Politikerne tør ikke tage det nødvendige ansvar. Overrasker mig ikke. Ren snak og ingen substans er min førstehåndserfaring med hvordan man driver regional politik.
De tør ikke tage høtyve og fakler i hænderne og marchere mod Christiansborg fordi vi lever i en tidsalder hvor politikerne ikke er tjenere af folket, men af deres egne karriere i det interne magtspil i deres partier. Det er en tabersag, at gå til Christiansborg; det er et dødstød til en politikers karriere.
Den massive individualisme har indført nærmest psykose-lignende tilstand hvor ingen tør indse, at vi oplever velfærdssamfundet smelte sammen om ørerne på os. Så må vi håbe at fornuften træder ind før utallige af menneskeliv bliver spildt fordi vi sætter magten i hænderne på mennesker, der ikke bør have magt. Spørgsmålet er dog hvad den reelle pris ender med at blive?
Det var en flok rystede regionsrådspolitikere, der tirsdag den 22. august deltog i møde i Regionshuset i Aalborg.
Underskuddet på budgettet i Region Nordjylland viser sig nemlig at være væsentligt større end forudset i marts måned. Da vedtog regionsrådet – på trods af advarsler fra personalegrupperne om blandt andet øget risiko for patientsikkerheden og flere patienter på gangene – en omfattende spareplan på 250 millioner kroner.
Problemerne har siden vokset sig endnu større, og der mangler nu 280 millioner kroner på budgettet.
Det kan bare ikke lade sig gøre at spare så mange penge uden at skære endnu mere, så det går ud over kvalitet, patientsikkerhed og arbejdsmiljø.
Christina Windau Hay Lund, kredsforkvinde DSR Nordjylland
Ledelsen af Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland, overværede halvanden time af politikernes debat af økonomien og står tilbage med hovedrysten.
– Vi har jo hele tiden peget på, at ansættelsesstop, stop for FEA og for eksterne vikarer ikke ville fungere, når der er rekrutteringsproblemer. For hvem skal så passe patienterne, spurgte kredsforkvinde Christina Windau Hay Lund efter mødet.
FEA er Frivilligt Ekstra Arbejde – det vil sige overarbejde, som udløser ekstra betaling.
På regionrådsmødet gav den ene politiker efter den anden udtryk for, at den seneste økonomirapport for regionen var grum læsning, særdeles alvorlig, bekymrende og som at hoppe fra den ene smeltende isflage til den anden.
– I mine 14 år i politik har jeg aldrig oplevet, at der har været mere brug for mådehold end i år, lød det for eksempel fra den konservative Pia Buus Pindstrup, der selv er sygeplejerske.
Regionsformand Mads Duedahl (V) kaldte økonomirapporten for dyster og meget alvorlig læsning:
– Jeg har aldrig før oplevet, at det har udviklet sig på den måde. Vi må pålægge hospitalsledelserne at komme med planer for, hvordan der kan skabes balance i løbet af 2024. For desværre har de to tidligere handleplaner i år ikke haft den fornødne effekt, sagde han, da han fremlagde kvartalsrapporten for 2. kvartal.
Urealistisk at skabe balance i 2023
Rapporten viser et samlet underskud på sundhedsområdet i Nordjylland på 280,9 millioner kroner. Alene Aalborg Universitetshospital risikerer at mangle 225 millioner kroner i 2023, og det er over det dobbelte af, hvad planen fra marts sigtede mod. Regionshospital Nordjylland mangler 25 millioner kroner.
Regionsrådets spareplan, vedtaget i marts, suppleret med yderligere budgetstramninger iværksat af hospitalsledelsen på Aalborg Universitetshospital i juli måned har således ikke været nok til at rette op på økonomien.
Den aktuelle status får hospitalsledelsen til at konkludere, at det ikke er realistisk at komme ud af 2023 i samlet økonomisk balance.
Der faldt drøje hug til selv samme ledelse fra flere af politikerne, blandt andre Ole Stavad fra Socialdemokratiet. Han nævnte et eksempel fra udkastet til budget 2024, hvor hospitalsledelsen søger om penge til et forskningsprojekt, som allerede var sat i gang.
– De er åbenbart ligeglade med, om vi bevilger pengene – de gennemfører det uanset. Vi er nødt til at sige fra, hvis det ikke skal ende galt, understregede Ole Stavad.
