prioritere vores velfærdssystemer, så vi sikrer en bæredygtig fremtid for alle.
De 10 milliarder kroner, der er blevet afsat til skattelettelser, kunne have gjort mere gavn, hvis de var blevet fordelt på vores skole, sundhedsvæsen og sygehuse. Det er på tide at tænke langsigtet og investere i vores velfærdssystemer for at sikre en bedre fremtid for os alle.
Foto: Pixabay/Pexels
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Enig. At 175 kr mere i lommen om måneden, skulle få de brede masser til at arbejde mere, er i sig selv idiotisk.
Og i øvrigt er hele præmissen om, at det er en mulighed bare at arbejde mere, for den store brede masse, en fantasi. Mange arbejdspladser er ikke gearet til, at man bare lige kan dét, af forskellige komplekse årsager. Nogle arbejdspladser opererer med ansatte på nedsat tid, for at kunne få økonomi og vagtdækning til at hænge sammen, på andre har arbejdet en karakter der gør, at man samler lange arbejdsdage, som udløser fridage. Andre igen har en karakter, hvor mange mennesker ikke kan holde til at arbejde fuld tid. Og så er der de mennesker der allerede arbejder fuld tid og ikke kan eller vil arbejde mere. Find selv på flere.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.
