Hvad skal vi med almene boliger?
Der står stadig i loven, at almene boliger skal stilles til rådighed for alle med behov herfor til en rimelig husleje. I praksis er mange boligområder efterhånden ramt af krav om at frasortere fattige og dømte.Historie
Boligbyggeri med et godt formål har vi haft i mange år. Allerede i 1853 blev Brumleby på Østerbro grundlagt af en lægeforening som følge af sygdommen kolera, der især hærgede blandt de fattige i små, elendige boliger.
Fra slutningen af 1800-tallet kunne foreninger i begrænset omfang søge om statslån til boligbyggeri, og i årene omkring Første Verdenskrig stiftedes nogle af de boligorganisationer, som vi kender i dag (AAB 1912, KAB 1920).
I loven mangler at blive nævnt, at almene boliger ikke længere skal stilles til rådighed for alle.
Indtil da forekom nonprofitboligbyggeri kun i mindre målestok. De fleste byggerier i perioden 1850-1920 blev iværksat af investorer, som byggede boliger for at tjene endnu flere penge. Boligbyggeri med offentlig støtte blev for alvor indført med Kanslergadeforliget i 1933.
Formål hidtil
Efter den nuværende almenboliglov bygges almene boliger for at stille passende boliger til rådighed for alle med behov herfor til en rimelig husleje.
Ved udlejning af almene boliger skal man tilgodese grupper, som har vanskeligheder med at skaffe sig en passende bolig på almindelige markedsvilkår. En almen boligorganisation skal opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere almene boliger. Disse formål fremgår udtrykkeligt af almenboligloven.
Det overordnede mål er således almennyttigt og socialt, og det handler om at tilvejebringe gode, billige boliger til alle. Nonprofit og beboerdemokrati er også vigtige principper i den almene sektor.
Nye formål
Folketinget har i de senere år vedtaget lovpakker om såkaldte ghettoer og parallelsamfund. Politikerne vil ramme almene boligområder, hvor der bor mange beboere med forkert afstamning (”ikke-vestlige”), mange fattige, mange arbejdsløse, mange kortuddannede og mange med en kriminaldom. Ghettoreglerne rammer kun almene boliger.
Formålet med lovpakkerne afspejles af de metoder og redskaber, som politikerne har tilkoblet, og som udelukkende er af negativ art: Tvangsflytning, tvangsnedrivning, tvangsfrasalg, tvangsinstitutionalisering, tvangssprogprøver, dobbeltstraf, indskrænkning af beboerdemokratiet, afvisning af boligsøgende, standsning af børnecheck, kriminalisering af udlandsophold og så videre.
Det er tydeligt for enhver, at politikerne ikke ønsker noget godt for de ramte boligområder.
Der er noget, der ikke stemmer
I almenboligloven står stadig, at en almen boligorganisation skal opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere almene boliger.
Der mangler at blive nævnt, at en almen boligorganisation nu om stunder skal nedrive gode, almene boliger. Der mangler også at blive nævnt, at almene boliger skal frasælges og privatiseres, sådan at ejendomsinvestorer får mulighed for at tjene flere penge.
Der står stadig i loven, at almene boliger skal stilles til rådighed for alle med behov herfor til en rimelig husleje. I praksis er mange boligområder efterhånden ramt af krav om at frasortere fattige og dømte. I loven mangler at blive nævnt, at almene boliger ikke længere skal stilles til rådighed for alle.
Politikerne siger ét og vedtager noget helt andet, og de vedtager nye lovregler, som ikke stemmer med lovens formål.
Kan de samme politikere mon svare ærligt på spørgsmålet: Hvad skal vi med almene boliger?