Mere kontrol med ledelser
Hospitalsledelserne kan se frem til at blive set mere over skuldrene. For selv om der ikke blev truffet en beslutning, så ville flere politikere have nedsat en arbejdsgruppe, der skal have hyppigere rapporter – måske helt ned til hver 14. dag.
– Jeg hilser forslaget om en følgegruppe meget velkommen, sagde regionsformand Mads Duedahl.
Øget overvågning af ledelserne vil dog næppe løse problemerne, mener kredsforkvinde Christina Windau Hay Lund:
– Det er jo ikke, fordi ledelserne ikke forstår problemerne. Det kan bare ikke lade sig gøre at spare så mange penge uden at skære endnu mere, så det går ud over kvalitet, patientsikkerhed og arbejdsmiljø.
Til spørgsmålet om, hvad der kan gøres, sprudlede regionspolitikerne ikke ligefrem med ideer. Et forslag gik på at udsætte operationer på ikke-akutte områder, hvilket risikerer at øge ventelisterne. Flere politikere gentog, at der skal spares på vikarer, FEA og gennemføres “kvalificeret” ansættelsesstop.
Sygeplejersker og andre personalegrupper på hospitalerne har flere gange gjort klart, at vikarer og betaling for ekstraarbejde er helt nødvendigt for at skaffe personale nok og få hospitalets drift til at hænge sammen. Alternativet er aflysninger af behandlinger og operationer med øget risiko for patientsikkerheden.
Hent penge på Christiansborg
Christina Windau Hay Lund mener det er åbenlyst, at hverdagen skal hænge sammen, inden det er muligt at komme ventelisterne til livs:
– Men at stoppe FEA og vikarer kan ikke lade sig gøre, uden at det går ud over kapacitet, kvalitet og patientsikkerheden. Det er jo derfor, at de to tidligere spareplaner ikke har kunnet gennemføres, mener kredsforkvinden.
Som det ser ud nu, kommer ledelserne til at presse “nedad” på personalegrupperne i forsøget på at vende røde tal på bundlinjen til sorte. Christina Windau Hay Lund undrer sig efter tirsdagens møde over, at ingen af politikerne nævnte muligheden for at henvende sig til Christiansborg.
– Fremfor at ledelserne kommer til at pege nedad, så havde jeg hellere set, at politikerne havde presset opad. For hvorfor nævnte ingen af dem, at regeringen må komme med de mange penge, den bliver ved med at sige, at den vil tilføre sundhedsvæsenet, spørger Christina Windau Hay Lund.
Politikerne diskuterer videre på et møde i regionens forretningsudvalg den 11. september.
Regioner mangler 2,5 milliarder kroner
Det nordjyske hospitalsvæsen er ikke det eneste, der bløder. Samtlige regioner kæmper med at få budgetterne til at hænge sammen.
Onsdag havde de fem regionsrådsformænd en fælles kronik i Jyllands-Posten. De skriver, at sundhedsvæsenet står over for markante personalereduktioner, og at det bliver svært at komme i bund med ventelisterne trods flere politiske aftaler om flere penge til de danske sygehuse.
Regionerne mangler mindst 2,5 milliarder kroner i deres kasser, hvilket tilskrives inflationsomkostninger og ekstraudgifter til medicin. Der er derfor udsigt til drastiske nedskæringer, der vil ramme både patienter og ansatte. Visse operationer, behandlinger og undersøgelser risikerer at blive skåret bort, lyder det fra de fem regionsrådsformænd.
Desperat opråb
I juli måned sendte flere end 25 faglige organisationer, der repræsenterer omkring 40.000 ansatte i Region Hovedstaden, et åbent brev med en skarp kritik af den økonomiaftale, regeringen havde presset ned over regionerne.
Brevet var rettet til de tre hovedarkitekter bag økonomiaftalen: finansminister Nicolai Wammen (S), sundhedsminister Sophie Løhde (V) og Moderaternes leder Lars Løkke Rasmussen.
“I spiller hasard med vores sundhedsvæsen, når I bliver ved med at presse regionerne til at gennemføre besparelser, der skubber til vores i forvejen skrantende sundhedsvæsen”, stod der i det åbne brev.
De faglige organisationer vil have økonomiaftalen genforhandlet. De vil have fjernet den planlagte nedskæring på 300 millioner kroner i 2024 på sygehusenes administration og kræver flere penge til sundhedsvæsenet.
Læs også
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.