EU svigter klimaet
Det lykkedes med nød og næppe at sikre flertal i EU-Parlamentet for at kræve mindst 60 procents reduktion. Langt under de 70 procent venstrefløjen foreslog og langt fra nok.Reduktionen af udledningerne i EU burde være på 70 procent i 2030. 65 procent er det absolut mindste, der kræves for, at vi kommer i mål med Parisaftalen. Gaderne har været fyldt med demonstrationer. Klimaet var det store tema både i den danske og i den europæiske valgkamp.
Jeg har holdt taler, jeg har forhandlet, og jeg har kæmpet for at opnå det resultat, der er behov for. For at sikre den nødvendige handling. Ellers bliver det for lidt og for sent at få klimaforandringerne under kontrol.
Jeg har kun tre ord at sætte på de reaktioner: Det er greenwashing.
Det lykkedes med nød og næppe at sikre flertal i EU-Parlamentet for at kræve mindst 60 procents reduktion. Langt under de 70 procent venstrefløjen foreslog og langt fra nok, men jeg håbede inderligt, at det trods alt ville lykkes at rykke EU-Kommissionens ambitioner et nøk op i forhandlingerne med regeringerne og EU-parlamentet. Men det gjorde det ikke.
Utilstrækkeligt udspil fra EU
I den sidste ende endte vi med det samme forslag, som EU-Kommissionen spillede ud med helt fra begyndelsen. Nemlig et reduktionsmål på kun sølle 55 procent. Det er utilstrækkeligt. Jeg stemte derfor nej til klimaloven. Vi har brug for en genforhandling af klimaloven, hvis vi skal i mål med den nødvendige klimahandling.
Problemet er, at klimaloven kommer til at være grundlaget for alle fremtidige forhandlinger. Og når udgangspunktet er utilstrækkeligt, er der stor risiko for, at forhandlingerne på klimaområdet i fremtiden også bliver det.
Nu er EU’s mål blot 55 procents reduktion på trods af, at videnskabsfolk udsender advarsler om oversvømmelser, heftige vejrforhold og massedød af arter.
Det er ganske enkelt ikke godt nok. Det er nærmest uhyggeligt.
Fortsætter kampen for klimaet
Samtidig kunne jeg høre landbruget og kulsorte industrier beklage sig over klimaloven. Dem, der normalt gerne praler af, hvor grønne de gerne vil være og er.
Socialdemokratiets medlem af EU-Parlamentet Niels Fuglsang, har kaldt klimaloven for ”verdens vigtigste klimalov”, men alligevel stemte han for den velvidende, hvor utilstrækkelig den er. Og samtidig beskyldte han blandt andre mig for at stå i vejen for den nødvendige klimahandling.
Jeg har kun tre ord at sætte på de reaktioner: Det er greenwashing.
Til gengæld har jeg ikke ord for, hvor skuffende den manglende politiske handling er. Alle vil gerne være med på den grønne dagsorden, så længe det ikke kræver noget af dem. Men klimaet kræver handling. Og det gør jeg også.
Derfor har jeg også tænkt mig at kæmpe videre, selv om det er op ad bakke. Selv om klimalovspakken ikke er det, så er håbet stadig grønt.